Forum

Mus eller ej?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. juni 2013 kl. 19.38

Hej
Jeg har lidt svært ved at beslutte mig om jeg skal leve med mus i haven eller om jeg skal bruge guillotinen, som jeg foretrækker frem for at strø gift.
Det er da søde små dyr, men jeg har ikke lyst til at blive smittet med sygdomme, når de om natten huserer på terassebordet og andre steder, hvor vi opholder os. Jeg har heller ikke lyst til at tænke på, hvor mange det kan bliver til. I hvert tilfælde har jeg fodret dem flittigt hele vinteren og kunne se den sidste krumme forsvinde fra foderbrædtet for 4 uger siden.
Mange venlige hilsner
Ingeborg

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 2. juni 2013 kl. 20.42

Hej Inge
Om du så lægger landminer ud, så tvivler jeg på at du kan udrydde mus i haven.
Det du kan gøre er at vaske bordet godt evt. spritte det af inden du bruger det. Desuden, for at begrænse omfanget af skaderne, anskaffe en kat eller to.

Mvh. Vibeke

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 2. juni 2013 kl. 20.53

Hvilke sygdomme og hvordan smittet?

Hvad forstår du ved økologi?

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. juni 2013 kl. 21.37

Hej Vibeke
Selvfølgelig kan jeg ikke undgå at der er et par mus i haven. Og slet ikke, når jeg har fodret dem godt hele vinteren - selvom det var beregnet til fuglene.
Kat skal jeg ikke ha' - det lader jeg naboerne om. En overgang havde den ene nabo 10 katte - og det var lige nogle stykker for meget. Nu er der kun en enkelt omstrejfende kat i nabolaget.
Vi har ikke tidligere tænkt over det, men vi har en delvis lukket terasse med mur/vinduer/dør på de 2 sider og 2 store glasfag ud mod haven. Her kan vi lade dug og dækkeservietter ligge - og så var det jeg kom til at tænke på mus, der spadserer rundt.
Jeg skal i hvert tilfælde have sat nogle fælder op for at begrænse antallet - som jeg ikke ved tallet på.

Mange venlige hilsner

Ingeborg

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. juni 2013 kl. 21.47

Hej Tom Andersen

Mus er smittebærere af forskellige sygdomme, som kan være ret voldsomme. F. eks. musetyfus: musetyfus, infektion med bakterien Salmonella typhi murium, se tarminfektioner. Du kan goggle dig frem til at det er museekskrementer der kan være den fremkaldende årsag.

Musegift er absolut ikke økologisk! Derfor foretrækker jeg også klapfælden. Iøvrigt havde vi rotter på et tidspunkt og rottefængeren lagde giftposer. Det havde jeg noget imod og bad om en fælde i stedet for - men det kunne der ikke være tale om.
Jeg opdagede rotterne ved at de havde gnavet mine nedfaldne æbler flot udhulede med kun skallen tilbage.
Med venlig hilsen
Ingeborg

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 3. juni 2013 kl. 6.39

Inge, du tror ikke, at du overreagerer lidt?

Det er jo ren teori, den risiko. Den er ikke større end risikoen for salmonella fra en fugleklat tabt af en forbipasserende fugl eller stivkrampe fra tetanus, når du har gravet i jorden med fingrene...

Du siger selv, at du ikke kender antallet af mus i haven, ikke har nogle gener eller andet, men blot vil forebygge, at der bliver for mange mus.

Du svarede ikke på mit spørgsmål: Hvad forstår du ved økologi/ økologisk have?

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. juni 2013 kl. 11.21

Hej Tom Andersen
Heldigt for dig vil jeg jo kun bekæmpe musene i min egen have. Jeg kan jo ikke sætte en adgangsbegrænsning/formeringsbegrænsning op i min egen have, men læs også
samvirke.dk/sundhed/artikler/mus-dit-hus-lige-saa-farlige-rotter.html
Du kan gøre lige hvad du vil.
Om økologi og min holdning til det: Jeg køber økologiske grøntsager - og dyrker ikke selv grøntsager i haven da vi bor tæt op ad motorvejen. Da vi flyttede ind for snart 40 år siden syntes begge mine naboer, som ikke lever mere, at det var helt forfærdeligt at vi ikke havde nogen køkkenhave. Da jeg fortalte dem at jeg ikke ville have blyforurenede grøntsager, blev de vildt forargede. Men med økologi forsøger jeg selv at holde beholde alt haveaffald i haven, overfladekompostering, nedgravning, almindelig varmkompostering, og kompostering af køkkenaffald i grøn beholder. Jeg luger hvor jeg kan - og bruger Round-up på rævehaler og skvalderkål ved at pensle eller injicere med en kanyle. Iberisk skovsnegl bekæmper jeg med sneglekorn omkring nyplantede sommerblomster (Tagetes Vanilla), med ølfælder og ved at klippe dem over med en saks.
Som jeg nævnte, bor vi langs en høj motorvejsskrænt, så noget "uønsket" kommer vel til ad den vej.
Nej, dermed er jeg ikke hysterisk økologisk, men prøver at gøre det så godt jeg kan for at værne om naturen. Min fuglefodring med afskallede solsikkekærner (50 kg denne vinter - købt ved den lokale bager) har medført 10-12 par ynglende fugle i haven og de takker med at holde haven næsten insektfri.
En solsortehan følger mig mens jeg graver og smider regnorm til den.
Måske er det ikke økologisk nok, men f. eks. afsvidning af ukrudt med flamme er jo heller ikke særlig økologisk. Emmisionen er der jo ingen, der taler om.
Mange hilsner
Ingeborg

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 3. juni 2013 kl. 20.17

Hej Inge

Du siger: "Jeg har lidt svært ved at beslutte mig om jeg skal leve med mus i haven"

og oplyser desuden, at du ikke er generet af dem, men at du har set en...

Jeg spørger, hvad du forstår ved økologi/ økologisk have og du redegør for din brug af kemi.

Det jeg ikke forstod var bare, hvorfor der ikke må være mus i din _have_ (jo, de kan komme ind i huset, men der har vi jo ikke været i tråden), mus er jo da så naturlige eller?

Så mit svar på dit spørgsmål er: Lad dog de mus være i din dejlige have og bekæmp dem, hvis de giver problemer - ikke af frygt for at de skal gøre dig syg for det gør de ikke!

Nyt svar til emnet »Mus eller ej?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Mus eller ej?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider