Kantbæger

I sensommeren dukker der i mange haver en ny og ukendt plante op. Høj og frodig og med flotte blåviolette klokkeformede blomster. Det er den etårige kantbæger, som en fugl sikkert har haft et par frø med af fra en anden have. Hvor den før var sjælden, dukker den op i flere og flere haver.

Kantbæger

Kantbæger, Nicandra physalodes, er en etårig sommerblomst, som foretrækker at vokse på dyrket jord. Den tilhører natskyggefamilien, og de planter, som den ligner mest er Physalisarter som jødekirsebær og [/link]tomatillo[/link], som også har bær omgivet af hylstre. I løbet af sæsonen kan den udvikle sig til en næsten buskagtig plante med stive forgrenede stængler.

På engelsk hedder kantbæger Apple of Peru og Shoofly Plant. Det første navn refererer til artens naturlige voksesteder, nemlig den tropiske del af Sydamerika, bl.a. Peru. Det andet navn kommer fra en anvendelse som fluegift, hvor plantens rødder og blade blandes op i mælk, og fluer, som drikker af denne blanding, skulle efter sigende dø.

Dyrkning

Kantbæger har her indtaget et bed, hvor afgrøden er høstet. Billedet er fra september. Foto: Karna Maj

Hvis kantbæger får lov til at sætte frø, vil den selvså og komme igen næste år og næste år igen. Frøeme udvikles inde i runde bær, som i moden tilstand er lysebrune og hver indeholder hundredevis af frø. Bærrene er omgivet af et vinget bæger, som først er lysegrønt, men snart får mørkviolette skygger.

Kantbæger spirer kun frem, hvor der er lys nok, og først når jorden er rigtig gennemvarm. I haver, hvor den selvsår, dukker den ofte op på det tidspunkt, hvor jorden er varm nok til at så bønner. Hen over sommeren kan der spire nye planter frem, når der bliver bar jord, og jorden bearbejdes. Planten kan også forkultiveres indenfor til udplantning. På friland sås først, når risikoen for nattefrost er ovre.

Kantbæger foretrækker sol eller delvis solbeskinnede voksesteder med en god næringsrig jord. Den vokser næsten eksplosivt, når den får tilpas med sol, varme, gødning og vand, og kan da på få måneder blive over 1 m høj og lige så bred. Under mindre optimale forhold bliver den ca. 60 cm høj.

Kantbæger slutter sæsonen med at stå flot med tørre bægre, hvor der i hver er et brunt bær fyldt med frø. Planten blive stående vinteren igennem og er yderst dekorativ i sig selv, men især pyntet med vinterens sne, rim og isslag. Den er desuden fin brugt i tørrede dekorationer.

Hvis man vil undgå frøspredning, skal man nippe de visne blomster af.

Kantbæger er giftig

Kantbæger tilhører natskyggefamilien og er som de fleste medlemmer her giftig, hvis den indtages. Det gælder alle dele af planten.

En ny invasiv art?

I vore haver kan vi sagtens styre den frodige plante. Planten er i sig selv let at udrydde ved at hakke den om – det er dens vækstkraft, som er problematisk i forhold til andre planter. Hvis man har været væk på ferie i et par uge med masser af nedbør, kan man godt få travlt med at luge den væk, da selv små planter kan nå at være blevet meget store og have overvokset de dyrkede planter totalt. Man bør overveje, hvor mange frø, man vil lade den sprede.

I andre dele af verden er den en invasiv art, som landbruget har store problemer med. I Brasilien er den det værste ukrudt i sojabønner, og i USA har landbruget problemer med bekæmpelse af den. Selv de almindelig brugte kemiske midler mod ukrudt virker ikke godt nok på den.

Kantbæger som efterafgrøde?

Kantbæger er så hurtigtvoksende, at den måske er interessant som så med til efterafgrøde i august, hvis man sår den så sent, at den ikke kan nå at sætte frø. Det er i hvert fald en flot plante på ellers kedelige bede i efteråret.

Kantbæger er en af planter, som er meget dekorativ i snevejr, når den står pyntet med små snetoppe. Foto: Karna Maj