Bladmynte, Perilla frutescens, sort med grønne blade. Foto: Anemette Olesen
Bladmynte, Perilla frutescens, kaldes også for »perilla« eller »shiso« og er en enårig urt med bløde, rynkede blade og let, busket vækst. Bladene bliver ca. 7 cm i bredden, de er tilspidsede og bløde og kan godt minde lidt om brændenældens blade.
Der skelnes mellem grøn og rød bladmynte. Den røde er mest populær og bliver lidt højere af vækst (op til 90 cm). Den blomstrer i juli og august med rødlilla læbeblomster, mens den grønne bladmynte får grønne læbeblomster. Planter i handelen bliver gerne forvekslet med basilikum.
Bladmynte er en populær krydderurt i japansk mad og bruges bl.a. til sushiretter, da den siges at virke som modgift på rå, fordærvet fisk. Af frøene presses en olie, der bruges til mad. Frø kan spires og bruges i mad på samme måde som bønnesprirer.
Frø sås indendøre i marts/april og plantes først ud, når nattefrosten er ovre. Selv om bladmynte synes ny og fremmed, så er den brugt i gamle dage i landbohaver som kant i blomsterbede. I dag ses den igen som en køn sommerblomst i blomsterrabatter.
Søg i forhandlerguiden:
Mange slags frø til lækre krydderurter
Flerårige spiselige planter til haven
Alt til den økologiske have
Billige solide stauder – Se webshoppen
Over 200 forskellige sorter krydderurter
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Mange spændende krydderurter
Ingefær er godt mod bl.a køresyge/kvalme
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Krydderurter > Enårige > Bladmynte
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…