Der findes mange sorter af rabarber

Rabarber er en ret ny køkkenurt i Danmark – den kom først til landet i 1835. Rabarber var meget populær til rødgrød og sød kompot før fryserens tid. Der blev trukket rabarberstilke indtil stikkelsbær og jordbær tog over i juni, og der blev igen trukket rabarber sidst på sommeren. Og i foråret drev man tidlige rabarber frem.

Rabarber er igen blevet populær. Både i rabarbertærter og -lagkager og i kompot. Ikke kun den søde kompot af årets første fine stilke, men også sammen med f.eks. løg og balsamicoeddike.

Rabarber er forskellige i smag, tidlighed og farve

Rabarbersorter er meget forskellige. Nogle er tidlige, andre er sene. Nogle er små og med fine stilke som f.eks. jordbærrabarber, andre kan vokse til næsten halvanden meter høje planter på en god og godt gødet jord. Nogle er meget sure, andre knap så sure. Der er også forskel på stænglernes farve, fra helt grønne til helt røde, og saftens farve kan være fra farveløs til ret rødlig.

Det er derfor en god ide bevidst at vælge sorter og ikke bare plante den første og bedste plante, man støder ind i på planteskolen eller kan få forærende.

Der sker i øjeblikket ingen udvikling af rabarbersorter i de nordiske lande, og der foregår kun i begrænset omfang forædling af nye sorter i Holland, England og USA.

Formering

Rabarber skal formeres ved deling, hvis man vil bevare sortsegenskaberne. Man kan så rabarber, men der kan forekomme uens planter. Det er dog billigt at så, og man kan så rigeligt og senere udvælge gode planter.

Når man køber rabarberplanter i planteskolen, er man dog sikker på sorten, og på at planterne er virusfri. Til gengæld er det dyrt at etablere et større rabarberbed – 60–70 kr pr. plante. Planteskolerne har normalt ikke det store sortsudvalg, men kan sikkert skaffe ønskede sorter hjem.

Man kan være heldig i naboers og venners rabarbarbede at finde rigtig gode, sunde og velsmagende sorter, som måske oven i købet er tidlige. Så skal ejeren bare overtales til at dele sine rabarber og give et stykke væk.

Formering ved deling

Formering foregår ved at dele en ældre rodstok. Rodstokken af en mindst 3–4 år gammel rabarberplante graves op i det tidlige forår og deles med en spade, så der er minimum en knop på hvert stykke. I efteråret kan man også dele rodstokken, når planten er mere eller mindre gået i hvile i september til oktober. Disse stykker plantes derefter, så knopperne er lige under jordoverfladen. Der bør ikke høstes stilke første sommer efter plantning, moderat 2. år og først tredje år i fuldt omfang. Det gælder også frøformerede og indkøbte planter.

Tidlige, middeltidlige og sene rabarber

Der findes ikke en ideel rabarbersort. De sorter, der er medtaget i oversigten nedenfor, er gode sorter til havebrug, hvor kvaliteten er mere afgørende end f.eks. totaludbytte og udseende.

Det er vigtigt at vælge rabarbersort efter, hvad man skal bruge den til. Er man kun interesseret i at få tidlige rabarber og måske drive rabarber, skal man vælge tidlige sorter. Bedste sorter til drivning er Rosara, Timperley Early, Victoria og Elmsfeuer.

Vil man have nye fine stilke hen over hele foråret, kan man vælge f.eks. to tidlige, to mellemtidlige og to sene sorter.

Hvis man vil fryse rabarber ned, skal man vælge sorter, som er fryseegnede. Det er typisk de sene sorter. De mest velegnede til frysning er Elmsfeuer, Canada Red, Marshall Early Red, Valentine og Vinrabarber.

Indhold af oxalsyre, æblesyre og antocyaner

Rabarbers indhold af oxalsyre er en af grundene til, at det ikke er så populær en afgrøde, da tænderne kommer til at føles ru efter spisning. Syren kan neutraliseres med calciumchlorid, men der er intet bevis for at oxalsyre er skadelig, hvis den kun indtages i små mængder. Der er kommet et par nye sorter med lavt oxalsyreindhold. I tabellen nedenfor er der kun medtaget tallet for den vandopløselige oxalsyre, da det er den, der er problematisk.

Indholdet af oxalsyre har ingen indvirkning på smagen. Det har derimod mængden af æblesyre. Hvis indholdet er mellem 18 og 22% af tørvægten, opleves rabarbersmagen som tilpas. Er den over, opleves den som skarp.

Rabarbersorterne har varierende indhold af røde farvestoffer, hvilket er af stor betydning for udseendet af rabarberretter. Nogle stilke er gennemfarvede, andre er grønne indvendig. Indholdet af antocyaner (rødt farvestof) i de enkelte sorter kan ses i tabellen.

Sygdomme og gnavskader

Rabarber er en sund afgrøde. Virusangreb kan dog nedsætte udbyttet. Og hvis jorden er vandlidende, kan roden rådne. Der kan også forekomme gnavskader på blade og stængler.

Hvor får man planter og frø

Alle planteskoler har en eller flere rabarbersorter, og de kan sikkert skaffe ønskede sorter hjem. Man kan købe frø af sorter som Glaskin’s Perpetual og Victoria. Men det er også en god ide at holde øje med rabarberplanterne i venners og naboers haver i det tidlige forår – måske gemmer der sig her en rigtig god tidlig sort, som man kan få et stykke af.

Læs mere om rabarber

Ovenstående sortsoplysninger stammer hovedsageligt fra sortsvurderinger i 1977–79, samt fra de senest gennemførte sortsforsøg med rabarber i 1997–98, hvor syv sorter/kloner blev sammenlignet for deres dyrknings- og kvalitetsmæssige egenskaber. Man kan læse mere herom i:
DJF rapport Havebrug nr. 31, jan. 2004: Sorter og kloner af rabarber. Sortsforsøg med rabarber ved Årslev 1997–1998.

I serien Grøn Viden – Havebrug nr. 158, marts 2004 – kan man læse om dyrkning af rabarber i erhvervet. Her er bl.a. en kort beskrivelse af de mest almindelige sorter. Forfattere til »Dyrkning af rabarber« er Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Afdeling for Havebrugsproduktion, Forskningscenter Årslev. »Dyrkning af rabarber« kan hentes som pdf eller bestilles hos Dansk Jordbrugsforskning for 20 kr.

Rabarbra. Eit litteraturoversyn med vekt på innhald av eplesyre og oksalsyre. Gunhild Børtnes, Bioforsk Øst Apelsvoll. BIOFORSK TEMA vol 5 nr 7. ISBN: 978–82–17–00647–3.