Jeg må sige, at jeg normalt ikke selv laver mine agurkeplanter, men nu har jeg fået frø af Karen til en dejlig og meget robust agurk, så det må prøves. Her er Karens retningslinjer for selv at tage frø af dine agurker i drivhuset.
Vi spiser agurker umodne, lad derfor de agurker du vil bruge til frøhøst sidde længe, meget længe. Foto: Jeno Szabo
Viden om planten
Agurkeblomster er enkønnede. Det vil sige at der er han og hun blomster. Hanner har en tynd stilk, hunner har en lille agurk under blomsten.
Vælg en Agurkesorter som laver både han- og hunblomster. Det må ikke være en en F1-hybrid, for de laver aldrig sortsægte frø. Nogle F1-hybrider laver slet ikke frø. Mange af de planter som du kan købe »færdige« laver slet ikke hanblomster.
Agurkeblomster er rigtige gode nektar- og pollenproducenter, så de er meget populære hos mange insekter, især bier. Derfor skal du kun have én sort i hvert drivhus for at kunne høste sortsægte frø. Du kan naturligvis også eksperimentere med at lave helt nye sorter.
Ellers må du give dig ud i håndbestøvning: Afdæk både han og hunblomster dagen før de åbner sig. Når blomsterne har åbnet sig, plukkes hanblomsterne, kronbladene fjernes, og støvdragerne gnides henover hunblomstens støvfang. Brug gerne flere hanblomster til hver hun. Afdæk hunblomsten igen indtil frugtudviklingen er godt i gang. Afmærk den håndbestøvede frugt. Her høster du dine sortsægte frø.
Her ses en hunblomst med den begyndende agurk under. Foto: Hans Benn
Høst af frø
Agurker til frø skal være meget modne. Vent helst til stilken visner eller til frugten er gul og gummiagtig.
Frøene skraber du ud med en ske, eller agurken snittes op med en skarp kniv, så frøene kan klemmes ud. Det sidste giver mindst pulp (snask) i frømassen. Fjern så meget pulp som muligt.
Hvert frø er omgivet af en klar hinde, som skal fjernes, inden frøet tørres og gemmes.
Rensning af frø
1. Fyld en skål halvt med vand og frømasse.
2. Pisk hårdt med en spiralpisker.
3. De hinder, som er gået af, vil flyde ovenpå. Hæld dem fra. Nogle frø vil også flyde op. Det er de ubefrugtede frø, så hæld også dem fra. Ubefrugtede frø kan kendes på, at de er flade. De befrugtede er tykke.
4. Fyld op med vand igen, pisk hårdt, og hæld fra.
Gentag til der næsten ikke er flere hinder tilbage.
Når frøene er pisket er det nemt at få de tynde hinder af.
Hæld frøene op på et stykke pergamentpapir. Pil de sidste hinder fra, det er nemmest med pincet.
Lad dem tørre på papiret et par dage.
Pak frøene i en papirpose, skriv sortsnavn og årstal på, og opbevar dem tørt, mørkt og køligt.
Søg i forhandlerguiden:
Øko planter til den spiselige have
Frø og udplantningsplanter, samt have
Frø til de mest smagfulde grøntsager
Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.
Flerårige spiselige planter til haven
Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter
Alt fra hele verden
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Agurk, græskar og squash > Tag frø af din agurk
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…