Staudelathyrus slynger sig gerne flere meter til vejrs med sine seje stængler og giver fra midt i juni et væld af smukke blomster, som ligner ærteblomster. Den er flerårig og kan vokse de mest ydmyge steder, hvorfra den kan kravle til vejrs og berige verden med et flor af rødlilla, hvide eller sartrosa blomster. Men – og der er et stort men, den har slet ikke ærteblomstens attraktive duft.
Staudelathyrus er frodig og meget blomsterrig, når den vokser et solrigt sted i god jord. Foto: Karna Maj
En smuk fladbælg – måske en forvildet staudelathyrus. Den er fotograferet på Refshaleøen. Desværre var der sidst i august ingen modne frø endnu. Foto: Karna Maj
Staudelathyrus ligner til forveksling vores højt elskede ærteblomst, Lathyrus odorata, og den kaldes også flerårig ærteblomst.
Det botaniske navn er Lathyrus latifolius, og det korrekte danske navn er flerårig fladbælg. Den hører naturligt hjemme i Europa.
Men i en havesammenhæng er staudelathyrus og flerårig ærteblomst bedre navne, så for en gangs skyld vinder de populære navne.
Staudelathyrus og ærteblomst er to af de omkring 100 arter, som hører til slægten Lathyrus, på dansk Fladbælg.
Lathyrusslægten hører til i ærteblomstfamilien, som er en meget stor familie, der også omfatter grønsager som ært og bønne samt mange grøngødningsplanter.
Frø af lathyrus er giftige, da de indeholder derivater af myresyre.
Staudelathyrus bliver flottest plantet i sol, og den klatrer efter lyset. Den finder selv noget at klatre opad, hvis man ikke er velvillig og sørger for et klatrestativ. Og skulle der mod forventning ikke være noget at klatre opad, vokser den gerne udad i stedet for og dækker et stort areal med et lilla blomsterhav. Den kan på en sommer nå op i en højde på 2–3 m.
Den foretrækker ud over fuld sol også en god havejord, gerne lerholdig. Den foretrækker en fugtbevarende jord, men tåler en tør sommer godt. Dens blade kan blive gullige, når bælgene begynder at modne sidst på sommeren.
Hvis staudelathyrus får lov, klatrer den gerne højt til vejrs i buske og træer. Her sidst i august er den nået op i toppen af en næsten 3 meter høj opstammet. Virburnum Carlesii, som hermed har fået en ny gang blomster. Foto: Karna Maj
Der er ikke ret meget, som kan slå en staudelathyrus ud af vækst. Selv nedklipning midt i væksten, dækning af roden med et sandbunke osv. overlever den og sender energisk nye skud op. Det eneste, den ikke er med på er opgravning og flytning. Lad være at forsøge, den går ud.
Modsat kan den være besværlig at fjerne et sted, hvor den har vokset i mange år, og det har givet den ry for at være ukrudtsagtig.
Den skyder nedefra hvert forår, så toppen kan klippes af i efteråret eller i foråret.
Staudelathyrus kan dyrkes i krukker og espalieres som ærteblomster. Der er normalt ingen problemer med overvintring – selv ikke i en beholder, som står ubeskyttet vinteren igennem.
Får den lov til at passe sig selv, vil den blomstre i en god måneds tid. Man kan ligesom ved ærteblomster forlænge blomstringen ved at fjerne de visne blomster, så den ikke når at sætte bælge.
Blomsterne besøges især flittigt af humlebier.
Blomsterne har ligesom ærteblomst en meget kort stilk, men er fine til at sætte i bunden af buketter, og de passer godt sammen med roser. De springer ud samtidig med roserne i juni.
Staudelathyrus sammen med bl.a. roser og hortensia med grønne blomster. Foto: Karna Maj
Staudelathyrus sætter mange frøbælge, hvis de ikke knibes af. De modner i sensommeren omkring 1. september, hvor man kan gå på udkig efter frø. Ofte er der stadig lidt blomster tilbage på planten på det tidspunkt.
Fra sidst i august er der modne frø i bælgene, som planten sætter rigeligt af, hvis de ikke fjernes. Staudelathyrus selvsår sparsomt i haver, trods god frøsætning. Foto: Karna Maj
Staudelathyrus kan selvså, men det sker kun i begrænset omfang, trods mange frøbælge. Måske er frøene eftertragtet føde for havens smådyr. Selvsåede planter er svære at flytte, og derfor er det bedre at så et antal frø på det sted, hvor man gerne vil have en plante.
Frøene kan sås i april på samme måde som ærteblomster på friland. Frøeme er meget hårde, og det er derfor en god ide at lægge dem i blød i vand i et døgn inden såning. De kan være lidt svære at få til at spire. Et gammelt råd er at slibe ydersiden lidt på et stykke groft sandpapir, så frøet ridses.
Ikke alle frø er blevet udviklede i disse bælge. Frøene kan høstes og gemmes til såning i foråret. Foto: Karna Maj
Man kan købes frø af flere sorter med forskellig blomsterfarve. F.eks. ‘Red pearl’, som er den mest almindelige rødlilla sort i haver, ‘White Pearl’ og ‘Alba’ med helt hvide blomster, og ‘Pink Pearl’ har meget sartrosa blomster.
Insekterne besøger flittigt de store blomster. Foto: Karna Maj
Staudelathyrus har flotte blomster – det er normalt den rødlilla sort, der findes i danske haver. Foto: Karna Maj
I Mette Petersens have er der i nogle såede planter fra frø fra naboens have dukket nogle planter op med disse yndige tofarvede blomster. Foto: Mette Petersen
Blomster og de flade stængler kommer rigtig til sin ret, når de espalieres med ikke for mange stængler. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Mange forskellige stauder
Eksotiske og specielle er vores liv!
Alt til den økologiske have
Stauder tilltrækker bier, som bestøver.
Flerårige spiselige planter til haven
HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø
Frø og blomster, også i haven
Store samlinger af dagliljer og hosta
Kommentarer
Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…