Padderokke

Jeg vil tillade mig at spørge hvordan jeg skal bære mig ad. Jeg har næsten opgivet min køkkenhave nu fordi den er helt tæt groet til med padderokke. For nogle år siden fik jeg det råd at dække hele haven til med sort plastic og lade det ligge i 2 år. Dette har jeg haft gjort og alt andet ukrudt gik ud, mens padderokken voksede op igennem. Så har jeg i et desperat øjeblik prøvet at sprøjte, men igen var det kun øvrigt ukrudt som visnede. Hvad kan jeg gøre?

Padderokke skal dækkes længe, 3–4 år, og desuden kan de meget spidse skud bore sig igennem plasten. Derfor skal du nok bruge noget kraftigt ukrudtsdug – jeg kan ikke huske navnet, men det fås i 90 cm lange ruller i bl.a. Bilka.

Hejsa.

Vi har både dækket den, givet den kalk og i desparation prøvet roundup visse steder, – altsammen uden effekt, – så:
Der er ifølge min erfaring kun ét at gøre ved padderokker, – det er at hive dem op så snart man ser dem. Det vil dog ikke dræbe planten, som sandsynligvis er een stor sammenhængende fidus. Vi er så uheldige at moderplanten befinder sig under huset, så uanset hvormange af skuddene vi plukker bliver der ved med at dukke nye op. Det er ikke noget under at denne plante har klaret sig lige siden urtiden. Forresten kan man tørre de skud man har revet op og brygge te af dem, – så det er i virkeligheden en nytteplante. MEN jeg hører meget gerne om det, hvis nogen har fundet et vidundermiddel der kan få has på den. ;o)
Venlig hilsen
Nina

Hej Nina.

Søg på google : Agerpadderok. Se på siden: ukrudt.

Der er muligheder. Men det er op til ens egne holdninger til forskellige ting.

Mvh. Hans

Hans antyder at man skal bruge MCPA, som er et hormonpræparat benyttet i landbruget til behandling af græs, kløver, ærter og på kornarealer. Det anføres i brugsanvisningen at det ved f.eks. ærter IKKE må anvendes indtil 2 måneder før høst, så at anvende MCPA i en køkkenhave, ville nok ikke være specielt tilrådeligt. Det er tilladt at tænke inden man giver et råd, Hans.

Et bedre råd er sådan set at læse mellem linierne på det link Hans refererer til:

"Agerpadderokke og mange andre ukrudtsarter, både flerårige og naturligvis enårige arter, forsvinder i klippede plæner. "

Altså kan padderok ikke tåle at få sine overjordiske dele fjernet med korte mellemrum – så mit råd må være at være efter den med hakken når den stikker hovedet frem.

Hej Jes.

Jeg tænkte jo nok, at jeg ville få ørene i maskinen.

Det var ikke et råd jeg gav.det var blot en henvisning til en haveside på nettet.Hvad du og andre så får ud af det, må i fuldstændig selv om.Det er vel endnu tilladt at vide mere om mange ting. Hvad den enkelte så vælger til eller fra, må i selv om.

Jeg kender udemærket brugsanvisningerne på diverse sprøjtemidler. Jeg ved også, at der i plænerens, som må bruges i private haver,er stoffer, som blev forbudt for mange år siden,og som nu kun må bruges sådanne steder. Så kan jeg, du og andre vælge til eller fra. Tilladt er det.

Mvh. Hans

Hej Hans,

Ikke på nogen måde sagt at du ikke må henvise til siden eller at du skal have ørerne i maskinen. Det jeg opponerer imod er at du henviser til en side om et produkt til brug i landbruget – og der spørges om en mulighed for at udrydde padderok i en køkkenhave.

Hvilke giftstoffer du ønsker at fylde i dine afgrøder er op til dig, men man bør ikke henvise til et produkt som ikke er tiltænkt det brug Marianne efterspørger, uden ihvertfald at gøre opmærksom på at det er tilfældet.

