Skrevet af: Helle M., 14. juli 2012 kl. 22.31
Jeg har lagt mærke til at nogle af "mine" store brumbasser kravler rundt på jorden i disse dage, og efter noget tid kan jeg finde dem døde. Er det fordi den første generation nu er ved at dø, eller er der noget andet galt?
Der er massere af blomster og jeg kan se livlig aktivitet i både høstanemoner, roser, løvemund, geranier og alle de andre der blomsterer nu - men det er som de humler der er aktive er meget mindre end dem der der dør. Jeg tænker at det må være en anden slags.
Der bliver naturligvis ikke sprøjtet med eller mod noget eller nogen i min have (måske lige lidt hjemmelavet insektsæbe i drivhuset hvis der kommer lus), men jeg ved jo ikke hvad naboerne går og gør i deres haver...
Måske er det bare naturens gang, måske er sommeren for kold, men jeg synes nu at brumbasserne er så hygglige, så hvis jeg kan gøre noget for at de klarer sig bedre, så tager jeg gerne i mod gode råd.
Skrevet af: Svend Sørensen, 16. juli 2012 kl. 10.20
Hej Helle
Jeg tror ikke at du behøver at bekymre dig, jeg tror at det blot er naturens gang.
Hvis brummerne ligger med snablen(tungen ude) kan det dog være tegn på forgiftning.
Ved humlebierne er det kun dronningen der overvintrer og der sker en naturlig udskiftning af humlerne i boet hen over sommeren ,arbejderne bliver udslidte og for gamle og dør men der kommer hele tiden nye humler til.
Lige nu laver humlerne mange nye dronninger og droner (hanner) . Dronningen kan lægge 2 forskellige æg, et ubefrugtet eller et befrugtet æg , ud af det ubefrugtede æg kommer der hanner. Efter parring med nye dronninger , det sker oftest flyvende i luften , falder hannerne til jorden og dør
Det kan være sådanne døende hanner du har set.
Humlebiboer er meget udsatte og sårbare over for voksmøl og et sådant bo kan sagtens gå helt til grunde ved sådant et angreb, dronningen forlader boet og humlerne i boet uddør.
Humlebier er ret robuste hvad angår vejrliget og skal ikke som honningbier nå at indsamle et stort vinterforråd, og trods det lidt dårlige vejr samler humlerne stadig pollen og nektar, det er tegn på at dronningerne stadig lægger æg og boerne stadig er under udvikling.
Med Venlig Hilsen
Svend Sørensen
www.elverdan.dk
Skrevet af: Helle M., 17. juli 2012 kl. 13.00
Hej Svend,
Tak for et fint svar. Så vil jeg ikke bekymre mig længere, jeg tror at det er som du skriver at det er døende hanner der kravler rundt på jorden - de har i hvert tilfælde ikke snablen ude , så det er nok ikke forgiftning.
Med Venlig Hilsen
Helle
Skrevet af: Michael Kjøller, 25. juli 2014 kl. 12.58
Brumbasserne i min have dør også, men jeg har lagt mærke til at der kravler små hvide lus eller mider på dem, det har jeg ikke set før, det er lidt bekymrende hvis det er en lus eller mide det slår brumbasserne ihjel.
Mvh. Michael
Skrevet af: Freya Grossmann, 25. juli 2014 kl. 13.18
Bier angribes jo af varoamider. Måske de også kan lide humlebier?
Måske dør de af tørst i denne hede. Man kan sætte skåle med vand ud - ikke for dybt/ læg en sten i, de kan sidde på.
Skrevet af: Anonym bruger, 25. juli 2014 kl. 23.45
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Hanne Frederiksen, 18. august 2014 kl. 14.31
mange bier og myrer tørster, når vi har så varm en sommer, som vi har haft i år. Jeg har 2 store myretuer ca. 30 meter fra huset, og generelt lever vi i fred og fordragelighed, men myrerne begynder at komme ind, når det bliver for tørt. Lidt vand ude holder dem ude igen. Men husk at lægge små sten, så de kan komme op igen
Skrevet af: Tilde P., 18. august 2014 kl. 15.00
Det kan have noget at gøre med det varme vejr, den rigelige mængde af bladlus og dermed rigelige mængder af honningdug, samt mangel på andre trækmuligheder.
Se link:
www.hyldehuset.dk/Humler_kastanje_lind.pdf
Skrevet af: Tine Horsum, 7. september 2014 kl. 2.03
Søren Ryge skriver også i et svar i sin brevkasse, at Humlebier vistnok ikke kan tåle et eller andet fra Lindeblomster, der kan også være en årsag.
(Desværre- jeg ville ellers gerne have lind i haven, som biplante)
Mvh
Tine
Skrevet af: Mona Poulsen, 7. august 2015 kl. 12.12
Hej. Jeg har bemærket at mine brum basser ligger død på stribe. De har tungen ud alle sammen. Jeg har læst mig til at de måske er forgiftet. Hvad kan det være og hvad gør jeg for at hjælpe mine små venner. Hilsen mona
Skrevet af: Tine Horsum, 7. august 2015 kl. 22.05
Der kan være mange årsager, men i år har været meget ringe for de flyvende, selv har jeg kun en eneste art brumbasse, hvor der ellers plejer at være mange flere. (11 arter optalt). Men i år har jeg hverken jord- eller agerhumle...
Det kan være mangel på næring, vand og/eller egnede steder at bygge reder. Eller ja gift.
Humlebier kan lide maskeblomster af forskellige slags, rødkløver og fx salvie. Bier kan lide timian og lyng... Og meget andet.
Et fuglebad (eller en bradepande) med sten i, er både fugle og insekter glade for- og sommerfugle. Sten, der kun lige er over overfladen er gode til insekter. Ellers kan man lægge en god klump mos ud.
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Hvorfor dør brumbasserne allerede?