Forum

Kommentarer til »Dyrkning af hasselnødder«

På denne side finder du kommentarer til teksten Dyrkning af hasselnødder. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik, 22. august 2002 kl. 14.21

Mit hasselnøddetræ er allerede her i august begyndt at tabe nødderne som iøvrigt er helt bløde og ubrugelige. Mon der er tale om skadedyr?

2 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Arne Kolding, 24. november 2002 kl. 13.01

Hvornår kan hasler beskæres?

Jeg har et 30 år gammelt hasslhegn, hvor jeg gennem årene har beskåret i toppen. Nu vil jeg gerne beskære helt ned til
30–50 cm højde, for at få dem tættere og bredere længere nede. Jeg har spurgt på planteskole, hvornår jeg skal beskære. En siger ult. feb/primo marts, og en siger nu (24. nov.)
Hvad er korrekt?

3 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 30. november 2002 kl. 12.19

De AFKASTEDE nødder i august skyldes gul monilia, Monilinia fructigena, der også angriber kernefrugt og stenfrugter. (Her ses angrebne som indtørrede, gulplettede frugtmumier). Det gælder om at fjerne de nedfaldne nødder og frugtmumier fra øvrige frugttræer i haven (+ nabohaver)og syge nødder, såsnart de opdages.

BESKÆRING af hassel sker bedst i feb/mar eller i august. Fra basis bør kun vokse 3–5 hovedgrene på hver busk, der så senere beskæres svagt for at fremme forgrening. Tilbageskæringen er en god idé. Lys og luft i kronen fremmer nemlig dannelse af hunblomster (de små røde ''knopper''); antallet af rakler (hanblomster) har ikke betydning for antallet af frugter. Hvert år efter den kraftige tilbageskæring (foryngelseskur) fjernes alle nye skud under 50–60 cm's højde, medmindre et enkelt eller to ønskes anvendt som erstatning/fornyelse for ældre hovedgrene. Ved denne senere beskæring bør tages hensyn til at middellange skud (20–50 cm) sætter flest hunblomster og dermed nødder. Både kortere og længere skud har færre. Af hensyn til plukningen er det en god idé at planten ikke bliver højere end 2–3 meter.

4 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ulla Kristensen, 9. august 2003 kl. 19.53

Vi har i vores gamle frugthave et meget stort og dejligt hasselnøddehegn. Og vi er lidt i tvivl om hvornår man plukker nødderne og hænger dem til tørre (i nalynstrømper)?

Vi har også et kæmpe stort valnøddetræ... De sidste to ær har vi uden held forsøgt, at "vinterklargørre dem"... Vi har prøvt at skrubbe dem (der sidder lidt sort uden på)... derefter tørre dem... men selvom vi har bredt dem ud i et lag i en kasse, som er ude ved vores brændefyr, har de nået at mugne for os...

5 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 10. august 2003 kl. 1.17

Du kan læse om at tørre valnødder her: www.havenyt.dk/artikler/58.html

6 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pernille Henriksen, 28. september 2003 kl. 23.40

Min mor har en stor, gammel nøddebusk i sin have, med de lækreste nødder. Kan jeg selv dyrke en nød fra hendes busk? Og hvordan bærer jeg mig ad med det? Kan jeg tage en gren fra busken og få den til at slå røder?

7 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 28. oktober 2003 kl. 21.04

Formering af Hassel.

Kære Pernille. Du kan udmærket så en hasselnød fra din mors træ, men planten vil være 3–5 år om at starte bæringen og nødderne vil IKKE være de samme som på din mors busk. Det er ikke umiddelbart muligt at tage en gren og få den til at slå rødder, men hvis du kan nedbøje en gren og tildække det midterste stykke med jord vil denne i løbet af 1–2 år danne rødder hvorefter du kan frigøre den fra modertræet og plante den hos dig selv. Så er du sikker på at det bliver samme gode slags nødder. Af og til kan man også finde rodskud tæt ved stammen som med en spade kan hugges af sammen med lidt rod. Disse vil også gro hvis du vander dem godt i begyndelsen.

