Botrytis spp, Botrytis cinerea
Gråskimmel er egentlig en rådsvamp, men den trænger ind, hvor der opstår sår (insektstik, vindslid, trafikskade, beskæring osv.). Angrebet sætter ind selv ved meget lave temperaturer, når blot miljøet er fugtigt, og allerede etablerede angreb kan vokse videre selv ved 0 grader. Skimmelangrebet danner først misfarvede skjolder og dernæst en grå, behåret belægning. Til sidst dør de angrebne plantedele, men i mellem tiden kan de selv være blevet til smittekilde for angreb på andre planter.
Gråskimmel på jordbær ses først som brunfarvning. Foto: Karna Maj
Gråskimmel er en rådsvamp, der findes som sporer overalt i luften. Normalt vil svampen kun omsætte dødt materiale, men hvis levende planter bliver såret, så der er adgang til sukker- og stivelsesholdigt materiale, bliver den til en lejlighedssnylter. I visse tilfælde danner svampen nogle tørre, sorte småknolde (sklerotier), som er en overlevelsesform, der kan klare udtørring og kulde i flere år.
Svampen har et kort, men effektivt liv: Sporer føres med luften hen til en såret plante. I fugtmættet luft spirer sporen og danner et mycelium ind i planten. Når angrebet har godt fat (det varer fra nogle få dage og op til måneder), skaber svampen sporebærende organer på plantens overflade. Det er den hårede »pels«, man ser uden på de angrebne plantedele. Her dannes der nye sporer, som hvirvles op i luften.
Gråskimmel angriber hurtigt i fugtigt vejr – her på hindbær. Foto: Karna Maj
1. Rødlige eller brunlige skjolder omkring et sår på plantens urteagtige dele.
2. Grå belægning, der ligner pels.
3. Visne og slappe plantedele.
4. Sorte, tørre knolde på de døde plantedele.
Den hårede »pels« er svampen sporebærende organer. Foto: Karna Maj
Nedenstående arter er specielt modtagelige, men alle planter kan angribes på de urteagtige dele. Meget almindelig på grønsager og frugter i fugtige år.
, kepaløg (skalotteløg), agurk (afrikaagurk, almindelig agurk, anguriaagurk, kantalupmelon, melon, netmelon, orientalsk melon og sukkermelon), jordbær (bakkejordbær, chilejordbær, havejordbær, skarlagenjordbær, skovjordbær og spansk jordbær), gladiolus (Gladiolus murielae og almindelig gladiolus), salat (Lactuca saligna, aspargessalat, bindsalat, canadisk salat, havesalat, hovedsalat, indisk salat, pluksalat, strandsalat og tornet salat), tomat (kirsebærtomat, ribstomat og tomat), pelargonie (Pelargonium floribundum, citrongeranie, engelsk pelargonie, hængepelargonie, rosengeranie, rubladet pelargonie, rundbladet pelargonie og tandpelargonie), tulipan (Tulipa tarda og havetulipan) og vin (almindelig vin og amerikansk vin).
Hvis man ikke sørger for at fjerne angrebne bær, breder skimmelen sig til andre bær. Foto: Karna Maj
Denne databaseartikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk, og finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Alt til den økologiske have
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Gråskimmel