Alpeviol

Af Jens Thejsen, konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Det er i begyndelsen af februar, og helt inde under en gran gemmer sig en lille lyserød sag. En lille alpeviol har fundet ud af, at der har den det godt. Det minder om det sted den oprindelig kommer fra. Denne alpeviol vokser nemlig oprindelig i skovbunden i skove med blanding af eg, ædelgran og Rhododendron.

Så smuk er den her om foråret! Foto: Jens Thejsen

Den kommer fra De Pontiske bjerge i Tyrkiet. Småblomstret alpeviol Cyclamen parviflorum hedder den og er ikke helt almindelig i danske haver, selv om den trives godt hvis den er placeret de rigtige steder. Den har mørkegrønne næsten runde blade, som kun har enkelte eller ingen små lyse pletter. De små blomster dufter fint.

Mere almindelig er den alpeviol som kaldes tidlig alpeviol Cyclamen coum og de to minder meget om hinanden. Tidlig alpeviol har dog tydelige aftegninger på bladene. Den vokser naturligt i hele sortehavsområdet i blandede lyse skove. Tidlig alpeviol er noget lettere at skaffe i Danmark end småbladet.

Alpeviol er en skovplante, husk det når du sætter den ud i din egen have. Foto: Yael Orrelle

Selv om den kaldes tidlig alpeviol blomster den dog lidt senere, nogle gange først i marts andre gang i slutningen af februar. Blomsten kommer frem lidt før eller samtidig med et par blade, og de kan finde på at stå og være fine midt i sneen. Blomst og blade bliver ikke mere end ca. 10 cm høj. Den har en nedadbøjet blomst der som regel er lyserød (cyclamefarvet) de kan også være hvide eller lidt mere rødlige. Frugten er en kapsel og frøene er lidt klæbrige og føres rundt med myrer, så pludselig kan den planten dukke op de underligste steder. Når bladene kommer frem sidder de i en roset, de første år dog en noget løs roset. Bladene er hjerteformede eller runde og med fine variegerede aftegninger.

En rigtig forårbebuder er alpeviolen. Foto: Michela Cerbone

Cyclamen har en rodknold som med årene kan blive forholdsvis stor, og skal man dyrke den, køber man ofte knolden i planteskolen og placerer den i havens mest skovlignede sted.

Der findes mange alpeviol arter, men en anden art, som er let at dyrke, er den efterår blomstrende Cyclamen hederifolium, som stammer fra bjergskove i Sydeuropa og Mellemøsten. Den blomstrer tidligt efterår og trives i samme miljøer som tidlig alpeviol. Den kaldes vedbendbladet alpeviol eller efterårs alpeviol.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Store samlinger af dagliljer og hosta

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Staudestedet

Mange forskellige stauder

Staudemarken

Stauder tilltrækker bier, som bestøver.

Økologiens Have

Frø og blomster, også i haven

Solsikken

Alt til den økologiske have

FAUSOL A/S

HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø

Bjarne’s frø og planter

Eksotiske og specielle er vores liv!

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Blomster > Alpeviol

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider