Skadedyr og plantesygdomme

Rodfordærver

Heterobasidion annosum (anamorf form: Spiniger meineckellus) Ældre synonym: Trametes.

Svampen angriber via sårede eller døde rødder og fremkalder i mange træarter et kraftigt hvidmuld og senere fuldstændig nedbrydning af veddet. I skovbruget er det især de forskellige arter af slægten gran (Picea), som er udsat. I læhegn, haver og parker angribes desuden så godt som alle løvtræer.

Hvis rodfordærveren bliver etableret på stødflader ved tyndinger, vil angrebet forløbe nærmest uhindret. Ligeledes er rådudviklingen i nåletræbevoksninger, plantet på tidligere agerjord, hurtig og omfattende. I de værste tilfælde er 60% af træerne angrebet efter knap 40 år. Tidligere løvtræarealer regnes ofte for at have en svampeflora, som sinker rodfordærverens udbredelse. Dog kan kalkholdige skovjorde have omfattende angreb, formentlig p.g.a. den høje pH i jordbunden.

Ved tilplantning på landbrugsjord er arealet fri for smitte, medmindre der bruges hegnspæle inficeret af rodfordærver til hegning. Jorden mangler imidlertid en hæmmende mikroflora og har ofte høj pH på grund af tidligere kalkning.

gran

De første symptomer over jorden viser sig ved, at træet bliver tyndt i toppen, og at nålene bliver korte og gullige. Foto: Andrej Kunca, Forest Research Institute – Slovakia, www.forestryimages.org

Niche i naturen

Rodfordærveren er egentlig en rådsvamp, der lever af at omsætte dødt ved, men når der opstår sår, blottede stødflader og svækkede rødder, angriber den levende ved og bliver til en aggressiv snylter. Man mener, at honningsvampen ofte baner vejen for rodfordærver og andre vedødelæggende svampe.

rodfordærver frugtlegme

Frugtlegeme af rodfordærver. Se den karakteristiske, hvide rand på frugtlegemet. Den syrlige lugt må man gætte sig til. Foto: J.C. Schou / Biopix.dk

Livscyklus

Rodfordærver er en skadegørende hvidrådsvamp, som angriber stød ved hjælp af luftbårne sporer. Svampens mycelium kan trænge ud i stødets rodsystem og derfra angribe levende træer via rodsammenvoksninger. Desuden kan svampen angribe træerne gennem sår i barken.

Svampen har to smitteracer (selv om den er én art). I USA benævnes den ene som P-typen, fordi den som regel findes på Fyr (Pinus). Den anden kaldes S-typen, og den angriber de andre nåletræarter. Man har klarlagt, at de to typer er så godt som sterile ved krydsning.

I stød kan svampen overleve i adskillige år, afhængigt af stødets størrelse. Det er konstateret, at store stød kan holde liv i svampen gennem mere end 50 år, mens unge træers stød kun lader den overleve i ca. 10 år.

Rodfordærver i stød

Tidlig fase af et angreb af rodfordærver, som kan overleve i mange år i et stød som dette. Foto: Andrej Kunca, Forest Research Institute – Slovakia, www.forestryimages.org

Skadebillede

Symptomerne over jorden er først, at træet bliver tyndt i toppen. Dernæst forkortes årsskuddene, og nålene bliver korte og gullige. I skove ses også hældende træer, stormfald, harpiksudflåd eller hvidråd ved rodhalsen. Barkbiller foretrækker angrebne træer og kan derfor være et symptom på angreb af rodfordærver. Symptomerne under jorden er harpiksudflåd fra rødderne og hvidråd i deres ved.

Frugtlegemerne er først små, kanelbrune knuder ved rodhalsen, men senere dannes uregelmæssige, hvidlige masser mellem bark og ved. De kan til sidst udvikle sig og blive til en læderagtig, brun hat med hvid kant og flødehvid underside. Frugtlegemerne lugter meget syrligt.

Rodfordærverens råd beholder længe en fast struktur, men årringene kan skilles fra hinanden, så veddet omdannes til cylindriske skaller.

Man kan kontrollere, om det er rodfordærver, der er årsagen til råd i træer ved at se efter svampens frugtlegmer ved basis af de træer, som har været døde i ½-1 år. På nyligt døde træer ses evt. små, kanelbrune kugler ved rodhalsen, disse er forstadier til frugtlegemer.

Rodfordærver

Frugtlegemerne kan til sidst udvikle sig og blive til en læderagtig, brun hat med hvid kant og flødehvid underside. Foto: J.C. Schou / Biopix.dk

Forekomst

Svampen angriber mest effektivt på nåletræer, men hvis lejlighed gives, kan den også med lethed etablere sig i løvtræer af snart sagt enhver art. Jordens surhedsgrad (pH) har stor betydning for angrebets udbredelse. På sure jorde, dvs med pH < ca. 5, angribes færre træer end på svagt sure til basiske jorde. På jorde med højt pH, f.eks. kalkholdige lerjorde eller agerjorde, kan angrebet blive kraftigt. Årsagen er, at de sure skovjorde indeholder flere svampe og andre mikroorganismer, som virker hæmmende på rodfordærverens vækst fra rod til rod. Svampen kan derfor på de sure jorde ofte kun spredes via egentlige rodsammenvoksninger, men ikke hvor rødder blot berører hinanden, Da rodberøringer er meget hyppigere end sammenvoksninger, kan rodfordærverens muligheder for spredning således blive begrænset. Det er opgjort, at denne art kan angribe mindst 30 arter af nåletræer og 50 arter af løvtræer.

