Skærmlilje – havens dronning

Når sommeren har været på sit højeste, og mange af havens blomster er afblomstret, vågner Afrikas flotte lilje op. Grøn og frodig har den længe stået med sine græslignende blade, men nu begynder blomstringen. En blomstring, som er spændende og smuk fra knop til afblomstring. Den flotte løgkuppelformede blomsterknop er flot og eksotisk, og når den åbner sig efter et vældigt pres indefra, åbenbarer den dag for dag ny elegant skønhed, for til sidst at stå som en flot blå skærm.

På dansk kaldes den skærmlilje, og det botaniske navn på den mest almindelige art er Agapanthus campanulatus. Der findes flere arter, underarter, hybrider og sorter.

Skærmlilje stammer fra Sydafrika, arten Agapanthus campanulatus vokser bl.a. i Natal- og Capeprovinsen. Her gror de i græsområder, bjergenge, ved grøfter og fugtige skrænter og altid i en fugtighedsbevarende jord.

Skærmlilje er flere steder forvildet bl.a. på Madeira, hvor den mange steder vokser på skråninger langs vejene, og er utrolig flot med den grønne bund med en skov af stængler med blå skærme.

Botanisk placeres skærmlilje nogle gange i liljefamilien, andre gange i løgfamilien og endelig i sin egen familie Agapanthaceae.

Skærmlilje

Elegant skærme af trompeter i hvid og blå. Foto: Karna Maj

Skærmliljen har store brede græslignende blade, som bliver omkring 40 cm hø­je. I august begynder den at danne knop på en rund bladløs stængel, som kan blive op til 75–100 cm høj. Knoppen svulmer op, åbner sig og viser sig efterhånden som en elegant skærm af blå trompeter.

Blomsterskærmen er iøjnefaldende, og bier og andre insekter skal også hen for at se, om der gemmer sig et godt måltid. Men de bliver som regel skuffede, der er ingen duft og kun nektar og polen i små mængder. Både bierne og humlebierne smutter hurtigt igen, kun svirrefluerne kan finde på at blive hængende et godt stykke tid. Det er ikke en udpræget insektplante, men dyrkes primært, fordi den er flot.

Agapanthus har et kraftigt kødfuldt rodsystem med tykke rødder, som arbejder sig ud for at skaffe vand og næringssalte. Hvis man har en stor gruppe af skærmliljer, kan de danne en stor sammenhængende kage af rødder. Planterne kan sagtens leve med denne rodkage, men efterhånden bliver blomstringen mindre, det er så på tide at dele planterne og give dem noget mere afstand.

Skærmlilje i danske haver

Skærmlilje passer ikke til det danske klima, men alligevel er det en plante, som kan berige både som haveplante og som krukkeplante.

Som hovedregel må man regne med, at skærmlilje skal ind om vinteren. Men det kan lade sig gøre at overvintre planten udendørs. Vil man have held med det, skal den plantes et beskyttet sted og i en god gennemtrængelig jord, gerne en sandblandet lerjord med et godt dræn. Der må aldrig være blivende vand, da planten så vil rådne. Man kan vinterdække med granris, som beskytter godt uden at ødelægge iltforholdene.

Det er meget almindeligt at have Agapanthus i krukker, og de klarer sig fint i en god stor krukke og trives godt i den varme pottejord. Problemet er ofte, at planten tørrer ud. For at undgå dette skal den plantes i en jord, som kan holde på fugten. Ren spagnum er bestemt ikke egnet, derimod vil en jord bestående af f.eks. lerjord blandet med sand/grus og kompost være velegnet. En så­dan jord kan holde på fugt og næringssalte, og samtidig vil der være et rimeligt dræn. I bunden af krukken er det en god ide at have grus, småsten, teglrester eller lignende. Det gør, at der ikke er blivende vand, og at rødderne ikke rådner i potten. Om vinteren skal potterne naturligvis opbevares indendørs, enten i et drivhus, en havestue eller et andet rum, som kan holdes frostfrit.

Arter og sorter

Agapanthus campanulatus ‘Albus’. Foto: Jens Thejsen

Der er stor variation indenfor de forskellige arter af Agapanthus, der findes desuden underarter og mange sorter.

De fleste af arterne krydser godt med hinanden. Det betyder, at det i dag kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er arter og hybrider, og der er mange sorter i omløb med forkerte navne, og hvor oprindelsen er meget usikker.

Men heldigvis er der enkelte sorter, som adskiller sig fra de andre, f.eks. Agapanthus campanulatus ‘Minor’, som er lavere end arten, har smalle blade og er forholdsvis hårdfør. Det er en sort, som kan anbefales, hvis man ønsker at forsøge sig med at overvintre udendørs.

Der findes en ren hvid sort Agapan­thus campanulatus ‘Albus’,og der findes en lav sort Agapan­thus campanulatus ‘Lilliput’ 20 cm med blå blomster

Formering af skærmlilje

Har man først et par skærmliljer, kan man sagtens formere sine egne planter. De er lette at dele, og principielt kan det gøres både forår og efterår, men om foråret, hvor planten kommer i vækst, får man som regel det bedste resultat.

Hvor man skal dele, viser planten selv, da den har kraftige rosetter. Man kan enten brække dem forsigtigt fra hinanden, eller man kan bruge en kniv.

Skærmlilje kan også frøformeres, men man kan ikke vide, hvordan afkommet kommer til at se ud, der kan komme planter med blå, lyseblå og hvide blomster.