8 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter, 30. oktober 2003 kl. 17.34

Vi har lige overtaget en have med et ca. 25 m langt dobbelt hegn.

Vi gætter på at det er hasselnødder, men der er ikke nødder på buskene.

Haven er anlagt for ca. 5 år siden og måske er hegnet først etableret lidt senere. Det er nu oppe i mandshøjde og breder sig noget til siderne.

Hvor lang tid går der egentlig før vi kan høste nødder?

9 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 30. oktober 2003 kl. 20.57

HASSELHEGN
Når hegnet er mandshøjt skulle det gerne begynde at danne blomsterknopper. På nuværende tidspunkt skulle du kunne se de små hanrakler der sidst på vinteren strækker sig og frigør deres pollen. Når bæringen starter får du svar på om der er tale om nogle af de storfrugtede havesorter, eller om hegnet består af vilde frøformerede hasler. De sidste er ikke så meget værd som frugtbuske.

10 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dorte Clemmensen, 3. april 2004 kl. 11.51

Jeg har lige lagt til haven og dermed overtaget 2 gamle hasselnøddetræer der er 5–6 meter høje. De skal beskæres som angivet her på siden.

De sidste 4 år har der ikke været nødder i skallen, men et lille rundt hul i alle nødder på ca. 1mm i diameter. Er der larve eller andet skadedyr? Kan jeg gøre noget for at stoppe det – der er slet ingen normale nødder længere. Kan andre frugttræer smittes (blomme og solbær tæt på)
Mvh Dorte Clemmensen

11 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben, 4. april 2004 kl. 15.54

Nej – det smitter som sådan ikke – Men hold høns under dem!- Mine hasselnødder havde samme problem – men efter hønsegården blev etableret under dem,så æde alle hønsene larverne som laver huller! Jeg aner ikke om der er andre løsninger.

MVH
Henriette

12 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johanne S.N., 14. april 2006 kl. 10.59

Findes der et sted hvor man kan se en bestøvningsoversigt over hvilke sorter der kan bestøve hinanden hvis man ikke har plads til mere end 2 og gerne vil undgå at plante vilde hasselbuske?

13 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Larsen, 20. april 2006 kl. 12.33

Hej... Mit hasselnødetræ plejer hvert år at give næsten fem kg, men sidste år gav det ingen. Hvorfor det?

14 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 21. april 2006 kl. 7.27

Hej Johanne,
De haselsorter der findes på markedet i Danmark kan stort set alle bestøve hinanden, men det er vigtigt at blomstringstiden også er sammenfaldende. Jeg vil anbefale dig ''Lambert Filbert'' som hovedsorten og ''Halleske Kæmpe'', ''Cosford'' eller ''Waterloo'' som bisort/bstøver. ''Lang Tidlig Zellernød'' blomstrer for tidligt for ''Lambert Filbert''.

15 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 21. april 2006 kl. 7.30

Hej Anne Larsen,
Sidste år blev hasselhøsten i store dele af landet ødelagt af forårsfrost. Det var hanblomsterne det gik hårdest ud over og der var stort set ingen pollen i luften. Derfor ringe eller ingen høst.

16 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 21. april 2006 kl. 7.34

Hej Henriette,
Dejligt at høre at ''hønsemetoden'' virker. Det er larverne af snudebillerne der ædes. Dermed ikke får de mulighed for at udvikle sig til voksne smudebiller og lægge æg i de umodne hasselnødder i Juni.

17 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Simon, 23. juli 2006 kl. 19.47

Vi har tænkt os at købe et 8 x 8m frugtnet til at beskytte vores hasselnøddetræ fra egern, der snart kommer ind i haven og tager nødderne, før de er modne.

Er det den rigtige løsning eller gnaver de sig bare igennem nettet? Er der andre løsninger?

18 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pernille, 23. juli 2006 kl. 20.23

Her midt i sommervarmen drysser det med hasselnødder på vores græsplæne. hvorfor taber vores hassel så mange nødder lige nu? De ser ikke spor syge ud... kan det være tørken?

19 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kenneth Jørgensen, 13. august 2006 kl. 15.18

Hejsa...jeg har skåret vores hasselnøddetræ helt ned,ville gerne vide hvordan dens rodnet er...er det rødder ud til alle sider eller er det pælerødder...hold da ferie det gav lys...

20 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 13. august 2006 kl. 20.05

Hej Kenneth,
En gammel hasselbusk vil overvejende have ''rødder ud til alle sider'', rimeligt svær et fjerne, men det er en pælerod jo også. Du kan også regne med kraftig genvækst fra stødet til næste år.

21 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bent A. Lund, 14. august 2006 kl. 11.19

Hej.

Jeg har igennem flere år anvendt net til overdækning af vore jordbær. Men intet holder jo evigt og det gør nettet heller ikke.

Nettet er lavet af samme materialer, som der laves kartoffelsække af, altså nylonmateriale.

Det er ikke lykkedes mig at finde hvor jeg kan købe nyt net.

Er der nogen der kan hjælpe mig?

22 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Lemvigh, 26. september 2006 kl. 22.49

Du skriver at der er mest frugtsætning på skud 20–50 cm.Kan det passe?Jeg mener at have læst 180 cm i et Grøn Viden.

venlig hilsen Peter.

23 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 28. september 2006 kl. 10.32

Hej Peter.

Lange skud på 180 cm kommer typisk efter en kraftig tilbageskærrng og vil oftest være overvejende vegetative, dvs. med få blomster. Senere når væksten klinger lidt af kommer blomsterne og dermed frugtsætningen.

dbh Lars

24 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels, 29. marts 2007 kl. 21.48

Jeg vil gerne plante hassel for at skærme af bagerst i haven.

Med hvilken hastighed kan man forvente at en nyplantet hasselbusk skyder i vejret?

Hvor høje bliver de typisk hvis man ikke beskærer og hvor længe er de om at opnå max. højde?

25 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kurt Francis Madsen, 19. august 2007 kl. 20.59

Hvor tidligt kan jeg høste hasselnødder for at komme egern, mus og andre dyr i forkøbet. Hvor tidligt er nødderne anvendelige, og kræver tidlig høst særlig behandling af nødderne?

skrevet af Kurt 19.8.2007

26 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 21. august 2007 kl. 10.08

Hej Kurt,
En tommelfingerregel siger at når nødderne sidder løst i haserne, dvs. kan drejes i disse, er de klar til høst. Tidligere høstet nødder vil have lavere indhold af smag og tørstof og derfor egne sig mindre til tørring. Men de kan sagtens spises alligevel. I praksis vil de fleste hasselsorter være klar i løbet af september, nok lidt tidligere i år.

Desværre er egern og mus knapt så kræsne mht. hvornår nødderne er modne som vi mennesker normalt er. Specielt egern er kendte for at tage nødderne meget grønne, men også ægte mus kan klatre op i buskene og tage nødderne inden de falder til jorden. Prøv om du ikke kan komme i det mindste nogle af egernene i forkøbet...

27 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dot Boye, 26. august 2007 kl. 18.46

Vi har alt for mange hasselbuske på vores sommerhusgrund. De kommer helt af sig selv.

Det er næsten et håbløst arbejde at skære dem alle sammen ned. De vokser fantastiskt hurtigt.

Kan man pensle rødderne med noget?

28 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Ringsing, 11. september 2007 kl. 21.15

Hej,

Jeg er ved at erhverve mig et 20.000 kvm areal landbrugsjord i Sussex i England. Hasselnødder er ikke så almindelige i England som de er i Danmark så min familie og jeg har besluttet at plante et større antal og se hvordan det går. Jorden er ret leret, og klimaet er noget mildere. Frost forekommer ikke ret ofte, og sne bliver aldrig liggende. Mit første spørgsmål er om der er arter vi især bør satse på, og det andet spørgsmål er hvad muligheder jeg har for at skaffe mig et relativt stort antal planter for en rimelig penge. Er det evt muligt at anvende spiring af nødder (hvis vi er meget tålmodige)?