Sølvædelgran, el (alaskael, gråel, grønel, hjertebladet el, japansk el, oregonel og rødel), birk (Betula medwediewii, buskbirk, dunbirk, dværgbirk, ellebladet birk, gul birk, himalayabirk, kamtjatkabirk, papirbirk, ribbet birk, rødbirk, sortbirk, sukkerbirk, sumpbirk, vortebirk og Østasiatisk birk), hvidtjørn/tjørn (Crataegus nitida, almindelig hvidtjørn, azarolhvidtjørn, engriflet hvidtjørn, glansbladet hvidtjørn, grayhvidtjørn, hanesporehvidtjørn, koralhvidtjørn, orientalsk hvidtjørn, prikket hvidtjørn, skarlagenhvidtjørn, sortfrugtet hvidtjørn, syltornet hvidtjørn og viftebladet hvidtjørn), bøg (almindelig bøg og orientalsk bøg), lærk (europæisk lærk, hybridlærk, japansk lærk og sibirisk lærk), Æble, prydæble (Malus × adstringens, bæræble, fujiyamaprydæble, japansk paradisæble, japansk prydæble, kaukasisk prydæble, manchurisk prydæble, sargentæble, skovæble, sødæble og Æble), gran (blågran, engelmanngran, hvidgran, lutzgran, orientalsk gran, rødgran, serbisk gran, sitkagran, sortgran og sørgegran), fyr (Pinus cubensis, aleppofyr, almindelig klitfyr, alpebjergfyr, banksfyr, bjergfyr, brednålet klitfyr, børstekoglefyr, caribisk fyr, cembrafyr, fransk bjergfyr, gul fyr, harpiksfyr, japansk fyr, jeffreyfyr, kanarisk fyr, klitfyr, koreafyr, krybefyr, mexicansk fyr, montereyfyr, murrayklitfyr, panserfyr, penselfyr, pinje, silkefyr, skovfyr, sortfyr, tårefyr, virakfyr, weymouthfyr og Østrigsk fyr), poppel (Populus acuminata, amerikansk asp, balsampoppel, berlinerpoppel, bævreasp, canadisk poppel, gråpoppel, hybridasp, kinesisk poppel, rabarberpoppel, sortpoppel, sølvpoppel, vestamerikansk balsampoppel, virginsk poppel, vårpoppel og wilsonpoppel), blomme, kirsebær (Prunus africana, abrikos, almindelig hæg, almindelig mandel, amerikansk blomme, bittermandel, bjergkirsebær, blomme, bruskkirsebær, dværgblodblomme, dværgkirsebær, dværgmandel, fersken, fuglekirsebær, fujikirsebær, glansbladet hæg, higankirsebær, hjertekirsebær, japanabrikos, japansk blomme, japansk kirsebær, japansk mandelkirsebær, kinafersken, kinesisk kirsebær, kinesisk mandelkirsebær, kræge, laurbærkirsebær, manchurisk kirsebær, mandel, mandelfersken, mirabel, mirabelblomme, nektarin, portugisisk laurbærkirsebær, reineclaude, rosenmandel, sakhalinkirsebær, sandkirsebær, slåen, surkirsebær, sveskeblomme, sødkirsebær/Kirsebær, tibetansk kirsebær, vestamerikansk sandkirsebær, virginsk hæg, weichsel, yingtaokirsebær og yoshinokirsebær) og pære (Pyrus communis ssp. caucasica, almindelig pære, hjertebladet pære, japanpære, kinapære, pilebladet pære og snepære).

Forebyggende metoder

Behandling af stødene med svampen Phlebiopsis gigantea har ifølge svenske og amerikanske undersøgelser vist sig effektiv som forebyggelse, hvis hele stødoverfladen bliver sprøjtet. Produktet forhandles i Danmark under navnet »Rotstop«.

Desuden er der en lang række ting, man kan gøre for at undgå spredning af svampen:

  • Undgå at såre barken på træer
  • Beskær og udtynd dem i juli–august, hvor smittetrykket er mindst
  • Plant aldrig gran efter gran
  • Skab blandede bevoksninger af mange arter
  • Sørg for, at træerne kan danne mycorrhiza. Det kan man sørge for ved at tilføre jorden alsidig førne.
  • Kalk ikke jorden, og plant sårbare arter på sur bund.
  • Fjern stød, især efter nåletræer.
  • Brug ikke hegnspæle af råt, angrebet træ.
  • Fjern alt angrebet ved.

Metoder når planten er angrebet

  • Fjern stød.
  • Brug sædskifte.
  • Plant almindelig ædelgran på angrebne arealer.

Læs mere om rodfordærver

På Skov- og Naturstyrelsens netsted kan man læse en meget omfattende beskrivelse af rodfordærver og dens betydning i skovbruget: Rodfordærver- nåletræets største skadevolder.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Rodfordærver

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider