Køkkenhavens knuder og knolde

Mange af sommergrønsagerne er mere vand end mæthed, og de kan ikke gemmes. Helt anderledes forholder det sig med de knuder og knolde, som vi kan så og plante i haven fra maj. Her er der virkelig tale om mættende mad, og de fleste af dem giver mad vinteren igennem. Det drejer sig om knudekål, knoldselleri, knoldfennikel, majroer og kålroer.

Disse knolde og knuder kan bruges som 2. afgrøde efter tidlige kartofler, løg, ærter, salat, spinat m.m. Nogle af dem skal dog forkultiveres, mens andre kan sås direkte. Det kan være en god ide, at så de arter på samme bed, som kan blive stående ude på jorden om vinteren under et frostfrit dække.

God jord, næring og vand

De omtalte arter vokser alle bedst i en god fugtighedsbevarende jord, der vandes i tørre perioder. Ja, det er faktisk en forudsætning for, at få et godt resultat. Ved disse afgrøder er det derfor en ekstra god ide at jorddække, så vandfordampningen mindskes mest muligt. Jorddækket kan bestå af halvt omsat kompost, da disse afgrøder også skal gødes godt, for at de kan udvikle store knuder og knolde. Majroer og kålrabi er mere nøjsomme, så her kan man spare lidt på kompost og kvælstof.

Vinteropbevaring på ­vokse­stedet

Alle arterne vokser alle til langt ud på efteråret, og bortset fra knoldfennikel kan de, indtil frosten for alvor sætter ind, blive stående på bedet med et tykt lag blade pakket godt ind om knuder og knolde. Dækker man yderligere med et eller flere lag bobleplast eller en vinterisoleringsmåtte, når det for alvor bliver frost, kan de de allerfleste år blive stående ude på bedet vinteren igennem.

De fleste huse har ikke en kølig kælder eller frostfri, kolde rum til rådighed for vinteropbevaring, og så er opbevaring ude i haven ofte eneste opbevaringsmulighed. Det er selvfølgelig lidt gambling, og man kan risikere, at sætte noget af indsatsen over styr, men gevinsten er knasende, sprøde grønsager det meste af vinteren, måske helt til 1. april.

Vinteropbevaringen af sådanne lækre afgrøder tiltrækker selvfølgelig andre levende væsener som mus, snegle og bænkebidere, som kan finde på at spise lidt med. Mus er kun et problem, hvis man dækker, så bladene er halvtørre. Våde blade gider de ikke opholde sig i, mens det ikke generer snegle og bænke­bidere, tværtimod. Mus holdes bedst væk med en aktiv havekat.

Knoldselleri

Knoldselleri regnes for krævende og vanskelig. For at den lykkes, skal den have god muldet jord, som gerne må være forberedt med et vinterdække af husdyrgødning. Den skal gødes godt og løbende – den skal jo virkelig danne en stor og tung knold. Den tåler heller ikke at mangle vand.

Hvis man ikke selv har forkultiveret planter ved at så først i marts, kan man købe planter i maj. Selleri skal først udplantes, når det er ved at være sommer, da de kan gå i stok, hvis de udsættes for lave temperaturer. Det passer fint efter spinat. Hvis man dyrker tidlige kartofler under plast, kan selleri plantes her som 2. afgrøde, men det vil så være nødvendigt at plante dem ud enkeltvis i en kasse eller i et bed og med god afstand, så det bliver store gode planter med et godt rodsystem, der er klar til plantning fra omkring 1. juni. Selleri danner ikke knold, hvis den plantes for dybt. Den skal helst plantes lidt højere, og i hvert fald ikke dybere end den har stået. Derfor kan man også kun dække med et tyndt lag kompostdække, som til gengæld skal vedligeholdes. Den tåler ned til et par graders frost, så den kan høstes sent og opbevares frostfrit i sand, eller man kan forsøge med opbevaring ude i jorden som omtalt i afsnittet Vinteropbevaring på voksestedet.

En række knoldselleri i sidst i juni. Bemærk at der i rækken bagved er plantet et nyt hold ud. Foto: Karna Maj

Knudekål

Knudekål af tidlig sort sået sidst i april klar til brug i juli. Foto: Karna Maj

Knudekålen er lidt spøjs at se på, da bladfæsterne sidder direkte på den spiselige runde knold. Knolden er egentlig en opsvulmet stængel, hvilket forklarer bladenes placering. Knudekål kaldes også glaskål.

Knudekål kan sås fra april til sidst i juni. I de fleste havebøger står der, at de skal sås direkte, men jeg har med held forkultiveret og udplantet i maj. Hvis man forkultiverer i potter og sørger for at sætte planten i samme plantedybde, så tror jeg, at det er uden problemer. Knudekål kan evt. sås mellem rækker af løg fra sidst i maj, så de er godt i gang, når løgene høstes. Ved blokplantning plantes med ca. 25 cm mellem planterne.

Alle sorter har et lyst grønligt til hvidt indre, mens de udvendig kan være enten grønne eller smukt lilla. Knudekål er mest delikate, når de er på størrelse med en tennisbold, så det er en god ide, at så flere hold. Hvis de er nået at blive større, kan de f.eks. bruges i supper. Knudekål kan fint stå under dække på et bed til brug først på vinteren.

Kålroer

Der findes specielle havesorter af kålroer, og de kaldes sommetider kålrabi, som dog strengt taget er en form af knudekål. Kålroer hører til kålfamilien. De smager bedst, når de har en størrelse som en tennisbold. Dog skal det sene hold til vinterforbrug være større for at kunne holde sig. Dette hold sås midt i juni. Planteafstand for en tidlig afgrøde er 15 cm, for en sen 25–30 cm. Kålroerne kan tages op og lægges i sand, eller man kan lade dem stå under dække på bedet.

Kålroe sået lige lovlig sent, men den vokser langt hen på efteråret. Foto: Karna Maj

Majroer

Den gule majroe, Golden Ball. Her hentes friske majroer i marts. Foto: Karna Maj

Majroer kan sås meget tidligt i foråret og skal høstes små, i størrelsen 5–6 cm, da de hurtigt kommer til at smage stærkt og går i blomst. Den bedste afgrøde af majroer fås ved at så fra ca. 20. juli til ca. 5. august. De kan høstes små i efteråret, eller man kan lade dem vokse sig store, op til 10 cm er fint, og opbevare dem til brug vinteren igennem, f.eks. i supper og til bagte rodfrugter. Planteafstand i rækken til små majroer er 10 cm, til store majroer 15 cm. De kan blive stående i jorden, hvis de kan holdes frostfri med et godt vinterdække, og majroer er således en virkelig god 2. afgrøde, som kan give rigtig megen god vintermad.

Der findes flere sorter, og de har ikke kun farven til forskel. Der findes sorter med hvidt indre, hvoraf nogle har en lilla farvning på roens overside. Den lillafarvede ‘Purple Top White Globe’ er ikke helt så vinterholdbar som den hvide ‘Milan’. Der findes også en gul sort, ‘Golden Ball’, hvor hele roen er gul. Den er mere sød og har en mere cremet konsistens. Den skal sås i juli, da den har lidt længere udviklingstid, og den er rigtig god til vinteropbevaring.

Knoldfennikel

Knoldfennikel klar til høst i september. Foto: Karna Maj

Knoldfennikel kaldes også sødfennikel og er en skærmplante. Bladfennikel er en krydderurt. Knoldfennikelens »knold« er opsvulmede bladskeder. Den har en udpræget anissmag, så den skal man lære at bruge i maden.

Knoldene kan blive ret store, hvis de ikke går i stok. Og her er vi ved kerneproblemet i dyrkning af knoldfennikel. Det er vigtigt til såning før sankthans at bruge en daglængdeneutral sort, f.eks. ‘Zefa Fino’. Ellers vil de lange lyse dage få planterne til at gå i blomst, førend »knolden« er ret stor. Stokløbning kan også fremkaldes af varme og vandmangel.

Når jorden først er rigtig varm (over 15° C), kan man så knoldfennikel direkte på friland. Der kan sås fra maj til juli. Pletså nogle frø 1 cm dybt og tynd senere til 1 plante.

Man kan også forkultivere dem enkeltvis i potter til udplantning, f.eks. som 2. afgrøde. Det er en rigtig god ide at så flere gange, da de færreste har brug for ret mange knoldfennikel om ugen. Planteafstanden skal være ca. 20 cm. Hyp evt. lidt jord op om knolden, når den er som et hønseæg, det giver ekstra sprødhed. Knoldfennikel vokser, til frosten kommer, og tåler kun let frost. Unge blade kan bruges som krydderurt og kan nedfryses.