29 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Lemvigh, 12. september 2007 kl. 16.52

Der er en del herinde der ved mere om nødder end jeg, men jeg har knap 20000 m2 med hassel fortrinsvis phillip lambert, som er valgt for kunne sælge friske nødder med dekorativ has, Hvis du satser på maskinel høst og tørrede nødder skal du nok ha fat i en anden sort.

Det milde klima betyder betyder vist ikke så meget, hassel tåler en del frost, varme tørre somre derimod er de ikke så vilde med. Fuld sol og læ har den største virkning på udbyttet mig bekendt. Min jord er også leret og skulle tilføres kalk for at ramme den rigtige ph værdi. Der er vist kun en planteskole der sælger hassel i større stil og af dansk proviniens. De ligger vist omkring en 50 + moms. Du kan sikkert finde billigere hollandske og tyske buske, men ved ikke om det er en god ide, det er spiring fra frø nok heller ikke. Hvis du har tid nok kan du bedre købe 50–100 buske, kroge deres grene ned til jorden hvor de så vil slå rødder. Så vil du få en buske nøjagtig med moderplantens anlæg, hvad du ikke kan regne med fra frø. Hassel skal ha fremmedbestøvning. Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget men i år blev der solgt godt 2 ton på gasa til en startpris på 90 kr/ kg. kiloet, der lå de i 10 dage for så at glide ned til 42 kr/kg. Jeg dyrker mine nødder økologisk, måske sku du overveje det, salg af økoprodukter stiger endnu mere i England end herhjemme. Med venlig hilsen Peter.

30 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus Tagmus, 6. oktober 2007 kl. 19.30

Jeg har hørt at man skal behandle hasselnødder med et eller andet,hvis man skal spidse dem,er det rigtig?

31 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pernille, 6. oktober 2007 kl. 20.07

Hej Rasmus Tagmus... de skal behandles med fx en nøddeknækker :-)

Du kan spise hasselnødder som de er, friske eller tørrede, bare husk at knække dem først.

32 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels, 8. oktober 2007 kl. 23.17

Ønsker at plante nøddebuske som er hurtigvoksende samt bliver høje og kraftige.

Sorten må selfølgelig også give gode (og mange) nødder men det er ikke det vigtigste.

Hvilken nøddesort skal jeg vælge?

33 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 9. oktober 2007 kl. 7.52

Til Niels.

Jeg kan anbefale dig at plante storfrugtede sorter, som f.eks. Lambert Filbert, Lang tidlig Zeller og Cosford. Plant helst to til tre sorter, så er bestøvningen sikret.

Hasselbuske vokser ret hurtigt og kan blive 6–8 meter høje.

34 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 9. oktober 2007 kl. 20.19

Hej Niels, Den kraftigst voksende sort hedder ''Halleske Kæmpe''. HK er kendt for at vokse opret og højt og egner sig således fortrineligt til hegn. Kvaliteten ef nødderne er fin, men udbyttet er ikke så højt som hos de sorter John nævner, men jeg forstod at det heller ikke var det vigtigste, Den findes af og til i plante skolerne. En nær slægtning hedder Bollwiller og er næsten identisk med HK.

Lars

35 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Poulsen, 26. februar 2008 kl. 19.37

Jeg har en stor hasselnøde hæk som jeg gerne vil beskære i år (nu), og har læst mig frem til at det skal gøre her i feb/marts månede ellers så først når nødderne er høstet. Mit spørgsmål er derfor om det også gælder i år, hvor vinteren har væet så varm og de allerede er begyndt at skyde? og hvad der vil ske med hækken hvis jeg alligevel beskære den nu?

mvh
kim

36 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 26. februar 2008 kl. 20.42

Hej Kim,
Du kan roligt skære i din hassel nu, også hvis knopperne er begyndt at røre på sig. Hassel bløder nemlig ikke ved beskæring som eksempelvis valnød.

Venlig hilsen,
Lars

37 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina, 22. marts 2008 kl. 15.59

Kan det lade sig gøre at lave en forholsvis lav hasselhæk, f.eks. 1 meter høj eller vil de altid blive så høje som beskrevet her?

