Mynte er fællesbetegnelsen på en langrække arter tilhørende læbeblomstfamilien, der her bliver præsenteret samlet.
Mynter i al almindelighed bliver 40 til 50 cm høje, med modsatte blade og blomster, der oftest er lilla og sidder samlet i tætte kranse, enten i toppen eller mellem bladløvet. Det er flerårige planter, der breder sig voldsomt, hvis de får lov til det. Alle mynter er kendelige på deres kraftige og karakteristiske duft, mest kendt er krusemynte, grøn mynte og pebermynte. Men idag fås mange flere arter – se plantelisten nedenfor.
Æblemynten breder sig meget – her på bekostning af pebermynteplanten, hvor der kun er 3 stilke tilbage. Foto: Karna Maj
De fleste mynter stammer fra Vestasien og Sydeuropa, men er idag udbredt overalt i den tempererede klimazone og har været anvendt siden oldtiden som læge- og krydderurt. Kiwimynte kommer fra New Zealand.
Mynte trives både i sol og skygge. Man høster mynte, når blomsterknopperne begynder at blive synlige. Planterne foretrækker en fugtig jord, men er ellers ikke særlig krævende. Der vandes i ekstra tørre perioder.
Mynte kan plantes i havens fugtige områder, f.eks omkring vandhullet eller under bærbuske. De kan plantes som kant i havens skyggebed lige op ad græsplænen. Når der slås græs, dufter der herligt af mynte, og klipningen holder mynten i ave ved græskanten. Plant også mynte i krukker, der kan stå skyggefuldt eller lav dertil indrettede runde bede i græsplænen, hvor mynten kan få lov at brede sig.
Når mynterne skal formeres, kan man et par dage i forvejen hakke ned igennem rødder og udløbere. Er der rigeligt med plads, så lav et myntebed, hvor de forskellige myntearter plantes sammen.
Det vil blive et sted, hvor bier og sommerfugle søger hen. Selv om mange advarer imod at plante forskellige mynter sammen, så kan et bed med tætpakkede mynter sjældent give mulighed for spiring af nye, så de forskellige mynter holder deres udseende, men kan af og til tage duft af hinanden.
Mange dyrker ikke mynte i haven, da den breder sig ret uhæmmet. Det kan man løse ved at sætte mynter ned i murerspande eller store urtepotter, hvor bunden evt. er skåret væk. Lad evt. lidt af kanten stikke op over jordniveau. Her dyrkes alle krydderurter i spande – nogle af dem skal kunne tages ind for vinteren. Foto: Karna Maj
De forskellige myntearter vil kunne krydses ved bestøvning, og på denne måde kan der udvikles flere blandingsarter, som alle har forskelligt udseende.
Den nemmeste måde at formere planterne på, er ved vegetativ formering ved roddeling eller ved udløbere. De udløbere, der knibes af, skal være 15 cm lange og forsynet med rod, og de lægges vandret i en fugtig jord.
Hvis man sår frø, skal de blot trykkes ned i jorden. Mynte udtyndes, så planteafstanden er ca. 30 cm, og alle planter tåler en kraftig tilbageskæring.
Pebermyntens nye skud er i det tidlige forår helt rødlige. Foto: Karna Maj
Selv om vi kender smagen af mynte, er den ikke særlig meget brugt som krydderurt i det danske køkken. Vi drikker den som urtete og laver myntegelé, der bruges som tilbehør til lammestegen. Men prøv også at komme friske mynteblade i dagens salat eller krydre en hakkebøf med mynte.
Æblemynten er fin til saft og gele og til at hakke i salaten med sin æblelignende duft og de lette bløde og behårede blade. Foto: Karna Maj
På mine middagsbesøg hos vietnameserne er mynte i dressing ligeså almindeligt til forårsrullerne som vores persillesovs til den stegte flæsk, men det skal helst være den grønne mynte.
Prøv også at kandisere bladene og servér dem på sommerens isanretninger og desserter. Tilbered en myntesnaps, der giver en forfriskende smag.
Jeg har trådt mine barnesko i Marokko og er derfor vokset op med mynten. Den groede i vores have, hvor vores barnepige Ejsja brugte den i te. Det var ikke en almindelig kop urtete, som vi tilbereder den herhjemme. Teen tilberedtes i en lille bitte jerntepotte, og hun kom en håndfuld sukker og en håndfuld mynte i og så vand over, så det lige dækkede myntens blade. Teen skulle koge godt og blev derefter serveret i små glas. Denne drik sørgede for, at man ikke kom til at svede så meget i varmen, og samtidig gavner den fordøjelsen.
Mynte virker fordøjelsesfremmende og sikrer imod tarmluft. Omslag af mynteblade lindrer ved insektbid og kløe. Og bladene kan tygges ved tandpine, og ved bihulebetændelse laves et dampafkog, der indsnuses.
Mynte hører hjemme i dødsriget, og et græsk sagn fortæller om Hades, underverdenens hersker, der elskede en nymfe ved navn Mynthe. Hans kone Persephone fandt dem sammen, og i raseri sønderrev hun sin rivalinde, der senere voksede op fra underverdenen som den vellugtende mynte.
Agermynte
Mentha arvensis
En 10 til 30 cm høj plante, der er almindelig på fugtige marker og enge. Den har takkede blade og violette blomster, der sidder i kranslignende stande i bladhjørnerne og blomstrer fra juli og til september.
Bowles mynte
Mentha × villosa ‘Alopecuroides’
Denne mynte er en steril hybrid, som er en krydsning mellem M. spicata og M. suaveolens, Planten har store ovale og tandede blade. De lyserøde blomster fremstår i aks. Den bliver 30 til 90 cm høj.
Eau de Colognemynten
Mentha × piperita ‘Citrata’
Denne mynte dufter af parfume og er god at lægge i badevandet. Et par friske blade, der gnides over kroppen, giver huden en parfumeret velduft, der burde foretrækkes frem for mange deodoranter.
Grøn mynte
Mentha spicata
En 50 til 75 cm høj plante, der vokser forvildet i den danske natur fra tidligere dyrkning. Stænglerne er brunrøde og hårede, bladene tilspidsede og savtakkede med hårede bladnerver. De lilla blomster sidder i akslignende toppe, og den blomstrer især i august og september.
Grå mynte
Mentha longifolia
I Danmark findes den grå mynte ikke vildtvoksende. Det er en 40 til 75 cm høj kalkelskende, håret plante med et gråt skær. Bladene er spidse og lancetformede med gråfiltet underside. Blomsterstandene er tættere samlet og rødviolette, og den blomstrer i august og september.
Kiwimynte
Mentha cunninghamii
Denne mynteart har småbitte runde blade, der kan minde om husfred. Kiwimynte stammer fra New Zealand og har svært ved at overvintre i Danmark.
Krusemynte
Mentha spicata var. ‘Crispa’
Krusemynte har krusede blade og rødlilla læbeblomster. Krusemynte bliver ca. 50 cm høj. Den formeres ved roddeling og blomstrer juni til august.
Loppemynten
Mentha requienii
Loppemynten, også kaldet fruemynte eller korsikansk mynte, er så lille, at den nemt kunne overses, men kommer man til at træde på den udsender den en stærk og kølig mynteduft, så man ikke er i tvivl om, hvad, man har trådt på.
Pebermynte
Mentha × piperita
Pebermynte er en hybrid mellem vandmynte og grøn mynte og er en gammel kulturplante, der anvendes industrielt til forskellige produkter som f.eks tandpasta, likør, slik og duftolie. Det er en ca. 70 cm høj plante med savtakkede, lancetformede og stilkede blade. Den blomstrer i juli og august. Pebermynte dyrkes pga. dens indhold af flygtige olier, der bla. indeholder mentol. Blandt varieteter og former af pebermynte bør nævnes citronmynten Mentha piperita var. citrata, der har røde rande på bladene og en citronagtig duft.
Polejmynte
Mentha pulegium
Denne gamle lægeplante er giftig og bør ikke bruges som køkkenurt. Den har krybende stængler og små ovale blade. De lyserøde blomster sidder i kranse i bladhjørnerne og blomster i juli og august. Det giftige indholdsstof pulegon kan anvendes som plantebeskyttelsesmiddel. Myrer kan ikke lide lugten af polejmynte, og stilke kan også bruges i hundens eller kattens kurv mod lopper.
Vandmynte
Mentha aquatica
En 30 til 75 cm høj plante, der er almindeligt voksende ved åer og vandhuller i Danmark. Bladene er ovale og savtakkede, stænglerne hårede og rødlige. Blomsterne er bleglilla og sidder i kranse for enden af de oprette stængler. Kransene sidder så tæt, at de danner kuglerunde hoveder. Den blomstrer juli til september. Bladene har en skarp smag.
Æblemynte
Mentha suaveolens
Æblemynten er den fineste mynte til saft og gele og fin at hakke i salaten med sin æblelignende duft og de lette bløde og behårede blade. En variant af æblemynten er den brogede ananasmynte Mentha suaveolens ‘Variegata’, der har hvidplettede blade.
Pebermynte i blomst. Foto: Karna Maj
Vær altid åben overfor at smage på mynter, de kan krydse og det kan der komme ganske fine resultater ud af. Foto: Karna Maj
Velsmagende mynte af ukendt oprindelse. Foto: Karna Maj
Grøn Mynte Foto: Anemette Olesen
Den grønne mynte har smukke blomster, som insekterne er vilde med. Foto: Karna Maj
Ingefærmynte Foto: Anemette Olesen
Æblemynte Foto: Anemette Olesen
Eau de Colognemynte Foto: Anemette Olesen
Krusemynte Foto: Karna Maj
Broget ananasmynte Foto: Anemette Olesen
Søg i forhandlerguiden:
Mange slags frø til lækre krydderurter
Ingefær er godt mod bl.a køresyge/kvalme
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Over 200 forskellige sorter krydderurter
Billige solide stauder – Se webshoppen
Alt til den økologiske have
Flerårige spiselige planter til haven
Mange spændende krydderurter
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Krydderurter > To- og flerårige > Mynter med smag og duft
Kommentarer
Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…