Forum

Blåbærbuske

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Trine, 5. august 2005 kl. 13.01

Vi har et stykke jord, hvor vi gerne vil have lave blåbærbuske. Det er imidlertid ikke let at finde på en planteskole, er der en god grund til dette? Er der èn der har erfaring med lave blåbærbuske og som ved hvor de kan købes?

1 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte, 7. august 2005 kl. 16.56

Jeg går ud fra at du tænker på de vilde blåbær man finder i naturen. Jeg har købt nogle af slagsen på Aldershvile Planteskole i Bagsværd, men havde ikke held med dem, de er gået ud uden at have givet et eneste bær. De mere forædlede sorter, også kaldet amerikanske kæmpeblåbær har derimod allerede bær her et år efter at jeg plantede dem. Men de buske bliver vist lige så store som solbærbuske.

2 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle, 17. august 2005 kl. 21.12

Ja de kan blive ret store. Patriot er en god og velsmagende sort med dejlige store bær. Husk at plante i surbund.

3 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle, 17. august 2005 kl. 21.15

Øhh ups, glemte at skrive at de er købt på Magtenbølle planteskole på fyn for ca. 70 kr. pr. plante. Er ikke stødt på vilde blåbær eller særligt lave sorter.

4 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tue, 24. februar 2006 kl. 12.56

Bakker (http://www.bakker.dk) sælger en sort (Nordsky) amerikansk blåbær som kun skulle blive 50cm høj.

5 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: B, 24. februar 2006 kl. 15.31

Jeg kan godt nok ikke finde Nordsky nogen steder på den side?

6 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisa, 27. marts 2006 kl. 14.34

De har blåbær-buske i Bilka i denne uge :-)

7 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Per, 11. april 2006 kl. 15.39

Jeg søger bambus hegn.cirka.1 cm.tykke.Og ellers fag på ca.2 m.Er der nogle der ved hvor jeg kan købe disse.Helst på fyn.

8 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Borge, 11. april 2006 kl. 16.23

Søde Per – gider du forklare mig sammenhængen mellem blåbær og bambushegn?

9 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine, 12. april 2006 kl. 7.20

Tak for svar. Jeg kan desværre heller ikke finde " Nordsky" på den givne adresse. Er der èn der har fundet den?

Hilsen
Trine

10 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tue, 30. maj 2006 kl. 22.36

Nå. Bakker sælger desværre ikke "Nordsky" længere. Jeg nåede at købe 3 planter i 2005 som alle har det rigtigt godt.

Men jeg har set at Lundhede planteskole har mange forskellige blåbær (også lave sorter) på lundhede.datascan.net/acatalog/Internet_butik_Bl_b_r_527.html

11 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgitte, 28. september 2008 kl. 4.16

Jeg købte blåbærbuske på Grøn Bo planteskole, Kr. Stillinge 129,– kr pr.stk.

12 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 28. september 2008 kl. 13.06

Hehe. ja der er sket meget de sidste par år. blåbærbuske er den helt store dille i øjeblikket. vi sælger mindst lige så mange blåbær som solbær idag. hvem skulle ha troet det for et par år siden.

13 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin P, 28. september 2008 kl. 19.07

Kan det på nogen måde anbefales at så kernerne fra blåbær købt i et supermarked og så forvente en busk med udbytte?

Eller hvordan vil det højst sandsynlig komme til at gå.?

14 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 28. september 2008 kl. 19.36

Det er vist nogenlunde som at så et frø fra et æbletræ.-man ved ikke rigtigt hvad der kommer ud af det, men det kan være sjovt at prøve.

Der findes en række forskellige sorter af blåbær idag og de er alle udvalgt efter en eller anden egenskab som smag, størrelse, fasthed, mm.

Det der taler for at prøve at så, er at de forskellige sorter egentlig ikke er så forskellige, så en frøplante sikkert ikke ligefrem kommer til at smage dårligt. så prøv prøv... (jeg har ikke selv prøvet endnu så jeg ved ikke om de spire nemt!?)

15 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin P, 22. oktober 2008 kl. 17.30

Jeg har prøvet med frøene nu, men de spirer ikke! Frøene er fra nogle blåbær, der har lagt i fryseren siden de blev købt i supermarkedet.

Så de kan vist ikke spire.

Medmindre det var en idé at file hul i enden af dem? Nogle der ved noget om det, altså skallens hårdhed ved blåbærfrø?

16 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Mortensen, 23. august 2009 kl. 20.43

Jeg har to forskellige typer blåbærbuske (Nordamerikanske)
De har givet godt begge to, de blev plantet sidste forår.

Skal man tynde ud i de mange nye skud der kommer, eller
bare lade buskene blive store inden udtyndingen.

17 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte, 27. august 2009 kl. 16.10

Jeg har læst lidt rundt omkring på blåbær og de er vist nogle sarte og vanskelige planter. det jeg kan finde på nettet om dem er også indimellem ret modsigende. jeg havde 6 blue crop planter, men to af dem er døde nu. så vidt jeg ved skal der mindst 6 planter til for at de skal lykkedes, og jeg har da heller ikke fået et eneste bær i år. men jeg har også læst at de første par år giver de ikke noget. man skal vist også være varsom med at klippe i dem. jeg tør hverken klippe eller flytte på dem nu.

18 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 27. august 2009 kl. 18.04

Hej i blåbærafdelingen.

Blåbærfrø spirer lystigt i mit spagnumbed – både under blåbærbuskene og ved siden af. De vil have sur jord og så spirer de såmænd ganske fint på naturmetoden – d.v.s. bærrene rådner på spagnumen og spirer næste forår.

Normalt laves blåbær ved stiklinge – og skal du bare have et par ekstra, kan et par af de nederste grene bøjes ned, en håndfuld spagnum ovenpå og en mursten eller lignende ovenpå, året efter kan grenen klippes af og plantes om.

Jeg har 2 planter i mit rhododendronbed – og nu er de næsten en meter høje. Blev plantet som små planter for 4 år siden. Sidste år høstede jeg over 5 kg, i år over 10 kg ialt, men så har der også været net over, så solsortene har været holdt på afstand.

Den ene er Blue Crop, som ofte kan sætte bær uden bestøvning af en anden sort, men jeg har en anden sort ved siden af, fordi det giver en endnu bedre bestøvning.

19 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ny I Naturen, 13. september 2009 kl. 19.14

Har været i naturen i dag og plukket blåbær – eller det vil sige jeg tror det er blåbær, men de har en sten på størrelse med en kirsebærsten, er der nogen der ved om dette kan være noget andet end blåbær?

20 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 13. september 2009 kl. 20.05

Hej Ny i Naturen

Blåbær er det ihvertfald ikke – blåbær har helt små (godt nok hårde) frø – der er en del af dem og de ligger spredt i det frugtkødet.

Men hvad et så er? Jeg har ikke lige et bud...

Med venlig hilsen fra
Lone

21 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Majbrit, 14. september 2009 kl. 10.07

Hejsa
jeg har flere gange prøvet at så supermarkedsblåbær – frø som er tørret på et kaffefilter først.

Planterne spirer, vokser lidt, skranter og dør derefter.

Den sidste plante er 10 cm høj og to år gammel.

Jeg har en anelse om, at de skal stå i helt speciel specialjord for at lykkes.

22 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. B., 14. september 2009 kl. 10.07

Slåen måske?

23 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 14. september 2009 kl. 10.16

Hej Ny i naturen -
Enig i at du har fundet slåen – har ud prøvet at smage på dem, og bliver munden ca. 1 cm bred, når den forsøges åbnet, er der ingen tvivl.

Buskene i naturen, når vi taler om blåbær i Danmark – er kun 50 cm høje, men ofte lavere.

24 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ny I Naturen, 14. september 2009 kl. 19.00

Tak for svarene – og ja – det var slåen har lige set et billede på nettet. Jeg har lige lidt at lære om bærene i naturen. Men tak igen :-)

Nyt svar til emnet »Blåbærbuske«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Blåbærbuske

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider