Kartoffelpotter kan give flere hold kartofler

Nye kartofler er noget helt særligt, og mange haveejere vil gerne gøre en ekstra indsats for at kunne høste de første allerede i maj eller først i juni. Til den ekstra indsats hører både at starte tidligt og nurse kartoflerne hele vejen, for kartofler tåler ikke nattefrost, og det er der risiko for i hele perioden.

Start tidligt

Hvis man vil have meget tidlige kartofler, er man nødt til at starte tidligt. Sidst i februar til først i marts indenfor i et lunt lokale. Kartofler skal have mindst 8° C, og det er der på det tidspunkt ofte i udestuer, hvor der også er masser af lys. Og indtil de kommer op af jorden, kan de stå uden ret meget lys. De første uger kan de godt vokse under lidt varmere forhold, uden at de bliver alt for lange og ranglede, dog helst ikke over 15°C, så længe lyset er den begrænsende faktor. Når det bliver rigtig forår, kan man flytte kartoflerne ud i drivhuset eller plante dem ud i et bed, som er blevet varmet op under klar plast, og derefter dyrke dem under fiberdug. Men de skal hele tiden beskyttes mod frost.

PotatoPot – en god ide

Der er nok ikke ret mange potter, spande og beholdere, der ikke er blevet afprøvet til forkultivering af kartofler. Også spireposer og bundløse mælkekartoner bruges til en kortvarig forspiring inden udplantning.

Til de mere sofistikerede muligheder hører kartoffelpotterne. Det er firmaet Combipot, som har fået den gode ide med et lave en særlig kartoffelpotte med inderpotte, som er åben i siderne, så man kan høste kartoflerne efterhånden, som de blive store nok. Handelsnavnet er PotatoPot, og de kan købes i havecentre, byggemarkeder og på nettet.

Potten er så stor, at kartoffelplanten eller -planterne, hvis man følger vejledningen med 3 kartofler i hver potte, kan udvikle sig fuldt ud i potterne. Det betyder, at kartoffelpotterne også kan bruges på altaner, terraser, gårdhaver og baggårde, hvor der ellers ikke er mulighed for at dyrke kartofler. Hvis man ikke har mulighed for at forkultivere indenfor, kan man vente med at sætte dem til første halvdel af april, når vejret tillader det. Og skulle der komme nattefrost, kan de flyttes ind for natten.

Kartoffelpotterne kan også bruger pædagogisk, da man kan følge med i udviklingen af rødder med kartofler, når man tager inderpotten op. Så et par potter eller en hel række med en potte pr. barn i daginstitutionerne er også en mulighed. Man skal dog ikke tage inderpotten op, før planten har nået en vis størrelse og rødderne har bundet jorden. Især ikke, hvis man bruger hjemmelavet kompost i stedet for den anbefalede næringsberigede spagnum.

Kartoffelpotterne er store, og derfor anbefales det at lægge 3 forspirede kartofler i hver potte. Her bliver kartoflerne sat i delvis omsat kompost blandet med jord fra drivhuset i stedet for spagnum. Foto: Karna Maj

Hjemmegjorte kartoffelpotter

Ideen bliver selvfølgelig kopieret af haveejere, som har masser af store potter stående. To potter inden i hinanden, hvor man skærer dele af siderne væk i den inderste potte, er jo let at lave med en hobbykniv. Men ikke helt ufarligt – plastpotter er lidt seje at skære i. Men modellen er helt sikkert brugbar til kartoffeldyrkning, viser erfaringerne, selv om der er lidt ekstra finesser i den købte potte med lidt luft mellem de to potter i bunden, et vandreservoir i bunden af inderpotten, og en udformining, så de er lette skille ad.

Man kan høste flere hold kartofler

Det er en fordel, at man kan høste kartoflerne, efterhånden som de blive store nok, uden at hive planten op. Derved får planten mulighed for at udvikle alle kartoflerne til en passende størrelse, og man undgår at skulle ærgre sig over de helt små, der går til, når man graver en top op ude i køkkenhaven.

Men kartofler i kartoffelpotter kan også give flere hold hen over sommeren, hvis man fortsætter med at passe planten efter at have høstet det første hold – og man undgår kartoffelskimmel.

Det viser nedenståede erfaring, som vi har fået lov til at hente fra Susan Soll’s havedagbog på Havelyst.dk, hvor rigtig mange efter at have læst den kartoffelhistorie er på vej med at afprøve metoden. I den hjemmegjorte udgave er der brugt kompost, og det er en god ide at undgå at bruge spagnumprodukter, da udvindingen ødelægger naturen der, hvor man graver spagnum op.

Kartofler i potte – en succeshistorie!

Susan Soll, 10. februar 2014

En virkelig flot kartoffelplante. Foto: Susan Soll

I 2013 dyrkede jeg for første gang kartofler i potte.

I marts tog jeg to ens plastikpotter og skar passende huller i den inderste, således at jeg kunne få hånden derind, satte den indeni den anden, fyldte med småsten som dræn, derefter lidt jord, derefter – i mangel af fåreuld – et godt lag hundehår (min hund bliver klippet jævnligt), derefter noget god halvomsat kompost, en ‘Nicola’ kartoffel, der havde fået lov at spire siden marts, og noget mere kompost.

Planten voksede, kom ud på terrassen i april, voksede endnu mere og var virkelig flot som krukkeplante tillige!

Nye flotte kartofler kan tages ud gennem hullerne i inderpotten. Foto: Susan Soll

I juni slagtede jeg den – første gang. Jeg tog den inderste potte op og rodede forsigtigt rundt med hånden. 733 gr smukke, fejlfrie kartofler! Efter endt slagtning fyldte jeg potten op med jord og vandede grundigt. Planten var noget slatten dagen efter, men så tog den igen fat på at gro.

I august/september gav den sig til at blomstre for anden gang.

I oktober slagtede jeg den så igen. Denne gang fik jeg 1,6 kg, ligeledes fuldstændig fejlfrie og fantastiske kartofler. Altså næsten 2,5 kg i alt.

733 gr smukke, fejlfrie kartofler! Foto: Susan Soll

Derefter lod jeg planten visne ned – troede jeg! For da jeg midt i januar tømte potten for at starte en ny op indendørs, var der sørme omkring 30 små faste, friske kartofler – i januar! De blev højtideligt indtaget samme aften, sikke en oplevelse.

Og i år: tja, spirerne er allerede 5 cm høje og meget kraftige. Potten står indenfor, lyst og køligt, og når frostfaren er overstået kommer den ud på terrassen!

Red.: Fåreulden er et andet debatemne på Havelyst.dk, hvor et medlem havde gode erfaringer med at bruge fåreuld som gødning til kartofler. Det blev sidste år testet af en del medlemmer.

Havelyst.dk er et havenetværk kun for medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi. Der er oprettet over 350 medlemshaver med dagbog, plantelister, havebeskrivelser osv. Medlemmerne har lagt over 35.000 billeder ind fra deres haver. Desuden er der en meget livligt debat og stor hjælpsomhed. Det lukkede netværk giver tryghed og lyst til at fortælle om sine haveoplevelser og -tanker. Ikke medlemmer kan oprette en prøvehave.