Man venter og venter på, at rodfrugterne skal spire, og de er lang tid om at spire i kold jord i det tidlige forår. Ukrudtet når derfor også at spire, inden rodfrugternes kimplanter endelig dukker op. Hvis man ikke er en erfaren havejer kan det være svært at se, hvad der er ukrudt, og hvad der er kimblade af gulerødder, persillerødder, skorzonerrod, pastinak, rødbeder m.m.
Rodfrugter – bortset fra selleri – sås direkte på friland, og de kan sås ved lave temperaturer. Til gengæld er de meget lang tid om at spire. Og jo lavere temperaturer, de sås ved, jo længere tid. Pastinak og persillerod tager op til 28 dage om at spire.
Grønsagsart | Spiretemperatur | Spiretid | ||
---|---|---|---|---|
Min | Optimal | Maks. | Antal døgn | |
Gulerod | 6 | 16–26 | 35 | 8–17 |
Pastinak | 4 | 10–20 | 30 | 16–28 |
Persillerod | 5 | 14–24 | 32 | 15–28 |
Rødbede | 6 | 20–30 | 37 | 7–14 |
Selleri | 8 | 18–23 | 30 | 14–24 |
Skorzonnerrod | 5 | 14–24 | 32 | 7–12 |
Hvis man er ny eller mindre erfaren haveejer er det godt at vide, hvordan kimplanterne ser ud, når de skal identificeres mellem alle de små grønne kimplanter i bedet. Nedenfor kan man se fotos af de forskellige rodfrugters kimplanter. Der vil løbende komme fotos af flere rodfrugter.
Kimplanter af samme plantefamilie ligner hinanden – se eksempel nederst med persillerod og persille.
Kimplanter af gulerødder, som tilhører skærmblomstfamilien. Foto: Karna Maj
Kimplanter af rødbede. Allerede i kimbladstadiet har rødbedesorter varierende rødfarvning af bladene i forhold til, hvor røde blade sorten får senere. Rødbede tilhører bedeslægten og kimplanter af rødbede kan bla. forveksles med kimplanter af bladbede. Foto: Karna Maj
Kimplante af pastinak, som tilhører de skærmblomstrende planter. Foto: Karna Maj
Kimplanter af skorzonerrod, der er kurvblomstrende ligesom havrerod, hvis kimplanter ser næsten ligesådan ud. Foto: Karna Maj
Kimplante af persillerod i to størrelser. Planten til venstre er en kimplante af en ukrudtsart. Foto: Karna Maj
Kimplanter af persille. Især den glatbladede persille og persillerod kan det være svært at se forskel på selv ved første hold blade. Det er derfor vigtigt at sætte planteskilte ved rækkerne eller skrive op på papir. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter
Flerårige spiselige planter til haven
Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.
Alt fra hele verden
Øko planter til den spiselige have
Frø og udplantningsplanter, samt have
Alt til den økologiske have
Frø til de mest smagfulde grøntsager
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Rodfrugter > Rodfrugter – spiretid og kimplanter
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…