Du kunne også have valgt at søge på "Biologisk bekæmpelse padderok" på google.com – dermed ville du have fundet et link til haveselskabet, hvor det antydes at kemisk bekæmpelse rent faktisk ikke er effektiv, men at udsultning af rødderne ved knibning af skuddene, eller beplantning i længere tid med bunddækkeplanter på 60 cm, er eneste mulighed for at komme den til livs.

Hej Jes.

Det er ikke for at jeg vil ind i en større polemik, men ret skal være ret.

Her er linket som jeg henviste til:
www.haveselskabet.dk/ShowPage.t?ID=348&telegramID=1203–23k-
Hold landbruget ude, det har ikke noget med sagen at gøre.

MVH. Hans

Jaja, så er selv haveselvskabet ikke enige med sig selv, men set på den anden side, så spørger spørgeren på det link du henviser til også direkte til kemisk bekæmpelse og der er tale om en græsplæne – ikke en køkkenhave.

Er jeg den eneste der er af den holdning at hormonpræparater ikke hører hjemme i forbindelse med ting vi putter i munden?

Jeg købte for år siden et læs muldjord til min sandede køkkenhave, og det gør jeg aldrig mere. Bedene blev fyldt med padderokker, nu er de endelig væk, og det var håndarbejde – ikke en eneste fik lov til at komme op, så det kan altså lade sig gøre. Men det er synd for Marianne Valentin, der skal skuffe og luge, de skal simpelthen udsultes.

mvh Carina

Padderok truer også min kolonihave. På få år er de kommet nærmere. Sidste år var der 2 udenfor min hæk. De blev luget væk med mælkebøttejern og kom ikke igen den sommer. I år var der igen 2 padderok samme sted (og altså ikke flere end sidste år), de blev fornylig luget væk på samme måde.

Nu er jeg spændt på at se, om man virkelig kan holde dem borte ved bare at luge dem væk.

Hej Clara,

Det er vigtigt at du får den allerede inden de når at stikke hovedet frem og dermed skaber fotosyntese. på den måde udsultes roden. Du kan evt. være efter dem med et skuffejern, nu hvor du ved hvor de står.

Kære Jes Kasper Klittum

Du er ikke den eneste med den holdning. Hormonmidler hører bestemt ikke hjemme nogen steder i miljøet, og slet ikke i haven. Langt de steder, hvor der dyrkes planter og sprøjtes med hormonmidler er stort beregnet som menneskeføde på et eller andet tidspunkt.

Og man kan sagtens dyrke uden hormonmidler overhovedet, også i landbruget, det er de mange økologiske grønsager og brødkorn er fint bevis på. Men det kræver at landmanden kan sit håndværk.

Med venlig hilsen
Karna Maj

Der er et udmærket svar omkring bekæmpelse af padderokker med miljøvenlig metoder her:

www.havenyt.dk/spoergsmaal/32.html

Padderokkens bekæmpelse er effektiv med et hormonpræparet. Brug det som anvendes til mælkebøtter i græsplæne.

Børge har vist ikke læst tidligere indlæg i denne tråd.

Kære Børge Larsen

Hormonmidler hører ikke hjemme i private haver – selv landbruget kan dyrke uden. Se venligst diskussionen ovenfor.

I øvrigt så er de godkendte midler mod mælkebøtter i græsplænen – såkaldt plænerens – kun godkendt til brug mod planter i græsplænen, de må højst bruges en gang, og ikke efter 1. august. Og de må ikke bruges på græsarealer, som bruges til foder og græsning. Dette sidste bør være advarsel nok mod at bruge dem i en have, hvor man færdes og henter spiselige afgrøder.

I øvrigt vil alle planter, som rammes af hormonmidler bliver skadet – se denne artikel om sprøjteskade i en fynsk have efter vinddrift med hormonmiddel:
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/sproejteskader/722.html

Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør

Jeg fandt lige en rigtig god artikel om biologisk bekæmpelse af Padderokke (Horsetail):

seattlepi.nwsource.com/nwgardens/232544_lovejoy16.html

Der står bl.a. at man ALDRIG skal trække skud op, men skære dem – da trækket fordrer nye skud. Og her har jeg trukket hele sæsonen. :)

Jeg ingen specifik viden om det er bedre at skære end trække skud. Men jeg er ret sikker på, at en plante med energi i et rodsystem vil blive ved med at sende skud op, så længe der er energi dernede.

Udmattelsesbekæmpelse går ud på at lade planten bruge energi på nye skud, og inden de når at blive så store, at de kan sende energi ned igen, så fjernes de endnu engang, og der er lidt mindre energi tilbage til nye skud. Så jeg tror at det er lige meget, hvordan skuddene fjernes.

Hej Karna,

Tak for dit besyv – troede lige jeg havde fundet de vises sten, efter næsten at være ved at give op med de forbandede padderokke. VI har nu systematisk fjernet dem i tre år, og alligevel lader det til at der bliver flere og flere og de breder sig på stykket. Men jeg NÆGTER at bruge MCPA, selv om landmanden der havde huset før os har efterladt en 5-liters dunk. ;)

Har du nogen andre idéer? Kan man bekæmpe dem på biologisk vis på en eller anden måde?

Hvad siger du til artiklen antydning af at padderokke er en indikatorplante for at jorden er for leret og sur og mangler organisk materiale? Kan man gøre et eller andet her? Tilføje sand/champignonmuld/kalk?

Hej.

Jeg vover at blande mig een gang til.

Padderok er indikator for vandlidende jord, mere eller mindre. Nogle steder kan jeg følge aflednindsrør fra moser, blot ved at kigge efter forekomsten af padderokker. Hvis rørene er store nok, er udbredelsen begrænset, hvorimod mindre rør bliver lukket af rødder, og så går det rigtig galt.

I sommerhusområder og nyere parcelhusbebyggelser på gammel landbrugsjord, ligger drænrør, som måske er lagt for 100 år siden. De virker stadig, indtil grundgravning, træ og buskrødder fra haverne delvis stopper dem, og dermed giver problemer med bl. a. padderokker.

Men sådan er der så meget der hænger sammen.

Mvh. Hans

Hans og andre,

Hvad kan man gøre ved jorden hvis den er vandlidende? Tlføre sand, eller hvad?

Jeg fandt desuden denne tekst på et engelsk site, som antyder at jeg skal ophøre med at fræse min jord, er det korrekt? Skal jeg således helt undlade at dyrke jorden eller skal jeg bare nøjes med at kultivere med en alm. kultivator?

"Without resorting to chemicals you can control/irradicate horse tail by digging/forking through the soil when it is in the right condition: ie not too wet and sticky!

Once you have removed as much as possible, any that shoots is easily dealt with. Before it reaches 3 ins/7cm high, hoe off an inch below the surface.

Eventually the food supply in the root is exhausted. Let it get bigger than stated and food begins to be stored in the roots again, and round and round you go ad infinitum.

Never touch Horsetail with a mechanical cultivator. If you do you will understand why it has been around for 60 million years"

Hej Jes.

Sand hjælper stort set ikke. Der er også vandlidende jord i vestjylland. Der er kun dræn, der virker, men så skal man jo tænke på, at man skal kunne komme af med vandet, ellers er man lige vidt.

Med hensyn til jordbehandling for rodukrudt, er det ALDRIG nogen god ide at fræse. Du skærer rødderne ud i mindre stykker, som hver især danner en ny plante. Det har altid været god latin i landbruget ved kvikbekæmpelse.

I landbruget kører vi i disse år mere og mere med reduceret jordbehandling, hvor jorden kun bliver bearbejdet i 5–8 cm dybde. Det viser sig, at når der er gået nogle få år dræner vandet meget bedre af. Det er regnorme og anden undergravende virksomhed, der er årsagen. Dette mener jeg kan bruges i haver også. Der er ingen grund til at se om jorden er bedre 20cm nede, og man ødelægger alle regnormegange.

