Forum

Misfarvede tomater

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Hans Knudsen, 15. juni 2004 kl. 8.51

Mine almindelige tomater (sort?) er ikke mørkegrønne, men meget lyse i farven. Når de bliver modne er de ikke rigtigt højrøde og flotte som de skal være, men matte og afblegede. De er også meget kompakte indeni, næsten uspiselige. Jeg har prøvet at dyrke i plantesække på vandresoire og direkte i drivhusjorden – med naturgødning og kunstig. Intet hjælper. Det er nu 4. år jeg forsøger, men har snart mistet lysten.

Sherrytomater derimod, kan jeg dyrke med held.

Hvad er årsagen, er der nogen der har et bud på det?

Tak for hjælpen
hk

1 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 15. juni 2004 kl. 9.33

Er det samme sort, du har forsøgt dig med i de 4 år? Hvis dette er tilfældet, så vælg en anden sort. Der er så mange gode sorter. Det kan ikke være din dyrkning, der er noget i vejen med, når du har held med cherrytomater.

Hvis du selv har taget frø fra tomater og sået, kan det være forklaringen, da de fleste tomater i dag er F! sorter, og her bliver næste generation oftest være med nogle mindre heldige egenskaber, som ændrer sig igen i de kommende generationer. Hvis man vil tage eget frø af tomater, skal det være frøstabile sorter, hvor næste generation er fuldstændig magen til den plante tomatfrøene tages fra.

2 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 15. juni 2004 kl. 9.55

Prøv at købe en pænt stor plante på planteskolen. Det kan godt nås endnu. Hvis der allerede er afsat tomater og de er mørkegrønne som de skal, mens de nye frugter bliver som du beskriver, så må der være noget galt med det miljø du dyrker i. Hvis de derimod forbliver fine, er det selve planterne der er noget galt med. Måske på grund af egen frøhøst, som Karna foreslår.

NB: Put for en sikkerheds skyld planten i en ny plantesæk eller stor krukke.

3 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rubin, 17. juli 2004 kl. 11.34

Mine drivhustomater (Gemini) modnes fint i drivhuset. Den øverste del af tomaten bliver fint rød men den nederste 1/4-del – hvor tomaten sidder på planten – bliver gul og er meget hård. Jeg har hørt at varme kan være årsagen. Planterne trives fint i plantesække og der er masser af fine store tomater på hver plante. Der er automatiske vinduer i drivhuset.

4 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 19. juli 2004 kl. 8.52

Det du oplever hedder grønnakkede tomater, hvor tomaten ikke bliver rød i stilkenden, men forbliver grøn eller gullig og er unaturligt hård i kødet her.

Det skyldes ikke varme, men for megen sollyd. Nogle sorter er mere tilbøjelige end andre. Der er normalt ikke problemer med Gemini, hvis man lader den beholde alle blade.

Man skulle ellers ikke tro, at der har været så meget sollys i denne sommer, så det var muligt at få grønnakkede tomater – har du fjernet bladene helt omkring tomatklaserne?

5 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 19. juli 2004 kl. 17.29

Jeg skal blot indskyde, at vi er mange, som endnu ikke har set blot den mindste rødmen på vores yderst mange tomater.

Til sammenligning plukkede jeg i fjor cherry-tomater i drivhuset allerede før 1. juli.

Men det er jo den slags forskelligheder, som gør det ekstra udfordrende at beskæftige sig med afgrøder.

I år har jeg tomater dels i drivhuset og dels i store potter på terrassen.

For nærværende er tomaterne mørkere ud i det grønne omkring stilken, men sådan har det altid været. Alligevel har jeg kunnet høste ensfarvet røde tomater.

Forhåbentlig vil vejret på disse breddegrader snarligen arte sig i en tomatvenlig retning.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

6 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 20. juli 2004 kl. 9.32

Her på Lolland har jeg haft de allerførste røde tomater både på friland og i drivhuset den sidste uges tid. De er sået lige efter 1. marts. Det er dog kun sorterne ''Favorita'' i drivhuset og i en beskyttet gård i krukker min egen sort, som stammer fra sorten ''Tumbler F1'', som jeg tog frø af for snart 10 år siden, og siden har dyrket fra egne frø. Den er ikke helt frøstabil endnu! Men Tumbler er ca. lige så tidlig, og den er en lav busktomat, der egner sig til krukker. Jeg lader krukkerne stå inde i drivhuset til sidst i maj. Så det har måske også noget med sortsvalg at gøre. I drihuset er de andre sorter lige begyndt at rødme lidt.

7 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Jensen, 8. august 2004 kl. 16.07

Nu er vore tomater (sorten: Elin eller Gemini) ved at være flotte røde, problemet er blot, at når vi skærer dem er de meget grønne og mørke indeni.

Er der nogen der kender det og evt. har en forklaring?

8 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans, 26. april 2005 kl. 20.50

Hi det er blevet 2005 og vi håber alle
at det bliver et godt år med mange tomater
og andet godt fra "greenhouse" er lige
blevet færdig med at opstille et nyt
6 x 8 fod det med at bruge meter-cystemet
det lære de aldrig herovre i GB.Scotland
inklusiv,men tilbage til drivhus tomater
min nabo siger at de sorte ender på en
tomat skyldes at vi dyrker argurker i samme drivhus,jeg kan ikke sige om det er
rigtigt,men en argurk kræver jo en højere
temperatur og gerne lidt fugtig luft,modsat en tomat der gerne vil have udluftning,men jeg vil lade jer det vide
når vi kommer på slutningen af året,har lige købt 4 tomat planter "Shirley"
80 pens/stk. ca.8,00kr. er det meget?

This tomato,A disease-resistant variety,
producing a heavy crop of fine flavoured fruit,plant in greenhouse from late April
onwards,hvis du bor i Scotland eller det kunne såmænd også godt bruges i Danmark,
men ha det nu godt alle sammen,jeg nyder
at læse nyt fra "Havebænken"og give mit
besyv til,der kan hentes mange gode ideer
mange hilsner Hans

9 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bent Olsen, 27. juni 2006 kl. 12.00

Mine GEMINI tomater i hobbyhus er som gået i stå,
bladspidser på øverste bladsæt er som svedne, er
det varmen, og er der redning for videre vægst?

mvh. Bent Olsen, Toftebo 8,
4681 Herfølge.

10 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 27. juni 2006 kl. 20.09

Sørg for udluftning og masser af vand og gødning. Så skal de nok komme igang igen.

11 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 1. juli 2006 kl. 14.38

Hej Hans fra Skotland.

Din vens sorte pletter på sine tomater (går jeg ud fra de er i enden af tomaten, der hvor blomsten har siddet) er et velkendt fænomen der skyldes manglende væske lige efter blomstringen (egentlig er det calcium mangel, men det forekommer kun når planten ikke får nok vand).

I meget sur jord som f.eks. sphagnum kan man dog helt få problemet til at forsvinde ved at give lidt ekstra kalk.

Til alle med grønne tomater der ikke vil modne:

Køb et godt modent æble eller en overmoden tomat og kil den indimellem en klase. I løbet af et par dage vil de omkringliggende tomater blive røde og er processen først startet skal de andre tomater nok blive røde når de er klar til det.

modningen startes af luftarten acetylen som frigives fra moden frugt.

Metoden kan dog ikke bruges til grønnakkede tomater der vil de altid være grønne svarende til det beskadigede område.

Mange fik iøvrigt skader på deres tomater i den forrige hedebølge medførende sorte visnende bladspidser, men hvis topskuddet er intakt er det uden betydning.

12 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Janne, 17. juli 2007 kl. 15.24

Mine tomater er melet i år
. Hvordan kan det være? Både mine Cherry og Cocktailtomater :o(

Nyt svar til emnet »Misfarvede tomater«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Misfarvede tomater

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider