Forum

Hjælp til højbed

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jeanette Jensen, 22. april 2015 kl. 18.28

Jeg har lavet to højbede der skal fungere som afskærmning / læ givende., der er købt roser til højbede. Men jeg er nu kommet i tvivl om de er for store - og om de kan holde til vægten af alt det jord der skal i dem. Eller om jeg skulle halvere eller sætte flere stolper i. De måler 180x90x70 cm., ( de skal males sorte) håber der er nogen med større erfaring der kan hjælpe? ;) på forhånd tak

1 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 22. april 2015 kl. 19.32

Hej Jeanette.
Du skal have monteret en ekstra stolpe i midten på begge langsider. På disse 2 stolper monterer du så 2 (evt. 4) vandrette brædder. Det ene sætter du i ca. 20 cm. højde og det andet i ca. 50 cm. højde. Disse brædder forhindrer at langsiderne buler ud, når du fylder jord i kassen.

God arbejdslyst :)

vh JR.

2 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 22. april 2015 kl. 19.41

Og i øvrigt ikke et højbed, ser det ud til, men en plantekasse. Og det kan jo være fint nok!!!

Hvordan er bunden lavet? Forhåbentligt med dræn?

3 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jeanette Jensen, 22. april 2015 kl. 19.48

Tak for de hurtige svar, der er ingen bund i min plantekasse ;) jeg ville stille dem på græsplænen., og ville faktisk bare hælde jord i uden dræn/ leca- er det meget forkert?

Okay og ved at sætte de ekstra stolper i så er jeg sikret at den holder og ikke giver efter for trykket? I hvert fald - super så
👍 :)

4 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 22. april 2015 kl. 21.57

Og så skal du også tænke på, at ved at male kassen sort, så bli'r den meget varm når solen skinner. Det kan betyde, at du skal vande ekstra hyppigt for ikke at risikere at plantejorden og dermed planternes rødder tørres ihjel.
Men man må jo somme tider lide for skønheden !

5 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 22. april 2015 kl. 23.55

Det er helt fint bare at stille dem på græsset og hælde jord i dem :)

6 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 23. april 2015 kl. 19.53

Vi har gjort det ved vores højbede, at vi har extra stolper midt på langsiden, og her har vi så boret hul hele vejen gennem langsiden og stolpen. Så har vi midt i bedets højde monteret en gevind stang på tværs, med møtrikker på ydersiden - så kan siderne ikke bule ud når der kommer jord i.
/Helle

7 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jeanette Jensen, 23. april 2015 kl. 21.43

Tak for flere svar det er super fedt at høre råd og hvordan i selv har gjort;)

Det ville jeg meget gerne se billeder af, Helle., jeg har nemlig nu selv tilført to ekstra stolper inde i- pr 60cm på langsiden og gjort som JR F skrev med to vandrette brædder., ville rigtigt gerne se hvordan du har sat noget diagonalt? ;)

8 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 24. april 2015 kl. 21.52

Det ser jo efterhånden ret solidt ud, om end ikke ligefrem praktisk med al den afstivning som nok er noget af det der rådner først.
Mange af de "skader" der får højbede til at bule ud, skyldes i væsentlig grad frysning af jorden om vinteren. Den udvidelse der kan ske i en vandmættet eller våd jord, kan sprænge hvad som helst.
Meget kan forebygges ved i god tid inden frosten sætter ind, at grave bedet lidt fri indvendigt langs bedkanterne, så jorden få
r plads til at udvide sig uden at trykke kassen i stykker.

9 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jeanette Jensen, 24. april 2015 kl. 22.14

Det er jo guldkorn du kommer med Gert, tusind tak skal nok huske både at vande meget, når nu farven er sort, og fjerne lidt jord i kanterne i god tid (ville være hoppet i den fejl med sikkerhed hvis du ikke havde sagt det med at grave kanterne fri). :)

10 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 25. april 2015 kl. 0.45

jeg tager den så tit som spørge jørgen.. hvorfor står der somme tider, og altså også i denne tråd, at det er plantekasse og ikke højbed?

det ser fint ud Jeanette, det skal du nok blive glad for. mit er 2 m langt, og har stolper i midten på langsiderne. Brædderne har ikke rykket sig.