MVH. Hans

Hej Hans,

Kunne man evt. lave en faskine af forskellige størrelser sten på det laveste punkt og så lægge drænslanger ned der leder til faskinen?

Jeg vil prøve næste år at gøre køkkenhaven forårsklar, alene med brug af en kultivator, hvis du mener det er en bedre tilgang til jordbehandling? Og så tror jeg sgu jeg sætter gummihjul på fræseren, så kan den bruges til at hyppe kartofler i stedet. :)

Hej Jes.

Hvorfor kassere fræseren? Hvis du holder den oppe i 5–8 cm. er det betydelig nemmere end kultivatoren. Jeg har et par gange kørt snittet halm (jeg snitter al min halm) på køkkenhaven, og fræset det let ned. Det binder noget kvælstof det første år, men det må man så finde sig i, eller give det lidt mere af posen det første år. Derefter vil det øverste lag være guf for regnorme, når de får lov til at have fred i dybden.

Mvh. Hans

Kære Jes

Det er rigtigt, at det er en dårlig ide at bruge fræser på et stykke med flerårigt ukrudt. Du skal i stedet for ofte nok skære ukrudtet over lige under jorden, så du udmarver det, men ikke laver 1000 nye roddele, som kan skyde op som ny planter.

Kan man ikke få et skuffejern til at montere på fræseren, som skærer alt ukrudt af et par cm under jorden? Jeg har et sådant aggregat til min hjulhakke. Det er meget hurtigt og effektivt lige at køre med 1–2 ugers mellemrum hen over et stykke med flerårigt ukrudt. Mit projekt er et stykke jord fuldstændig gennemgroet med tidsler og kvik, som jeg gerne skal have forvandlet til noget, der kan dyrkes grønsager i næste år.

Du kan godt som foreslået i den engelske tekst fjerne så mange rødder som muligt, men du kommer ikke padderokker til livs med den metode alene, da de har et dybtgående rodsystem.

Med venlig hilsen
Karna Maj

Hej Karna, Hans (og andre interesserede),

Problemet er jo at man ikke så nemt kan køre mellem porrer, kartofler, løg og gulerødder med en fræser. Der er overhængende fare for at man får ødelagt de forkerte planter. :) Alternativet skulle så være at ligge stykket goldt et par år, men det ville kræve at jeg skal inddrage noget mark til køkkenhave, og da jeg ikke har en traktor (og al jorden ligger med græs, og har gjort det i mange år) så er det en lidt uoverskuelig opgave at skulle gøre et nyt stykke klar til dyrkning af grøntsager.

Så jeg må vel bare blive ved, som jeg altid har gjort, med skuffejernet mellem rækkerne, og klør fem mellem planterne – og så i øvrigt nøjes med at kultivere jorden med en kultivator eller meget let med en fræser. Hvad er Karna's mening om det? Kan man, som Hans siger, godt bruge fræseren hvis man bare fræser de øverste par centimeter? Eller er kultivatoren bedre?

P.s.: Skulle der være en læser der bor nær Damsholte på Møn, og som har gode idéer (og redskaberne) til at lave græsmark om til køkkenhave, så skriv lige. :)

De 2 padderokke, jeg lugede væk med mælkebøttejern sidste og forrige år, er der ikke i år! Der er heller ikke nogen i nærheden.

Jeg er til skuffejern eller hakke, da du skal have overskåret rødderne på det flerårige ukrudt lige under jordoverfladen. Det får du ikke med en håndkultivator.

Jeg har ingen erfaring med fræsning mellem porrerækker. Men det får fint med min hjulhakke. Lige nu må jeg dog luge rækkerne en gang manuelt, men har så planer om at begynde at hyppe jord op omkring dem, da det forhåbentlig kan overflødiggøre behovet for mere håndlugning. Det flerårige ukrudt, som på mit porreareal er tidsler, bliver jeg nu nok nødt til at holde lidt ekstra i ørerne.

Det er en god ide at finde en, som kan pløje din græsmark, og som har en bedfræser til at fræse den med bagefter. Størst sandsynlighed herfor er nok en grønsagsavler. Det går rigtig hurtigt.

Hej
Jeg er også plaget af paderokke og har ingen gode råd. Jeg kan dog ikke anbefale ukudsduge. Over tid har mine paderokke vokset sig ind i vævningen og begynder at skyde op igennem fiberdugen samt det tykke lag af bakflis, som jeg havde lagt ovenpå. Så det var spild af penge.

Hej – jeg har lige læst de nedslående indlæg vdr. paderokke.

Jeg har en masse mellem fliserne, jeg har ca. 300 kvm. fliser så det kan blive til en del.

Nu har jeg lige prøvet at drysse salt over et mindre område, for at se om det har nogen effekt. – Er der nogen der har erfaring med det?

Hvis man bruger nok salt, så kan planter ikke gro på arealet, men det giver nogle uønskede virkninger, da du jo sikkert har træer og buske med rødder ind under dine fliser. Se dette svar:

www.havenyt.dk/spoergsmaal/14.html

Desuden udvaskes saltet til grundvandet, og det er ingen af os interesseret i at få ødelagt. Det er i øvrigt ulovligt at bruge salt til ukrudtsbekæmpelse, da det ikke er godkendt til dette brug.

Man skal passe på med brugen af salt til ukrudtsbekæmpelse. Det er ikke så harmløst, som mange tror.

jeg har et areal, tæt på stranden, plantet til med pil, som gennem dræn har forbindelse med stranden. Ved højvande i vinter, gik der havvand baglæns ind på arealet. Pil, græs og anden vegetation går ud nu, og jeg ved fra tidligere, at der skal meget store regnmængder over lang tid til, før virkningen er væk.

Padderokker er en af de planter med det dybeste rodsystem. Vi har bøvl med dem i drænrør ned til 2 m dybde, så det er store mængder salt, der skal til for at få en virkning.

Jeg må advare mod brugen af salt til ukrudtsbekæmpelse. Det kan få uoverskuelig langtidsvirkning.

Mvh. Hans

Salt hører med andre ord til på æggemadderne og altså ikke i haverne!

Mvh Eivin

Jeg er også en af de utrolig mange der er plaget af paderokke.

Findes der nogen der har erfaring med ukrudtsbrænder og paderokke – lidt a la den ide med at udsulte og svække rodsystemet.

Mvh Robert

Slettet af administrator 29. juli 2010 kl. 11.06.

Slettet af administrator 29. juli 2010 kl. 11.06.

Slettet af administrator 29. juli 2010 kl. 11.08.

Passer det at man bare skal hælde kogenvand mellem fliserne og så er ukudet væk

Hej driss

Ja, det kan lade sig gøre at holde ukrudtet væk med kogende vand. Men det skal gøres jævnligt – og gerne mens ukrudtsplanterne er helt små.

Hold øje med, om fugerne mellem fliserne er ved at være tomme for fugesand. Hvis det er tilfældet kan der være ekstra gode spiringsmuligheder for ukrudtsfrø, der ofte flyttes af vind og fugle.

Tomme fuger bør fyldes ved behov – det sparer på strøm til opvarmning af vand til ukrudtbekæmpelse ;-).

Med venlig hilsen fra
Lone

Så har jeg også fået dem i min have... Mvh. Claus

Fortvivl ej. Brug en ukrudsbrænder med forsigtighed. Husk ukrudt skal ikke brændes men kun svides.

Man kan også dampe ukrudt væk. Flere kommuner gør brug af denne metode.

Held og lykke.

Jeg hørte et råd om, at man kan bruge eddike – eventuelt fortyndet 50:50 med vand. Er der nogen af jer andre der har erfaring med det?

Hej er der en som kan huske forholdet med padderokker og vand. Blandingen bruges som et middel til roser. Tror jeg nok? Og jeg mener at det er 1 l,padderokker og 3 l, vand som kan blandes med 10 l,vand efter. måske en kan hjælpe mig. Tak på forhånd. Hilsen M Dirksen

Fjernelse af padderokke

Padderokke kan udemærket spises – de nye friske skud smager noget efter asparges de kan spises rå i salat, blancheres i lidt smør og hvidløg på panden, hakkes og kommes i frikadeller etc. – så slår man også to fluer med ét smæk – kommer af med dem i køkkenhaven og får et rigtig godt vitamin tilskud. På www.urtebogen.dk kan man se de medicinske gavnlige virkninger af agerpadderok.

He-he, Jeanne Jørgensen: if you can't beat them – eat them!

Har selv været plaget af agerpadderokke og det er en sej kamp. Normalt er jeg ikke til sprøjtning, men engang imellem fortvivler jeg og så slækker man lidt på sine idealer.

Grunden til at round-up ikke bidder på planten er nok den "ekstra tykke hud" og voks planten har. Jeg har, med held, startet med at nulre, gnide planten mellem mine hænder først så jeg ødelægger overfladen og plantevævet. Derefter har jeg sprøjtet uden tilsætning af olie og sulfo eller andet.

Man kan selvfølgelig argumentere at når jeg allerede har fingrene i planten, så kan jeg ligeså godt hive den op... så måske skulle jeg bare gøre det og så spise den.

Slettet af administrator 29. juli 2010 kl. 11.02.

Padderokker er sjældne og du kan bruge dem til mange gode ting for eksempel te.. efter de to år i mørke har alle de planter som er kommet hertil udefra igennem ca 70 år væk derfor har du et stykke sjælendt, smukt, vildt natur areal istedet for din urtehave.. hvis du ønsker dig en urtehave uden andet end små planter som mos osv som er nem at holde i stand ville det være smart at lave et højbed, der ligger ca fra fod til knæ.. for at få god muld kan du smide en god gang blade ned og dække til.

For 2 år siden fik jeg ny kolonihave det var en gammel parkerings plads, den var fyldt med Padderokke, det første år fik jeg kun kartofler, alt andet jeg såede blev kvalt af padderokke og alskens andet ukrudt. når jeg opgav det jeg såede, Fræsede jeg haven 1 gang om ugen, det slog næsten alt ukrudt ihjel, jeg har kun padderokke der vor kartoflerne stod, heldigvis ikke ret mange. der er intet ukrudt der kan tåle at blive slået tilbage en gang om ugen. venligst Preben

Jeg har sprøjtet saltopløsning på padderokken med en ganske almindelig forstøver. Det virker, men omgivelser og fliser har jo ikke godt af det.

Jeg har hørt, at ganske almindeligt tis skulle hjælpe. Er der nogen, der har erfaring med det?

Padderokke lagt i vand i en spand skulle også være godt at vande agurker med også sikkert andet. Så i takt med lugning, er der gratis gødning :-)

Christian.
Man skal have en stor urinblære, for padderokkens rødder kan gå ned i 2 meters dybde.
Men padderokkens over jordiske dele, som the, er meget urindrivende.
Padderokken er en af vores værste ukrudtsplanter, og den er rigtig svær at få bugt med – måske sværere end skvalderkål. Den bedste metode er at dække hele arealet med en kraftig fiberdug og lade det ligge i tre år. Planterne får ikke noget lys og vil med tiden gå ud. En anden mulighed er at slå padderokkerne med græsslåmaskinen med lav klippehøjde en gange om ugen. Det vil hæmme deres vækst så meget at de med tiden går ud. Men det kræver både sved på panden og tålmodighed, da det også kan tage op til tre år. Sprøjtemidler er ikke effektive mod padderok.