Sådan dyrker du squash og vintergræskar

Lila Towle er opvokset i USA med Pumpkin pie, Den store Græskarmand og Allehelgensaften. Hun flyttede i 1976 til Danmark, hvor vintergræskar endnu var et ukendt begreb. Hun har afprøvet de fleste squash- og græskarsorter under danske forhold. Lila er formand for Foreningen Frøsamlerne og har her stået for sortsafprøvninger af mange forskellige sorter af squash og græskar.

Cucurbita-slægten

Det er ikke nemt at beskrive squash og græskar – der hersker så megen forvirring om navnene. Ordet græskar leder os på sporet; det er dannet af »græs« plus en slægtning af det tyske kürbis, der igen stammer fra latin, Cucurbita. Det er da også den botaniske slægt Cucurbita, jeg vil fortælle om her. Der findes en del lignende, især subtropiske eller tropiske frugter af andre slægter i samme familie, der som små spises som squash – bl.a. flaskegræskar, kalabasser og luffa eller badesvampsgræskar. Men det er en anden historie.

Sommer- og vintersquash

Amerikanerne har lånt navnet squash fra indianernes ord for noget, vi kan spise råt (gad vist om de virkeligt gjorde det?). De kalder de tyndskrællede, vandholdige frugter for summer squash og de tykskrællede, tunge og faste for winter squash. Det er et spørgsmål om holdbarhed. Squash som f.eks. courgetter holder kun i nogle uger, mens vintergræskar uanset botanisk art kan gemmes til vinterbrug i op til flere måneder. Dette har gjort græskar, på linje med f.eks. rodfrugter og kål, til en vigtig afgrøde i tiden før dybfrost og kølebiler.

Dyrkning i Danmark

Lad mig med det samme slå fast, at med rigtigt sortsvalg og teknik kan man sagtens dyrke mange slags vintergræskar på friland her hos os. Tvivlen råder dog stadig – i indledningen til den meget smukke nye kogebog »Squash og andre græskar fra haven« står der, at vintersquash kun egner sig til at blive dyrket i drivhus.

Der er 4 Cucurbita-arter, der kan dyrkes i Danmark – jeg ved det, fordi jeg har prøvet dem alle – og enkelte andre, der formodentligt ikke kan klare sig her.

Sorter inden for samme art krydser

Det er ikke nødvendigt at vide hvilken art et græskar tilhører, medmindre man vil avle frø af det – men det hjælper nok at omtale de forskellige typer græskar og squash hver for sig, da type og brugsegenskaber ofte hænger sammen.

Ingen af de nævnte arter kan krydses med hinanden – ej heller med meloner el. lign., selvom man kan møde netop denne påstand i et dansk frøkatalog. Indenfor hver af disse arter er der mange kommercielle sorter, som alle bestøver hinanden med stor glæde. Så hvis du vil forsøge at tage frø af græskar skal du sikre dig, at der ikke har været andre af samme art indenfor flere hundrede meter. Ellers vil frugterne næste år sandsynligvis ligne små pyntegræskar, men kan i teorien spises.

Dyrkning af squash

Squash med kort udviklingstid kan sås på friland midt i maj, hvis vejret er godt.

Græskar og squash sår jeg ellers midt i maj i 12–13 cm potter i drivhuset og planter dem ud, når de har 3–4 rigtige blade. Squash- og græskarplanter udplantes først, når riskoen for nattefrost er ovre – afhængig af de lokale klimaforhold. Almindeligvis i 2. uge i juni. Ofte bliver vejret koldt og blæsende lige efter udplantningen, så alle mulige former for beskyttelse af de små planter hjælper – den mest avancerede er tunneller af plastic eller insektnet. Når vejret atter mildnes, er beskyttelse ikke nødvendig. Det hjælper også at hyppe jorden højt omkring stammerne, så de ikke kvæstes eller knækkes af vinden.

Dyrkning af vintergræskar

Tre ting har jeg lært om græskar i årenes løb, hvis der skal blive en rimelig høst:

• De kræver en lang vækstsæson for at modne frugter.
• De er mere følsomme over for blæst end kulde.
• Planterne skal nå at blive store, før de sætter frugt.

De sorter, der vokser godt i Danmark, behøver ikke nødvendigvis høje temperaturer, hvis summen af »varmegraderne« bliver høj nok over en lang periode. Derfor er dyrkning i drivhus ikke påkrævet, hvis man starter planterne inde som beskrevet ovenfor.

Et godt udbytte

Hvis man har bare nogle få squashplanter, vil man få mere end rigeligt med squash i løbet af sommeren. De bør bruges, mens de er små og lækre, og de kan kun opbevares i kortere tid.

Vintergræskarplanterne skal nå at blive så store som muligt, inden de blomstrer, hvis der skal komme ordentlige frugter ud af det. Det opnår man ved:

• En tidlig start.
• Lidt hjælp i begyndelsen, hvis vejret er dårligt.
• En god kompostgødet jord.

Høst og opbevaring

Vintergræskar skal blive på planten i hvert fald indtil skrællen er helt hård, ellers kan de ikke opbevares – men de skal tages ind, inden der kommer frost. Tør græskarrene godt af og stil dem et varmt sted (helst ved ca. 25 grader!) – i 10 dage og check at stænglen tørrer helt – det er her, muggen oftest sætter ind under opbevaring. Efter tørring skal græskarrene opbevares et forholdvis tørt sted – loftrum, tør kælder, soveværelse – med en temperatur på omkring 15 grader (aldrig under 10 grader). Med lidt held kan de bedste eksemplarer af ‘Buttercup’ og ‘Hokkaido’ holder sig indtil februar/marts.

Men husk at kigge til dem med jævne mellemrum. Der er ikke meget, der lugter værre end et råddent græskar, der er løbet ud over gulvet! Det er også en af de ting, jeg har prøvet.