11 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. april 2015 kl. 9.09

@Anne Demant
I dag bruger de fleste betegnelsen "højbed" om stort set alle bede, når blot der er en ramme om bedet. I denne tråd er der et billede af et meget højt "højbed", som altså ikke er et højbed, men en plantekasse.
Det oprindelige højbed er et dybmuldet bed, som kun er hævet ganske lidt (10 - 15 cm) over det omgivende terræn. Hele ideen med det er at give planternes rødder - eller rettere grøntsagerne, for et højbed er oprindeligt en teknik anvendt i køkkenhaven - de bedst tænkelige forhold.
Nu udbryder den uerfarne haveejer så: Jamen, så er mine 70 cm dybe kasser fyldt med den bedste planteskolejord man kan købe for penge da også højbede! Det er i hvert tilfælde høje plantekasser, men højbede i ordets egentlige betydning er det ikke. Og de vækstforhold, som findes i sådanne høje kasser er også langt fra så gode, som i et rigtigt højbed, anlagt med forståelse for hele ideen bag. F.eks. er temperaturudsvingene meget store i plantekasser og i kombination med den store højde medfører dette ofte, at jorden er meget tør i perioder, når haveejeren har travlt med andre ting. Et rigtigt højbed prøver et optimere den levende jord ved at etablere gode betingelser for livet og den naturlige omsætning i jorden, herunder gode forhold for planterødderne. Det betyder blandt mange andre forhold, at der er en stabil forsyning af ilt, vand og organisk materiale.
Vækstforholdene i plantekasser er ofte alt andet end stabile og jorden i de fleste af de kasser jeg har haft mulighed for at kigge nærmere på, har da også været nærmest biologisk død. I et korrekt anlagt højbed er jorden fuld af liv - både det synlige og det mikroskopiske.

Mine egne højbede er - af nødvendighed - etableret på lerjord, er dybdegravet og er i plan med den omgivende flisegang - det har givet anledning til mange kommentarer fra besøgende, som skulle se mine højbede :-)

I dag er det faktisk sådan, at der er flere der bruger betegnelsen højbede om plantekasser end om højbede, så sprogligt kan man sikkert ergumentere for, at det er mig der tager fejl :-)

Det var så et forsøg på at beskrive forskellen på en plantekasse og et højbed, to helt forskellige dyrkningsteknikker.

12 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 25. april 2015 kl. 10.01

Mange tak for svaret. Det anede mig jo nok, at det var noget med højden der spillede ind. Jeg er glad for du svarede, så jeg kunne blive lidt klogere :-)
jeg har undret mig, fordi målene på mit, er tyvstjålet fra et firmas højbede.
Lige i år har jeg masser af liv i min - plantekasse :-) stankelbenlarver, skidte fyre.
Men gulerødderne og ærterne spirer, kartoflerne gror, så jeg håber...
Men der er nu også orm osv. Hvad det mikroskopiske angår, aner jeg ikke hvad der rører sig. Det ved jeg faktisk heller ikke i havebedene.
Men heste og hønsemøg + lidt kompost i jorden har (hidtil)givet vældig flot udbytte, og min gigthofte synes om højden :-) så det er sådan det skal være, her.
Men Jeanette skal, ligesom jeg, være over det med vand.

13 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. april 2015 kl. 10.09

@Anne
Det er rigtig behageligt at komme op i højden og, som du selv har erfaret, kan der ved omhyggelig pasning og brug af kompost frem for spagnum opnås flotte resultater.

Jeg vil også selv have en plantekasse eller to engang, hvis jeg er priviligeret og bliver "gammel" og ikke kan kravle rundt på jorden mere :-)

14 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 25. april 2015 kl. 12.26

Hej Jeanette,

Jeg har ikke sat gevind stængerne diagonalt, men blot på lige over mellem de tol langsider - jeg har gravet lidt i bedet og forsægt at tage et billede, men det er ikke nemt :-)
Metoden har indtil videre holdt i 4 år, men mine bede er ikke så høje som dine. jeg præver at lægge nogle billeder op - jeg håber at de vender rigtigt :-)
Første billede viser bedet på langs - næste billede gevindstangen tættere på og sidste billede møtrikken på ydersiden

15 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 25. april 2015 kl. 12.26

billede 2 - gevindstangen tættere på

16 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 25. april 2015 kl. 12.27

billede 3 - møtrikken der fæstner gevindstangen udvendigt

17 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 25. april 2015 kl. 12.28

årrrh altså - jeg sidder på en MAC med svensk tastatur, hvor der er byttet om på æ og ø, så derfor de mange underlige æ/ø fejl :-)

/Helle - der er træt af sit tastatur

18 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 25. april 2015 kl. 13.02

Jeg er meget enig med Tom (indlæg 11) om forskellen på højbede og plantekasser, samt det skred der har været i brugen af ordet.
Jeg er selv lidt ortodoks omkring ord og river mig håret når sprognævnet godkender den forkerte betydning af "bjørnetjeneste" osv. De gør sproget en bjørnetjeneste, men lad nu det ligge.

Der er en udmærket beskrivelse af den oprindelige højbed ide i John Seymours "Den selvforsynende have". NB Meget andet i bogen er forældet eller rent vås, så tag ham som en historisk kilde mere end praktisk vejledning.

Jeg er ikke helt så kritisk overfor plantekasser som Tom, men hvis du går op bæredygtighed skal du selvfølgelig være opmærksom på hvad du fylder den med. Vi skulle jo gerne efterlade lidt højmose til næste generation. Vær også opmærksom på at de kræver meget vanding.

19 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. april 2015 kl. 13.24

Claus, jeg tror mest, at det er misbruget af ordet, som jeg er kritisk overfor og ikke selve teknikken.
Mange nye haveejere, som vil have køkkenhave og har hørt rosende omtale af "højbede" og i god tro investerer i diverse plantekasser, bliver i realiteten " snydt" for den ægte vare og oplever måske aldrig den fornøjelse det er at dyrke i "rigtige" højbede.

Plantekasser kan såmænd være et udemærket produkt, men højbede og plantekasser er lige så forskellige teknikker som dyrkning på friland og i væsthus er det.

Enig i dine betragtninger om Seymour - også klimamæssige forskelle skal man være opmærksom på.

20 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 25. april 2015 kl. 16.23

Vores højbede startede som en åbning i fliserne.
Men med kompost på gennem årene blev de til sidst så høje, at vi satte et brædt rundt om.
Det har den fordel, at jorden bliver i bedet, og at jeg kan lægge et bræt over og dermed nå hele bedet fra én side.
Men der er blevet 7 til 10 cm længere ned til jorden, når jeg har en fod på brædtet.

21 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 25. april 2015 kl. 20.16

Jeg kan varmt tilslutte mig Claus' bemærkninger om sprognævnets praksis med, at hvis bare mange nok bruger betegnelserne forkert, ja så skal det pludselig accepteres som korrekt sprogbrug.
Men en væsentlig synder i den forbindelse, er da alle de byggemarkeder, discountbutikker og sågar egentlige plantecentre. Prøv engang at søge på ordet højbede, og se så den skov af "smarte tilbud" som haveejeren nødvendigvis må anskaffe sig. Og folk køber s'gu' skidtet i dyre domme, når det nu er det der er in, og når de bliver tudet ørene fulde af lovprisninger. Formentlig i mange tilfælde skrevet af marketingfolk som ikke aner en pind om havedyrkning.

22 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. april 2015 kl. 20.19

Gert, det var en meget præcis analyse af tingenes tilstand :-D

23 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 25. april 2015 kl. 21.16

Vel brølt Gert. Mange af de løsninger som faldbydes er oven i købet grimme som europaller.

Jeanette og Helle hvor fint og enkelt man kan bygge selv. Uanset hvad vi skal kalde konstruktionerne :-)

Nyt svar til emnet »Hjælp til højbed«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hjælp til højbed

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider