Dagliljer

Ifølge havebøgerne trives dagliljer på fugtigheds­bevarende jord i sol, så hvis du har sådan et sted, er det helt fint. Det er det også, hvis du ikke har. Min ­erfaring er, at dagliljer gror fint alle steder – undtagen i stærk skygge eller meget sandet jord.

Dagliljer klarer i det hele taget sig selv, når de først har etableret sig. De breder sig stille og roligt år for år, og dér, hvor de først har fæstnet deres knolde, har ukrudt ikke en chance for at mase sig ind. I tilgift er dagliljer ret salttolerante, hvilket gør dem velegnede i kystnære beplantninger og langs veje, som saltes i vintertiden.

En del dagliljer passer fint i en natur­præget have. Her ses gul daglilje, Hemerocallis ­lilioasphodelus (syn. H. flava), ved indkørslen til Fuglebjergaard. Fotografi: Karna Maj Foto: Bolette Crossland

Diskret virkning

Dagliljerne har fået deres navn, fordi den enkelte blomst kun holder én dag. Til gengæld kommer der nye blomster til over en periode, som afhænger af den enkelte sort – fra under en måned op til fem måneder. Denne måde at blomstre på betyder, at dagliljer ikke kommer til at dominere en beplantning med overvældende farvepragt, men bidrager med kulørte klatter af mere diskret virkning, medmindre man går på nettet og køber én af de nye sorter, som koster en bondegård og til gengæld udmærker sig ved uhørt kunstige blomster i lumre farver!

Dagliljerne har smalle, lysegrønne blade, som kommer tidligt på året og visner sent. Nogle sorter beskrives som stedsegrønne, men vil i Danmark kun være det i meget milde vintre.

Ikke nødvendigvis dyre

Hvis du vil have et overblik over mulighederne (dog kun et lille udvalg af de ca. 50.000 registrerede sorter), så besøg netstedet eurocallis.com. Men vær forberedt på, at de mest sofistikerede sorter let kommer til at koste flere tusind kroner.

Så dyre er de mere fredsommelige sorter, som noget lettere indpasses i haven, heldigvis ikke. Disse fungerer fint både i det traditionelle staudebed og i mere moderne beplantninger, hvor de passer godt sammen med letløvede græsser som f.eks. kæmpefjergræs, Stipa gigantea, og en broget bunddækker som den hvidbrogede star Carex morrovii ‘Ice Dance’ eller mere luftigtvirkende stauder som løvehale, Phlomis russeliana, eller makedonsk blåhat, Knautia macedonica.

Dagliljer klarer sig godt i konkurrence med andre stauger. Her Hemerocallis ‘ ’Queen of May’. Foto: Bolette Crossland

Blomstermad

Dagliljer besøges gerne af bier og svirrefluer eller, for de natblomstrende typer, af nataktive insekter. Disse dagliljer udmærker sig også ved at dufte dejligt.

Også mennesker har haft kulinarisk glæde af dem i de lande, hvor de kommer fra – bl.a. Kina, hvor både blomsterknopper og friske blade har været anvendt i madlavning. Det anbefales ikke at spise bladene rå, da de skulle indeholde hallucinerende stoffer, og dagliljer kaldes i Kina for wang yu, hvilket betyder sorgfordriver. Men blomsterne kan man roligt putte i salatskålen. Jeg har i hvert fald aldrig mærket hverken positive eller negative virkninger af dem! Og i modsætning til mange andre spiselige blomster, som efter mine smagsløg mest er spiselige i betydningen »ugiftige«, smager dagliljeblomster faktisk godt. Mange af sorterne har en ret sødlig smag, som bedst egner sig til desserter og kan være et flot farvetilskud i f.eks. abemad.

Frøformering

Har man lyst til en større dagliljebeplantning, så er selv de mere almindelige sorter ikke helt billige at købe. Så her var det måske en idé at tage sig god tid og frøformere sine egne planter. Det er ret let: Høst de modne frø, når de er sorte og glinsende, og så dem straks udendørs, så de får en vinters temperatursvingninger. De kan sås enten i potter eller i et bed. Selv kan jeg ikke styre det, hvis jeg sår dem i bedet, så hos mig bliver det potter. Det er imidlertid ikke alle sorter, som lige villigt sætter frø.

Jeg har bemærket, at sorten ‘Mauna Loa’ er god til at sætte spirevillige frø. Resultatet er selvfølgelig som altid, når man bruger frøformering, ret uforudsigeligt,. Blomsterfarve og tidspunkt samt højde på afkommet kan variere, men det vil jeg vælge at se som noget positivt, medmindre man vil have en hel bestemt farvevirkning. Så er der kun en vej: At købe den rigtige sort og dele den efterhånden.

Hemerocallis ‘ ’Mauna Loa’ Foto: Bolette Crossland

Stort farvespektrum

Hemerocallis ‘Corky’ Foto: Bolette Crossland

Der findes masser af dagliljesorter i alle farver, undtagen blå – hvilket endda ikke er helt sandt længere, da dagliljer er udsat for en massiv indsats fra forædlere, som selvfølgelig også har sat sig som mål at skabe blå dagliljer. Fra de meget kunstfærdige med kradse farvekombinationer (dagliljer har ofte flere farver; de kan have et svælg i en kontrastfarve eller striber på kronbladene) til de helt naturprægede.