Jeg havde forestillet mig at beskære kraftigt og hovedsagligt bruge de afskårne ris til støtte for mine stauder, og vil jeg overhovedet få nogen nødder?

38 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 23. marts 2008 kl. 19.54

Hej Tina,
En ca. 1 meter høj hasselhæk der bugner af hasselnødder er desværre ikke rigtigt muligt. Buskene vil prøve at kompencere for beskæringen ved at vokse mere og blomstre mindre. Det er deres natur at blive 4–6 meter høje. Solbær, eller Ribs vil være et bedre valg hvis du ønsker en afgrøde fra din hæk.

Venlig hilsen,
Lars Westergaard

39 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine Holm, 20. april 2008 kl. 12.31

Jeg vil gerne have et hasselnøddetræ i min have – hvilken sort vil du anbefale (det skal være et træ, ikke en busk) – haven er ca. 800 m2. Hvor stort bliver træet og hvor meget betyder det for udbyttet, at der kun er plads til et træ.?

40 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pernille, 20. april 2008 kl. 15.18

Hasselnøddetræ – tja – hasselbusk...det er det samme. Hassel gro jo på en stor, flerstammet busk der nemt bliver 4–5 meter høj og næsten ligner et træ. Så vidt jeg ved skal der helst være en anden hassel indenfor rimelig afstand, for at få ordentlig bestøvning – men der findes hassel i mange villahaver.

41 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 20. april 2008 kl. 20.05

Hej Trine,
Du kan sagtens få et enstammet hasseltræ der giver masser af hasselnødder. Prøv at kigge på:
www.westergaards.dk/hassel.html
Jeg vi anbefale dig sorten ''Lamberts Filbert'' der er kendt for et stort udbytte af fin kvalitet. Den fås podet på stamme fra 20 cm og helt op til 170 cm, altså et egentligt parktræ. Hvor stort du lader træet blive kan du i høj grad styre ved beskæring. Det betyder ikke meget for udbyttet at der kun er plads til et træ. I danske haver er der normalt mange vilde og dyrkede hasler i nærheden. De sørger for bestøvningen, – hjulpet af vinden.

42 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nøddeelskeren, 13. juni 2008 kl. 21.31

Hej
Jeg har plantet 8 nøddebuske i min have sidste år -både røde og grønne altså forskellige sorter. Nu har jeg så observeret bladlus, OG alle bladene er ved at visne... Hvad gør jeg... Er det bladlusene, der får bladene til at visne eller er det fordi det har været så tørt?

43 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 14. juni 2008 kl. 20.04

Hej Nøddeelskeren,
Massive angreb af bladlus kan sagtens give krøllede blade og skud, men hvis bladene ligefrem bliver gule og falder af er det nok tørken som du selv nævner. Især hvis buskene blev plantet i efteråret sidste år og altså derfor har deres første vækst-sæson i år. Det er altid en rigtigt god idé at vande regelmæssigt de første par år efter plantningen, og I år er det vel nærmest en betingelse for et godt resultat. Hvis det kun er lusene der er på spil kan du regne med at bestanden daler af sig selv i begyndelsen af juli hvor lusenes fjender (især larver af mariehøne og guldøjer) er ved at være rigtigt taltige. Men tjek lige jordens fugtighed også.

44 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: B. Skak, 15. august 2008 kl. 14.40

Hej

Vi har 6 nøddebusker som vi tror der ikke kommer til at give nødder i år, for der er ikke nogen at se! og sidste år gav de rigtig mange. så hvad skylles det skulle de bare have haft noget vand her hen over sommeren?

45 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 15. august 2008 kl. 19.35

Hej Betina,
Der er næsten ingen hasselbuske der giver nødder af betydning i år. Det skyldes dels den store høst sidste år, og dels hård frost i marts og april i år der ødelagde mange blomster. Træer der overbær sig kan blive tømt for ressourcer og have behov for et ''sabbatår''. Herved kommer de let i hvert-andet-års-bæring. Dette kan i nogen grad forebygges ved frugtudtynding og ekstra god pasning de år der er megen frugt. Det første kan være uoverkommeligt i store buske så måske vi må leve med at hassel er en kultur der giver store udsving i udbytte fra år til år. Det havde nok ikke hjulpet ret meget at vande over sommeren for de fleste blomster var allerede ødelagt af frosten på det tidspunkt.

46 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anna Mastilo, 3. oktober 2008 kl. 17.14

Findes der en maskine man kan knække større mængder af hasselnødder med?

47 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 9. oktober 2008 kl. 12.53

Hej Anna, Ja, det findes, men der er vist ikke nogen der importerer dem endnu. Jeg har bygget min egen af en gammel hækkeklipper. Den fungerer fint, men er desværre ikke sådan lige at sætte i produktion. Marius Nielsen fra Olden Maskinfabrik har lavet en genial maskine som måske kan masseproduceres. Prøv at kontakte dem via hjemmesiden:
www.olden-maskinfabrik.dk/
Venlig hilsen Lars

48 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise, 13. november 2008 kl. 16.11

Hvordan planter man en hasselnød? Skal den knækkes først?

Kan man plante en nød i en urtepotte først og så udplante den senere?

49 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pernille, 13. november 2008 kl. 17.00

Jeg har plantet hasselnødder og jeg lagde blot den friske nød i jorden... ca 2–3 cm nede. Den skal ikke knækkes eller noget. Næste forår skød de unge planter op og da de var 20–30 cm høje kneb jeg toppen af, for at fremskynde forgreningen.

50 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 13. november 2008 kl. 22.54

Hej Pernille

jeg mener også at du kan stikke en gren ned i jorden på samme måde som man laver pil. Hvis du så nødderne ud, vil du få forskellige afvigelser. Men hvor udbredt det lige er for nødder ved jeg ikke

51 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pernille, 13. november 2008 kl. 23.08

Ja, man kan også formere ved hjælp af grene. Da jeg såede mine nødder, var det ikke for at få samme sort, men for at få nogle planter der kunne virke som bestøvere af eksisterende nøddeplante.

52 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 14. november 2008 kl. 16.56

Jo man du for stdaig en nær slægtning til den gamle. Ellers skal du købe en anden sort hvis det er for at forbedre bestøvningen.

53 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Larsen, 1. september 2009 kl. 16.59

Her i 2009 har vi haft flere dårlige nødder end de sidste 25 år.

Og vi har næsten alle sorter skal jeg lige sige. Udover det sædvanlige med nøddesnudebillen, har vi aldrig før haft så stort et nedfald af syge nødder i august måned. Iøvrigt har vi aldrig haft nedfald af nødderne før de var modne. Vi kan se at de er sorte indeni og der er INTET nød! Er det svamp p.g.a. af kraftige regnskyl eller hur?

54 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Torben Friis, 10. september 2009 kl. 16.29

M.h.t. opbevaring af hasselnødder hvor du skriver, i plasticposer i køleskab.

Er det nødder m. skal, eller knækkede? Jeg har 5 træse/buske som giver et stort udbytte, er der alternativ opbevaringsmuligheder?

VH. Torben Friis

55 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pernille, 10. september 2009 kl. 16.42

Jeg mener at det er smart at opbevare nødderne i i en spand med sand. Så tørrer de ikke så nemt ud og smager "friskt" længere. Sandet må gerne være en anelse fugtigt og spanden stå køligt. Min mor hængte nødderne op i nylonstrømper indendøre. Så hang de og tørrede og vi fik nødder til jul. To-tre store håndfulde pr. strømpe.

56 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla F., 11. september 2009 kl. 10.59

Jeg har fået et hasseltræ fra en ven som ville fjerne alle træer i haven, og så var jeg heldig at der var et relativt lille træ på et par meter. jeg plantede det i min have, men'jeg har ikke et til at bestøve med, er jeg nødt til at have det, eller må jeg bare håbe på at en af naboerne har et træ. Og kan jeg godt beskærer det så det aldrig bliver højere end 3–4 meter eller gå det ud over høsten?

