Montbretia – en elegant plante

Af Jens Thejsen, konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Montbresia

Crocosmia masoniorum Foto: Jens Thejsen

Montbretia er en god gammel havestaude, som er ved at komme til ære og værdighed efter at være glemt lidt en periode. Der er flere arter af montbretia, men denne art har det botaniske navn Crocosmia masoniorum, og den er i irisfamilien ligesom f.eks.: fresia, krokus, gladiolus og iris. I naturen vokser den i fuld sol og halvskygge og gerne med en et halvhøjt bunddække som beskytter rødderne. Den trives godt i en humusrig skovbundsjord, som er fugtighedsbevarende, men ikke våd.

I haven

Når man har en montbretia i haven vil haven ofte få en noget anden karakter, da hele plantens vækstform og blomstring adskiller sig meget fra mange andre haveplanter. Det er en knoldplante, som breder sig svagt ved udløbere. Tidlig sommer begynder bladene at dukke op, de er helt specielle, fordi de er smalle og let plisserede. I juli måned begynder de første blomsterknopper at vise sig, de sidder samlet i en fin buet blomsterstand. Derefter kommer de fresiaagtige elegante røde blomster, og blomstringen kan fortsætte helt frem til oktober. Den vil stå og lyse flot op i haven og vil virkelig kunne gøre opmærksom på sig selv, da den kan blive op til 120 cm høj.

Pleje og formering

Skal man have glæde af montbretia i haven, er det vigtigt at finde et godt sted til den, så den er beskyttet mod for kraftig vind. Kan montbretia få varme og en jord, hvor den ikke står og drukner om vinteren, vil den kunne leve mange år i haven, men står den forkert, er den ikke hårdfør, og man må så tage knolden ind og opbevare den frostfrit. Plejemæssigt er der altså normalt ikke de store problemer, men da arten Crocosmia masoniorum bliver ret høj, kan det i nogle haver være nødvendigt at binde den op.

Man kan formere den ved frø, eller man kan dele rodknolden.

Arter og sorter

Der findes flere arter og sorter af montbretia. Den mest almindelige er Crocosmia × crocosmiiflora, som bliver ca. 60–70 cm høj med orange blomster. Sorterne er bla. C. ‘Jupiter’ ca. 70 cm orangerød. Den lidt højere C. ‘Lucifer’ er rødorange.

Kommentarer

Der er 26 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Store samlinger af dagliljer og hosta

Staudestedet

Mange forskellige stauder

Økologiens Have

Frø og blomster, også i haven

Bjarne’s frø og planter

Eksotiske og specielle er vores liv!

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Solsikken

Alt til den økologiske have

FAUSOL A/S

HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø

Staudemarken

Stauder tilltrækker bier, som bestøver.

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Blomster > Løg og knolde > Montbretia – en elegant plante

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider