Skrevet af: Lisbet Woller, 24. juli 2004 kl. 12.54
Jeg har på disse sider flere steder læst at aspargeskartoflerne skal tages op nu sidst i juli. Jeg synes de er meget små endnu – mange af dem, i hvert fald. Hvad sker der ved at lade dem være et par uger endnu? Toppen er så småt ved at visne – vokser kartoflerne så ikke længere?
Hilsen Lisbet
Skrevet af: Ole Nielsen, 24. juli 2004 kl. 14.42
Den gode gamle Asparges-kartoffel har så afgjort smagsmæssige kvaliteter, men der findes næppe en sort, som er mere modtagelig for skimmel.
Når den grønne top forsvinder, ophører knoldenes vækst.
Jeg kan af gode grunde ikke vide, hvor mange uhøstede toppe, der er tale om.
Du behøver ikke at fjerne kartoflerne her og nu, men i dit sted vil jeg alvorligt overveje at fjerne alt, hvad der er over jorden.
Det vil forhindre eventuelt angreb af skimmel.
Men det vil være en god ide at kompensere for toppenes skyggevirkning ved at lægge ekstra jord omkring kartoflerne.
En grøn kartoffel duer nemlig ikke som spisekartoffel.
Exquisa er navnet på en moderne sort, der besidder en række af Asparges-kartoffelens gode egenskaber, men er væsentlig mere modstandsdygtig over for diverse sygdomme.
Med venlig hilsen
Ole Nielsen
Skrevet af: Carl Terkildsen, 14. november 2004 kl. 18.32
Aspargeskartoffel.
Vi har almindeligvis meget held med vores aspargeskartofler,også iår.
Men,kartoflerne er melede i modsætning til
tidligere år, hvor de har været faste og glatte.
Spørgsmålet i al enkelthed er: Findes der
flere sorter af aspargeskartofler?
Venlig hilsen
Skrevet af: Gitte Scharff, 14. april 2005 kl. 19.46
Vi vil i år prøve med aspargeskartofler i nyttehaven, men har nogle spørgsmål ang. hvordan. Hvor tæt skal aspargeskartofler lægges, og hvornår?
M.V.H. Gitte Scharff
Skrevet af: Diana Andersen, 15. september 2006 kl. 18.54
Vi har som flere andre ikke haft så stort udbytte af vores aspargeskartofler i år, på grund af tørken, da vi ikke kunne vande dem, men vi har fået nogle underlige "gule pletter" i kartoflerne! Lige når man piller dem er det ikke altid nemt at se, men når de har ligget lidt er der mørkt omkring pletten! Ved nogen hvad det er og kan de så spises?
Venlig hilsen Diana Andersen
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Aspargeskartofler