Romantisk sommer med albaroser

Af Hanne Lynge Jacobsen, selvstændig havearkitekt, Havearkitektgruppen.dk

Rosa alba blomster lige midt i jordbærsæsonen. Et bombardement af alle sanser Foto: Hanne Lynge Jacobsen

Rosenhækken byder os velkommen hjem, når vi kører gennem den for at komme ind på gårdspladsen. Uhøjtidelige, gammeldags rosenbuske. Det er albaroser.

En del af familiens glæde over rosenhækken er forventningens glæde. Knopperne følges med længsel. Ikke alene lover de en overdådig blomstring, de første blomster indvarsler samtidig sommerferie. Selv husets skolebørn sender dem forventningsfulde blikke på vej til skolebussen.

Vores rosenhæk er sorten Rosa × alba ‘Suaveolens’. Den blomstrer som de øvrige albaroser hver sommer fra Sct. Hans til sidst i juli. De hvide blomster tiltrækker os som magneter. Ustandselig skal vi et smut forbi for at indsnuse den vidunderlige duft og beundre de smukke blomster. Endelig er det blevet sommer.

Historiske

De oprindelige albaroser var hvide – deraf navnet alba. Man mener, at de har været dyrket helt tilbage omkring 700 år f.kr. I dag forhandles mere end 30 albaroser – alle med sarte blomsterfarver i rosa og hvidt. Mange af sorterne har desuden blågrønt løv, der passer perfekt dertil. Alle dufter de fortryllende. Buskene er kraftige og kræver god plads.

Robuste og nemme

Den tiltrækkende Rosa alba ‘Suaveolens’ Foto: Hanne Lynge Jacobsen

Albaroser kan leve i mange år. De er meget hårdføre. I forladte, gamle haver kan man se albaroser som nogle af de sidste overlevende. Vindstærke er de også. De kan gro rimeligt på mager jord, men bliver naturligvis større på den gode. Dertil kommer,at nogle af sorterne tåler en del skygge. De hører til blandt de sundeste af roserne. Meldug og stråleplet ses sjældent, rosenrust optræder af og til hos nogle af sorterne i fugtige somre.

For romantiske sjæle

Albarosen er det ultimative valg af rosenbuske for romantiske sjæle og beboere i ældre huse – ikke mindst på landet, da de på enestående vis understreger charmen ved gamle bygninger.

De kan bruges i utallige sammenhænge. Sæt dem solitært i et bunddække af stauder. Prøv en indbydende placering på hver side af døren eller lågen. Eller som en del af buskettet, hvor de lyser særligt op på en stedsegrøn baggrund. Flotte er de også som grupper både i plænen og op ad bygninger.

Robuste sorter som Mme. Plantier‘ og ’Suaveolens‘ tåler det forblæste hushjørne, hvor de kan bryde vinden der og skabe læ. Hos os er hækken placeret, så den strammer gårdspladsen op lige der, hvor indkørslen glider over i gårdrummet. Den indsnævrer den brede passage mellem bøgehækken og udhusets gavl.

Også i den naturprægede have, hvor græsset visse steder får lov at vokse frit, er albaroser selvskrevne. Tænk blot på skagensmalerens P.S. Krøyers motiv med den hvidklædte frue i liggestol under den hvidblomstrede albarose i den »vilde« have?

Gode naboer

Den lyserøde ‘Celestial’ møder sin farvekontrast i de limefarvede løvefodsblomster – begge har de grågrønt løv. Foto: Hanne Lynge Jacobsen

Albaroserne har en tendens til »bare ben« – en åben invitation til at dække jorden med bunddækkende stauder. Det kunne være den limefarvede løvefod eller storkenæb med blå, rosa eller hvide blomster. Specielt på let jord i sol egner de støvetblå katteurt og lavendel sig, mens forskellige Hosta er et godt bud i skygge. I højden opnås fin effekt med akeleje, ridderspore og fingerbølblomst.

Udvalgte sorter af Rosa alba: Blomster og løv

Sort	Blomst	Løv
’Celestial‘	Lyserød, letfyldt, mellemstærk duft	Blågrønt
’Dronningen af Danmark‘	Mørk rosa, tæt fyldt,stærk duft	Mørkegrøn
’Mme Plantier‘	Hvid, tætfyldt, knop med karminrødt, stærk duft	Grøn
’Suaveolens‘ (syn. ’Semiplena‘)	Hvid, halvfyldt, stærk duft	Blågrøn

Udvalgte sorter af Rosa alba: Højde og vækst

Sort	Højde/bredde	I øvrigt
’Celestial‘	1,8/1,2 m	Tåler skygge
’Dronningen af Danmark‘	1,5/1,2 m	Mindre hårdfør,tåler skygge
’Mme Plantier‘	2,0/1,5 m	Overhængende, tåler skygge
’Suaveolens‘ (syn. ’Semiplena’)	2,5/1,5 m	Tåler skygge