57 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jonna Mikkelsen, 14. september 2009 kl. 21.31

I år 2009 har mine 4 nødde træer 3 hallandsk kæmpe og 1 Zellernød givet os ca 9 kg afhaset nødder. Egernet har "stjålet max 1 kg. Alle nedfaldne nødder bliver samlet op, af hensyn til næste års høst. Og ca hver 3 år beskæres træerne. Ja jeg kalder det træer, de er ca 4- 5m høje. Renholdelse omkring nøddetræerne kan godt betale sig – man får et større udbytte næste år. Ormene når ikke at gå i jorden.

58 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jonna Mikkelsen, 14. september 2009 kl. 21.40

Opbevaring af nødder.

Jeg afhaser mine nødder – hænger dem op i et net=nylømstrympe eller lign, Hænges op i carport så vind og sol kan tørre nødderne. L ad dem bare hænge i flere måneder. Tage dem evt ind i skur e.lign. Dog skal de hænge i tørvejr. Fugle mm elsker at få nødder i løbet af vinteren. Skal du efterfølgende have "friske nødder" Kan du tage en -håndfuld eller hvad du nu skal bruge, læg dem i koldt vand natten over – og vupti- så smager de lige så godt som i septemer 2009. Kan også knækkes og lægges i fryser, til bagværk mm.

59 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: John Hansen, 20. september 2009 kl. 17.24

Hvad er den beste måde at tøre hasselnød på

60 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Ringsing, 20. september 2009 kl. 18.01

Til John Hansen.

Både mine forældre og bedsteforældre havde deres hasselnødder hængende i en gammel dame nylonstrømpe ude i deres respektive viktualierum. De tørrer derved fint, og kan sagtens holde sig rigtig lang tid.

61 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jane Christensen, 14. oktober 2009 kl. 15.23

Hej alle.

har samme problem som dorthe,med at en lille larve spiser mine hasselnødder før mig,og den vil ikke dele da samtlige nødder faktisk blir angrebet.

jeg læste om hønsemetoden,men høns er desværre ikke optimalt hvor jeg bor.

er der andre der ved om man kan komme det til livs,kan forstå at det er snudebillen der er den uønskede gæst.

jeg har det fineste valnøddetræ også, men der er ingen problemer med det. kun i hasslen.

håber på at der er en der lige har det rette fif.

pft. jane

62 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kit T., 5. januar 2010 kl. 15.45

Hvilken metode egner sig bedst til podning af nødder?
Har 8 store gamle buske med små hårde nødder, og 1 busk med fine store. Min plan er at massakrere de dårlige nøddebuske og pode dem fuld af de gode nøddegrene.
Gøres dette bedst i februar - og skal grenene skæres nu i januar?

63 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 5. januar 2010 kl. 18.25

Hvorfor ikke bare lave stiklinger af den gode sort ? Det er meget nemmere end , at begynde at pode . Jeg tror i øvrigt kun at det er troldhassel og andre specielle sorter man poder .

Men både Westergaard planterskole og De gamle sorter kan hjælpe måske dig . Ellers står der en masse om det i Politikens store planteformerings bog .

64 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 5. januar 2010 kl. 20.29

Hej Kit,
Det er en rigtigt dårlig løsning, at bruge de eksisterende buske som podeunderlag. De vil for altid søge at overvokse den 'nye' sort ved at sætte masser af stødskud under podestedet. Det kender vi fra troldhasler podet på vilde skovhasler. Det er heller ikke en af de nemmeste podninger at lave.
Jeg ville ligesom Søren foreslå, at du tager rodskud fra den gode busk, og så udfaser de dårlige. Evt. ved at skære dem af helt i jordhøjde og så forhildre genvækst med en presenning, der så igen dækkes af jord eller fliser. Du bør dog sikre dig, at der stadig er bestøvere i nærhedn til din favorithassel.

65 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 5. januar 2010 kl. 22.53

Hej Lars

Hvor meget forbedre man henholdsvis kvalitet og høstmængden ved at have forskellige sorter hassel.
Hos æbler betyder det meget også selvom nogle sorter kan bestøve sig selv . Men gælder det også for hasselnødder ?.

For så var det måske bedre at Kit satsede på at avle to sorter med det samme, frem for en .

Hvor svær er det at stiklingformere hassel ?

66 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 6. januar 2010 kl. 10.19

Lige en sidebemærkning til Sørens indlæg ovenfor: Der er ingen æblesorter, der kan bestøve sig selv.

67 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 6. januar 2010 kl. 10.59

Je , der finde sorter , der kan bestøve hinanden men bestøvningen bliver ikke så god som fremmed bestøvning

Erik Hansen, 20. oktober 2009 kl. 12.27

Podemesteren :
Det er altså ikke rigtigt, at der ikke findes selvbestøvende æblesorter. Der er ikke mange af dem, så det er nok i en størrelsesorden, som kan kaldes "undtagelser".

Af selvbestøvende sorter jeg kender til kan nævnes : James Grieve, moderne kloner af Cox Orange og den gamle svenske "Alfa 68".

I Grøn Videns blad, nævne det også og så må det være rigtig .
www.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvha173.pdf

68 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Røsling, 2. september 2014 kl. 12.58

Hej, er der nogen, der kender sorten ’Korthaset Haller’? Den skulle være ret modstandsdygtig mod snudebiller. Jeg har kun hørt om sorten men har ikke kunne finde noget billede eller oplysninger i øvrigt.

69 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 2. september 2014 kl. 19.22

Hej Bente, Navnet lyder som en blanding af to sortsnavne, nemlig Korthaset Zellernød (meget sjælden) og Kæmpenød fra Halle (Halleske Kæmpe). Det er sidstnævnte der er kendt for at være meget modstandsdygtig overfor snudebiller, takket være den relativt tykke skal, som snudebillen kan have svært ved at stikke igennem med sin læggebrod. HK bliver en meget stor og opret busk og udbyttet er cirka det halve af Lambert Filbert og Waterloo. Spisekvaliteten er meget fin.

70 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Røsling, 5. september 2014 kl. 13.52

Halleske Kæmpe lyder til at være en sort som vil passe særdeles godt i min baghave. Jeg regner dog med, at jeg får brug for en bestøversort, jeg har ganske vist 2 almindelige hasselbuske, men de står næsten 50 meter fra nøddegangens påtænkte placering. Jeg går ud fra at Cosford eller Waterloo som er nævnt tidligere i tråden her, vil være egnede bestøvere?

71 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Westergaard, 9. september 2014 kl. 21.06

Hej Bente, Cosford og Lamberts vil være egnede bestøvere. Waterloo fås ikke som busk. Mvh, lars

72 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Bjerre, 18. august 2015 kl. 21.22

Hej allesammen

Vi har to gamle hasselbuske/træer, som er ca 5-7 meter høje.
De har det ikke for godt. De både taber nødderne tidligt, før de er modne, og der har de sidste år også været orme/dyr i dem.
Hvordan skal de beskæres rigtigt, så de fremover bliver stærkere/sundere?

Mange hilsner
Mette

73 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 18. august 2015 kl. 21.32

Du saver bare de største stammer så lavet som muligt. Jeg bruger rafterne til bønnestager og alt muligt andet i haven.

Beskæringen vil forynge buskene, men det vil ikke løse problemet med orm.

74 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Pedersen, 31. oktober 2015 kl. 13.46

Hej

Hvordan kan jeg se om det er en haselnøddetræ jeg har og kan man se det på bladene. hvordan ser det ud

75 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 31. oktober 2015 kl. 14.00

Hassel er nem at kende på bladene og på barken.
De spredte blade er kortstilkede, hjerteformede til rundagtige og hårede af såvel kirtelhår som almindelige hår. Bladene kan minde lidt om elm, men er blødere og mere cirkelformede.
Du må kunne finde billede af hassel.
Om foråret kommer der tydelige hanblomster, rakler og små fint røde hunblomster (det er kun støvfanget, man ser).
Den hassel, der gror i skoven skal bestøves af en fremmed hassel.

76 af 76 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Pedersen, 31. oktober 2015 kl. 14.04

Tak for den hurtige svar

Nyt svar til emnet »Dyrkning af hasselnødder«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Dyrkning af hasselnødder«

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider