Forum

Krukker: mindst vanding? hvilke planter?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. oktober 2015 kl. 16.34

Hvert år ved efterårstide, når jeg pakker haven sammen for vinteren, har jeg i de senere år reduceret antallet af krukker til sommerens blomster. Det er ikke længere så sjovt at rende rundt med 200 l vand hver aften.
Jeg reducerer og gør tingene lettere. Det har jeg skrevet lidt om i mit indlæg
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/15705.html
som der åbenbart ikke er nogen, der har syntes var interessant, selvom der er megen egen erfaring i indlægget, som andre kunne have gavn af.
Nu mit spørgsmål: Jeg har ikke dyrket roser i krukker indtil nu, men kunne tænke mig at de kræver knap så meget vand, som saftige sommerblomster. Er det sådan? Vil en 30 l krukke kunne nøjes med 5 l vand hver 2. aften på varme sommerdage?
Efterhånden har alle mine store krukker store møbelhjul under passende skjul, så jeg kan trille dem i skygge, når solen står højest på himlen.
Ingeborg

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 24. oktober 2015 kl. 16.57

Hej Ingeborg.

Har du overvejet en flex haveslange, i stedet for at slæbe rundt på en tung vandkande ?
De fås i flere længder.
www.youtube.com/watch?v=MGFbBC8wOY0

Hilsen AG.

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. oktober 2015 kl. 17.34

En vandslange fra regnvandstønderne er desværre ingen løsning. De senere våde år har jeg ikke brugt "hanevand" overhovedet. Mine regntønder har klaret vandforbruget. Fra vandtønderne lader jeg for en nemheds skyld vandet rende ned i en murerbalje, som jeg så kan dyppe vandkanderne i - i stedet for at vente på at de fyldes af en vandstråle.
Ingeborg

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 24. oktober 2015 kl. 18.23

Roser kræver netop vand... Og gødning.

Jeg tænker lidt i tørketålende krydderurter (man behøver jo ikke at spise dem!- Man kan nøjes med at røre og dufte dem). Timian, salvie, rosmarin osv. Lavendel. De lidt tørre/træagtige ting.

Min ene salvie blomstrer endnu, den anden fik i år to blomsteraks... B-)
Men- de er købt i et supermarked, så deres potteliv dér er måske ikke så godt.

Der er jo også "tamme"-rølikker. Som fås i mange farver med store blomster. Det er også en tørketålende plante. Og cikorie- som er smuk- og bliver mandshøj hvis den har det godt. (Mine stod i grus som kattene brugte som wc).

Men held med det!

Mvh
Tine- der kun har halvørken agtige- potteplanter. Men øh- hvad hedder den nu "Koraltop"?- er tørketålende og blomstrer.

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. oktober 2015 kl. 18.48

Hej Tine
Tak for svaret - lavendler i nogle krukker blandet med krukker med roser kan jeg godt forestille mig. Krydderurtesamlingen har jeg i forvejen i krukker - og de klarer sig med meget lidt vand.
Har du selv roser i krukker? Jeg kan ikke forestille mig at de skal have så meget vand, som f. eks. Hortensia og de dobbelte Petunia som jeg selv såede i år - og bortset fra vandingen synes vældig godt om.
Mit spørgsmål går specifikt på om roser er lige så vandkrævende som saftige sommerblomster. (Mine morgenfruer langs husets østside er først lige kommet i blomst nu - har stået for tørt under tagudhænget).
Ingeborg

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 24. oktober 2015 kl. 19.08

Jeg bruger Alunrod, som er stedsegrønne- æhh -røde, Engelsk græs, som danner meget mørkegrønne puder hele vinteren og Lavendel, som jeg klipper efter blomstring og i april til grå puder.
Krukkerne har fået tilskuds vand to gange i sommer.
Om vinteren passer de sig selv, da jeg ikke kan flytte dem.
Anne Marie

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. oktober 2015 kl. 19.26

Alunrod (Heuchera?) er virkelig fine røde planter som jeg har ret mange af. Du kan se dem lige bag ved krukkerne med de dobbelte Petunia. Jeg har også nogle limegrønne Heuchera. Det er fantastiske planter, som mange steder er bundplanter under rododendron. Eneste ulempe ved dem er at de vokser sig højere. De seneste år har jeg bare klippet dem ned - eller retter sagt brækket stænglerne af.
Engelsk græs lyder dejligt. Køber man dem eller sår man dem? Troede altid at de skulle have salt i jorden for at kunne gro. I maj-juni måned vokser der kilometer lange lyserøde striber langs motorvejens midterrabat i nærheden af Haderslev-Åbenrå. Det er et fantastisk syn.
Jeg kan godt forestille mig den kombination du nævner.
Tak for det - Ingeborg

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 25. oktober 2015 kl. 16.15

Jeg har købt den mørkerøde, som jeg så formerer. når jeg skal bruge flere.
Alunrod brækker jeg også af, når de bliver for høje. Jeg stikker de afbrækkede grene i en kasse jord, så jeg har til at give væk af.
Jeg sælger ikke stauder.
Hilsen
Anne Marie

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. oktober 2015 kl. 22.59

Blomstrer engelsk græs kun 1 gang i 3-4 uger?
Ingeborg

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 26. oktober 2015 kl. 9.59

Nej, flere gange.
Jeg klipper de afblomstrede stængler af efter 1. blomstring, så kommer de igen med 2.blomstring. Og så fremdeles.
De mørkegrønne puder er rigtig flotte hele vinteren, men de tåler ikke fugtig voksested.
Anne Marie

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. marts 2016 kl. 20.11

@Anne Marie Lønbæk
Røde Heuchera igen. Nu eller om et par uger er tiden inde til at brække de udvoksede Heuchera stængler med blade af. Jeg vil gerne plante de afbrækkede stykker igen. Skal de først i en børnehave eller kan jeg plante dem direkte i et bed, eventuelt med speciel tilpasset jord? Bedet er delvist i skygge, men tæt ved regnvandstønderne.
Jeg har tidligere stukket de afbrækkede stængler i kasser, men da havde jeg tid til at lade dem være i fred sommeren over. Nu skal jeg have dækket et bed med Hosta og Heuchera i en fart. Hvis det ikke kan lade sig gøre, har jeg tænkt at så blomsterkarse i år.
Ingeborg
ps. Jeg har tænkt på at grave et "vandingsrør" ned ved mit nyeste hjertetræ, som desværre nemt skranter i tørt vejr. Er det en god ide?

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Christina Bjørk, 6. april 2016 kl. 11.30

Hej A. M. Lønbæk

- jeg faldt over denne da jeg netop overvejer Engelsk græs som bund i en stor krukke med en opstammet Dværg Blodblomme...

( Jeg søger præcis som Ingeborg også hen mod det der bedst kan klare sig bedst med mindst vanding )
- og desuden vil jeg have en krukke med flerårige planter - jeg har nemlig fået en pæn stor en - nok 50*50 70-80 høj.....

Min tvivl - har du erfaring om Engelsk Græs lader forårsløg komme til - for dem vil jeg selvfølgelig også gerne have i en 'selvkørende' krukke :-)

Mvh
Christina

PS: Ingeborg - fandt du ud af det med roserne ?

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 6. april 2016 kl. 14.10

Der er mange storblomstrene kaktus og de skal aldrig vandes ,når de står udenfor.............

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. april 2016 kl. 14.52

Svend Høst
Jeg hader kaktus - og især efter at jeg engang har længet mig ud af vinduet hen over en kaktus.

Men jeg er på jagt efter engelsk græs. Det er for tidligt at skrive noget om den ene rose, som jeg har plantet i en stor krukke. Som jeg skrev, skal jeg reducere besværet med at vande krukker. Eet af mine tiltag er at flytte krukkerne hen i nærheden af regnvandstønderne, hvilket krævede en mindre omlægning af det gamle anlæg på terassen.

Ingeborg

Nyt svar til emnet »Krukker: mindst vanding? hvilke planter?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Krukker: mindst vanding? hvilke planter?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider