Nematoder

Hvordan forholder økologer sig egenligt til de ifølge Helge P., Søren R. mfl. uskadelige (undtaget for dræbersnegle!) nematoder?

V.H. Penille
P.s. har ingen (til gene) i min have.

Nematoder findes der masser af i naturen. Nogle af dem, f.eks. kartoffelnematoder, anser vi for skadelige, da de ødelægger kartoffeludbyttet. Andre, som er med til at nedbringe antallet af skadedyr, kalder vi nyttige organismer.

Det er i øvrigt ikke nematoderne, der slår sneglene ihjel, men derimod nogle bakterier, som de bærer på, der frigives i sneglene, og som får sneglene til at stoppe med at æde vore planter.

Når en bestemt slags nematoder udsættes i et meget stort antal for at bekæmpe skadedyr, f.eks. dræbersnegle, forrykkes balancen i naturen, og det er derfor ikke tilladt at anvende nematoder i økologisk dyrkning.

Men det er meget forståeligt, hvis man har meget store problemer med dræbersnegle i en miljøvenlig have, at man vil overveje at forsøge med nematoder mod snegle. Det er dog langt fra sikkert, at man får et tilfredsstillende resultat, og behandlingen skal gentages efter nogle måneder.

Du kan læse mere om metoder til at minimere antallet af dræbersnegle med økologisk acceptable metoder i disse to artikler:

www.havenyt.dk/artikler/297.html

www.havenyt.dk/artikler/212.html

Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør

Ethvert menneskeligt indgreb i have eller natur er manipulation. Hvad enten man luger, bearbejder jorden eller tvinger andre planter ind gennem såning og udplantning på bekostning af de, der ville gro af sig selv. Når skadedyr og sygdomme optræder meget omfattende indikerer det, at der er ubalance enten omkring planten lokalt eller det økologiske samspil i et område. Klimaudsving, dårlig jord, forkert placering af planterne, forurening og invasion af fremmede organismer kan forrykke balancen midlertidigt eller mere eller mindre permanent. For de iberiske skovsnegls vedkommende, er den som bjørneklo, egens visnesyge og hindbærrødmarv ikke oprindelig hjemmehørende i vores klimazone. Da klimaet herhjemme ikke formår at regulere bestanden af snegle som i Spanien, antager problemet epidemisk karakter, og sneglene giver store problemer i den danske natur.

Brug af bekæmpelsesmidler, kemiske som biologiske, er principielt symptombehandling, hvor vi tvinger vores vilje igennem med udsættelse af naturlige fjender, dræbende stoffer, eksempelvis i form af insektsæbe eller naturlige planteudtræk af rabarber o.l.

Man kan bekymre sig over over, at der så udsættes ikke hjemmehørende organismer eller unaturligt høje koncentrationer af en population efterfølgende. Hvordan påvirker de samspillet i jorden? Kan vi tillade os at flytte rundt på organsimer efter forgodtbefindende? Vil der opstå uforudsete forskydninger? Hvordan påvirkes fødekæden etc?

I tilfældet iberisk skovsnegl er min holdning, at målet helliger midlet; sneglen er havnet et forkert sted og er voldsomt ude af balance med det omkringliggende kredsløb. Det er afgørende for mig, at nematoderne er specifikt rettet mod snegle og ikke medfører nedsivning eller spredning af toksiner, der rammer andre steder end tilsigtet. Det er også afgørende, at nematoderne mig bekendt ikke opformeres og spredes, men at de går til grunde efter kort tid i vort klima. I forvejen spredes jordpartikler, bakterier og svampe dagligt fra verdensdel til verdensdel når rejsende suser over den halve klode, hvilket giver en stor risiko for indførsel af fremmede organismer. Nogle er bragt hertil, andre kommer selv. Når og hvis argentinamyren indvandrer sydfra til Danmark eller den ikte, der i dele af England har udryddet regnormebestanden, får fodfæste herhjemme vil vi tilsvarende se alvorlige forandringer hos vores hjemmehørende populationer og økologiske samspil.

Endelig er det væsenligt, at sneglene ikke bekæmpes med genetisk modificerede organsimer, der slippes løs fra et laboratorium. Nematoderne er altså for mig en mulig nødbremse overfor et sørgeligt og uoverskueligt problem med en invassiv art. Men sneglehegn, direkte aflivning og indsamling bør stadig indgå som elementer i reguleringen. Jeg tvivler på at nematoderne er det vidundermiddel, der kan løse problemet alene; højest tage toppen af problemet.

Tak for de gode svar... men dræber nematoder ikke alle snegle i haven og fratager man ikke derved pindsvin, tudser m.m. deres føde?

Jeg ved nematoder er "ekstra" virksomme på dræbersneglen fordi de æder hinandens lig.

Og det er ikke for at være "hellig"- jeg tror jeg ville bruge alle midler hvis min køkkenhave var under angreb.

Jeg har ikke lige tjekket, hvilke arter nematoderne virker imod, men den har god effekt mod nøgne agersnegle. Hvorvidt de husbærende rammes, vil jeg således ikke sige noget om p.t. Jeg kan derimod se, at www.bioplant.dk der har speciale i biologisk bekæmpelse, mener, at nematoderne efter deres erfaring ikke er helt så virksomt mod iberisk skovsnegl, som det har været fremhævet i Danmarks Radio.

Hvor kan man købe nematoder (NemaGreen)
og hvad koster set.

Det er vel sådan med Helge Petersens nematodekur mod den ibiriske skovsnegl som med så andet her i livet, at man skal bære sig rigtigt ad for at opnå det ønskede resultat.

I øvrigt er det ikke nematoderne i sig selv, men nogle bakterier, som nematoderne har på sig, der går til angreb på sneglene.

Jeg har lyttet flere gange til, hvad Helge Petersen har sagt om emnet
Og det er min absolutte vurdering, at han på intet tidspunkt har hævdet, at man blot skal købe en dåse nematoder, drysse dem ud på x-antal agurkeskiver og placere dem hist og pist, hvorefter alle snegle dør på stribe.

Det er en affære, som kræver tålmodighed og måske gentagelser.

Men at metoden virker, har jeg intet grund til at betvivle, idet Helge Petersen i sine mange forsøg, udført med videnskabelig grundighed, er gået særdeles grundigt til værks.

Et stort plus ved metoden er, at bakterierne overlever i de døde snegle, men det ved de levende artsfæller ikke noget om, når de spiser ligene, som det er skik og brug i sneglenes spiseplan.

Givet er det, at en kedel kogende vand dræber de snegle, som vandet rammer hurtigt og effektivt, og der er ingen tvivl om, at man kan udrydde mange snegle på den måde, men det kræver en meget hyppig indsats. Der er jo tale om et middel med en engangseffekt.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Du skriver:

"Men at metoden virker, har jeg intet grund til at betvivle, idet Helge Petersen i sine mange forsøg, udført med videnskabelig grundighed, er gået særdeles grundigt til værks..."

Jeg har også hørt Helge Petersen tale om nematoderne i sin udsendelse på P4, men så vidt jeg har forstået, er de "mange forsøg, udført med videnskabelig grundighed" alene foretaget i Hr. Petersens egen have. Spørgsmålet er, om det er nok til at kunne konkludere entydigt, at "skidtet" virker under alle forhold...?

Venlig hilsen
Jakob Bock

De praktiske erfaringer er at "Skidtet virker" primært på unge individer og jo større koncentration af nematoder pr. snegl, der anvendes. Derfor vil gentagne behandlinger og korrekt brug, dvs. først på sæsonen have meget større effekt på sneglebestanden og dens videre populationsdynamik sæsonen igennem end "småklatteri" med nematoder på store snegle sent.

I Danmark kan "Friske" nematoder købes online hos www.nemaslug.dk
For ikke at sprede nematoderne til alle snegle arter i haven kan man inficere en mængde snegle med "Alice Metoden" se www.dansksnegleforening.dk. Dræbersneglene spiser hinanden og således inficer de hinanden! Alternativet er en grundig vanding af hele haven med nematoder, men så udsætter man alle snegle haven!

Hej, her kommer Alice herself!

Ovenstående er efter min mening ønsketænkning/misforståelse af min metode, og snegleforeningens omtale er også noget unøjagtig.

Jeg skriver kun ganske kort nu, men vender tilbage med mere udførlig beretning om mine erfaringer.

I første runde er det helt rigtigt, at nematoderne ikke spredes, men på sigt er de i paradis, så længe, der er snegle at hoppe på, når de har ligget i jorden og ventet med længsel, efter, at den første vært er ædt eller rådnet eller tørret væk.

Har nogle gange om foråret fundet inficerede snegle, hvor jeg i hvert fald i et halvt år ikke har tilført frisk forsyning.

Det var 95% sikkert, at det var de iberiske, i hvert fald hverken have-eller agersnegle.

Efter ca. 8 år med min metode er der kun ganske få iberiske snegle tilbage i nabolaget, medens antallet af agersnegle, havesnegle med hus, tudser, frøer og pindsvin synes uændret.