Havens spiselige bunddække

Af Karoline Nolsø Aaen, biolog og permakulturist, Permakulturhaven Myrrhis

Dette er et uddrag af en artikel, der blev bragt i Praktisk Økologis medlemsblad 04–2019, der udkom i starten af juli 2019. Se mere om, hvordan du kan få fat i hele artiklen sidst i teksten.

Et godt bunddække har mange funktioner i havens økosystem. Fra at sprede sig horisontalt langs jordoverfladen, skabe et tæt dække, der begrænser ukrudt, opformere sig selv i form af udløbere eller frøformering og have nektarrige og smukke blomster gemmer sig imidlertid endnu en vigtig funktion. Blandt de bedste bunddækkeplanter byder sig også kulinariske muligheder af spiselige skud, blade og blomster.

De følgende arter har vi dyrket gennem flere år med stor succes i vores skovhave og andre permanente, flerårige bede.

Almindelig korsknap

Almindelig korsknap (Glechoma hederacea) er en umådelig yndig plante, der har mørkegrønne blade med et blåviolet skær. Ligesom mange andre medlemmer af læbeblomstfamilien tiltrækker plantens smukke, lilla blomster især humlebier og andre bier.

Alm. korsknap blomstrer i maj og får de fleste forbipasserendes opmærksomhed – menneske som insekt. Korsknap spreder sig med overjordiske udløbere ligesom jordbær og bliver 10–30 cm høj. Planten trives i såvel fuld sol som i delvis skygge.

Vi har stor glæde af korsknap omkring flerårige løg såsom pibeløg og purløg, andre flerårige, opretvoksende grønsager, bærbuske og frugttræer.

Blomster og blade har en karakteristisk aromatisk og kraftig mynteagtig smag, som gør sig godt i urtete, urtesnaps eller som pynt i salaten. Korsknap er på mange måder en smagsberiger.

Skovjordbær

Skovjordbær (Fragaria vesca) er en af de mest oplagte og bedste bunddækkeplanter.

Skovjordbær danner et tæt, lavt og jævnt bunddække, der kun tillader ganske få solstråler at trænge igennem. Skovjordbær trives i både solrige og delvist skyggede bede, men vil give flere bær, jo mere lys de får. I skyggefulde bede kan dækket blive noget tyndt.

De små, fine røde eller hvide bær elskes af de fleste. Bærrene modner tidligt på sommeren og er en koncentreret smagsoplevelse af behagelig syrlig friskhed.

Skovjordbær indeholder hele tre gange så mange antioxidanter som havejordbær. På trods af en mere tidskrævende høst er skovjordbær derfor værd at bruge tid på. Det er næsten umuligt at have for mange planter!

Skovjordbær danner hurtigt et grønt dække. Her vokser skovjordbær omkring katost og pibeløg.

Dette var et lille uddrag af artiklen »Havens spiselige bunddække« som er publiceret i Praktisk Økologis medlemsblad nr. 4–2019.

Uddraget her beskriver to af de i alt syv spiselige bunddækkeplanter, som omtales i artiklen. Her får man også forklaret de store fordele ved bunddække, og forfatternes egne erfaringer med etablering af et godt bunddække.

Vil du gerne læse resten af artiklen, så meld dig ind i Praktisk Økologi. Så kan du bestille de gamle medlemsblade til en billig pris. Fremover vil du også få masser af spændende og faglige artikler om praktisk økologi i de nye medlemsblade.

Læs mere om, hvad du kan få ud af et medlemskab af Praktisk Økologi og bliv medlem her >

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Solsikken

Alt til den økologiske have

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Bjarne’s frø og planter

Alt fra hele verden

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Havens spiselige bunddække

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider