Normalt har man anbefalet, at kartofler ikke tages op før et par uger efter nedvisning, så kartoflerne kan nå at udvikle en god skindfasthed. Forsøg med fusarium i Skotland viser, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem kartoffelknoldenes skindfasthed, høsttidspunkt og udvikling af fusarium.
Fusarium i kartofler er en fælles betegnelse for en række patogener, der forårsager tørråd i kartoffelknolde under lagringen. Fusarium inficerer knoldene via sår, som kartoflerne får bl.a. ved optagning.
Kartofler er oftest fugtige, når de graves op, og selv om man gør sig umage med behandle dem nænsomt, får de let småskader. Kartofler man direkte graver i frasorteres og bruges de kommende dage. Foto: Karna Maj
Forsøgene viste, at nedvisningstidspunkt, høsttidspunkt og længden af perioden fra nedvisning til høst kun har en meget lille indflydelse på, om der udvikles fusarium. Tørring og sårheling efter optagelse, og inden knoldene lægges på lager, menes derimod at have afgørende indflydelse på, om knoldene under lagringen angribes af fusarium. I forsøget blev knolde, som blev indlagret ved en lav tempertur på 5° C, hvor der ingen sårheling finder sted, mere angrebet af fusarium end knolde, der blev indlagret ved en høj temperatur på 15° C, hvor sår på knolde har mulighed for at hele.
Anbefalingen med at tørre optagne kartofler hurtigt og effektivt, f.eks. ude i solen, gælder stadig, da netop dette er forudsætning for, at man undgår tørråd, som fremmes af fugt. De første uger efter optagning skal kartoflerne opbevares ved høj temperatur, for at sårhelingen bliver så god som muligt. Og det er der større mulighed for sidst i august end i oktober.
Det er effektivt at tørre kartofler ved at lægge dem ud i solen i et lag på et stykke plastik. Det er en god ide at vende dem efter nogle timer, så de tørres hele vejen rundt. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Frø til de mest smagfulde grøntsager
Øko planter til den spiselige have
Alt fra hele verden
Frø og udplantningsplanter, samt have
Flerårige spiselige planter til haven
Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter
Alt til den økologiske have
Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Kartofler > God sårheling af kartofler er vigtig
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…