Løgkarse

En plante kan ændre status. Fra at være ildeset og kun blive betragtet som ukrudt, kan den pludselig blive værdsat og regnes for smuk og en ren gourmet plante. Sådan er det med løgkarse, den bølger op og ned af popularitetskurven.

Løgkarse blev tidligere anset for en fin medicinplante, som blev brugt mod alt mellem himmel og jord. Mod kløe, bronkitis, mavesår, kolik og meget mere, og frøene har været brugt til nysesnus.

Men efterhånden gik det meste af det i glemmebogen. Den blev med tiden betragtet som et forfærdeligt ukrudt, og mange har været irriteret på den, for den lugter og kommer alle vegne. Det er da også en plante, som forstår at formere sig, for hver plante producerer hundreder af frø.

Løgkarse er i kålfamilien

Løgkarse er en toårig urt. Den har en opret vækst og bliver mellem 50–100 cm høj. De smukke blade er friskgrønne, hjerteformede med groft tandede bladrande og med tydelige bladnerver.

Den blomstrer fra maj til midt i juni med små hvide korsblomster samlet i en endestillet stand. Dens frugter er aflange skulper.

Løgkarse har det botaniske navn Alliaria petiolata, og den er i kålfamilien som alle vores kål samt raps, rybs, ræddike, radise, sennep, karse, peberrod og mange mange flere.

Løgkarse regnes i dag for en gourmetplante. Både blade, blomster og frø kan bruges. Blade kan plukkes allerede i april, mens blomsterne springer ud først i maj. Foto: Jens Thejsen

Løgkarse i naturen

Løgkarse er naturligt hjemmehørende i Danmark og i det meste af Europa, hvor den vokser i næringsrige skove og krat. Den klarer sig fint langs vandløb og på ruderater. Den kan klare både skygge og sol med vandrende skygge.

Løgkarseblomsterne værdsættes af mange insekter, og den er et vigtigt foder for flere sommerfugle, bl.a. den helt tidlige aurora, hvor hannen er hvid med orange forvingespidser.

Aurora trækker på løgkarse, og her fotograferet i en have med løgkarse. Man kan lige ane den orange farve på forvingen og dermed se, at det er en han. I flugten er det let at forveksle hunnen med en kålsommerfugl, men aurora kan kendes på tegningerne på vingens bagside. Foto: Karna Maj

Hvis man vælger at lade løgkarsen selvså i en have for at bruge bladene i maden, så fjern de fleste planter inden frøsætning. Foto: Karna Maj

Løgkarse har altså stor betydning for diversiteten i landskabet, men den kan blive næsten invasiv i områder, som er ude af naturlig balance. Hvor der er bar jord og ikke mange andre konkurrenter, kan den virkelig tage fat. Det kan derfor ikke anbefales at så eller plante den i en have, som skal være veltrimmet.

Men man behøver ikke at dyrke den i haven, der er som regel nok af den i naturen, selv i bynære områder. Og man skal ikke holde sig tilbage, høst bare løs.

Den er fin i køkkenet, både som grønsag og krydderurt. Løgkarse har smag med toner af både hvidløg og sennep. Man kan bruge blade, blomster, frugter og frø. Den kan bruges rå i salater, til det grønne drys, eller den kan koges, dampes, steges og grilles. Som så mange andre urter er den mest lækker som ung plante. Blade kan høstes allerede fra april.

Løgkarsen danner store bestande, hvis der er gode muligheder for at etablere sig, f.eks. bar jord. Foto: Jens Thejsen