Storfrugtet blåbær

Storfrugtet blåbær eller amerikansk blåbær er en slægtning til vore hjemlige blåbær og mosebøller, men disse er svære at have med at gøre i haven, og udbyttet er meget lille. Heldigvis er storfrugtet blåbær meget nemmere at have med at gøre og blevet almindelig i planteskolerne, men der hersker stadig en del usikkerhed om, hvordan den skal behandles.

De fleste sorter, vi finder i handlen, tilhører arten Vaccinium corymbosum, som amerikanerne kalder »highbush blueberry«, men man møder også hybrider med Vaccinium angustifolium, »lowbush blueberry« og flere andre nordamerikanske arter. Som vi skal se senere, har dette betydning.

Forskel på smag og størrelse

Bærrene varierer i størrelse som fra ærter til kirsebær. De har hvidt eller grønligt, syrlig-sødt og saftigt kød, men med en noget svagere aroma end hedens blåbær. Variationen er også stor på smagen mellem de enkelte sorter. Til bagværk og pandekager er små bær bedst.

I sensommeren kan man være heldig at finde modne bær på havecentrenes planter, og jeg kan kun opfordre til, at man tager rundt til forskellige steder og smager på dem for at finde de sorter, man selv bedst kan lide.

Blåbær som kulturplante

Det første arbejde med at udvælge særligt storfrugtede og produktive vilde planter fandt sted i New Jerseys fyrreskove i begyndelsen af 1900-tallet. Umiddelbart før var man blevet klar over de specielle forhold, som havde forhindret den i at blive kulturplante. Nu kunne den amerikanske blåbær sættes i produktion, og siden er avlsarbejdet gået stærkt, ikke bare i USA, men også i Tyskland, hvor man allerede i 1960’erne tog de amerikanske blåbær til sig.

I dag kan avlere i princippet vælge imellem 50–60 forskellige sorter, og nye kommer til hele tiden. Desværre er udvalget stadig ret begrænset for den danske havebruger.

Dekorative planter

Storfrugtede blåbærbuske er meget smukke planter og bør bestemt plantes, hvor man kan nyde synet af dem hele året. Masser af velduftende hvide eller svagt rosa klokkeblomster i april, friskgrønne blade sommeren igennem og blåduggede bær, der på afstand giver hele planten et blåt skær.

Høstfarverne holder længe og er i en klasse for sig med flammende røde og gule nuancer. De nøgne, yngre grene har gule, røde eller grønne farver, som er dekorative vinteren over.

Valg af sorter

Bærrene modner afhængigt af sorten fra midten af juli til helt hen i oktober i Danmark. Har man mulighed for at vælge i sit havecenter, skal man absolut fravælge de sene sorter. Vores efterår er som oftest for koldt til, at frugterne får tilstrækkelig sødme og aroma.

Highbush-sorterne bliver 150–200 cm høje og med alderen ligeså brede, hvis de ikke beskæres. Det er værd at have i tankerne når de nyindkøbte små planter skal placeres. Lowbush-hybriderne bliver mellem 30–120 cm høje, afhængig af sorten. Amerikansk blåbær kan under de rette forhold blive meget gammel. I USA ser man eksempler på plantager, hvor der stadig høstes bær af 80 år gamle planter. Til gengæld vokser de langsomt til og er først fuldt udviklede 7–10 år efter plantningen.

Det er en myte, at storfrugtede blåbærbuske ikke kan bestøve sig selv, så har man kun plads til en enkelt plante, kan man stadig forsøge sig. Sorten »Bluecrop« har vist sig at have en ret god evne til selvbestøvning, men faktum er dog, at alle sorter giver flere og større bær, når de bestøves af andre sorter, så det anbefales alligevel at plante mindst to.

Lowbush-hybriderne begynder blomstringen nogen tid inden highbush-typerne, og man bør derfor ikke kun nøjes med at plante en af hver slags.

Almindelige lowbush-sorter i Danmark er ‘Putte’, ‘Emil’, ‘Teddy’, ‘Plys’ og ‘Tophat’ samt sorter med forstavelsen ‘North-’.

Jord og gødning

Amerikansk blåbær er oplagt til økologisk dyrkning. Næringskravet er lavt sammenlignet med andre frugtbuske og de alvorlige sygdomme, der plager den i hjemlandet, er stadig sjældne i Europa. Men busken er en surbundsplante som resten af lyngfamilien, og medmindre man har naturligt sur hede- eller mosejord, er man nødt til at gøre noget.

Sphagnum er surt, men udvindingen giver uoprettelige skader på fauna og flora i de unikke højmoser, og brugen bør undgås. Man kan dog skabe en god jord til blåbær ved at blande lige dele kalkfrit sand, barkflis fra nåletræer og gamle gran- eller fyrrenåle.

Da det meste af buskenes rodnet ligger lige under jordoverfladen behøver plantehullet ikke være dybere end 30 cm. Bunden i hullet løsnes for drænets skyld omhyggeligt med en greb. De store high­bush-planter kræver et hul på mindst en kvadratmeter i omkreds. Man kan også vælge at lave højbede. Især hvor jorden er stiv og leret, eller der er problemer med drænet, er det en god idé. Amerikanske blåbærbuske trives også fint i store krukker eller gamle tønder.

Jorden omkring planterne dækkes med et godt lag barkflis eller nåle til at bremse fordampningen og holde jorden sur og kølig. Det kan ikke anbefales at plante lave surbundsplanter som tyttebær og tranebær omkring buskene, da man skal kunne forny jorddækket med jævne mellemrum, og konkurrencen efter vand og næring bliver også for stor.

Næringsbehovet er som sagt ikke stort, men en håndfuld rhododendrongødning eller hønsemøg i det tidlige forår skal der til for at holde dem i god vækst.

Dyrkning

Planterne skal have så meget sol som muligt, halvskygge går dog lige an. De kræver også et godt læ for vinden.

Blåbær tåler ikke udtørring. Især under frugtsætningen må de ikke på noget tidspunkt mangle vand. Planten overlever nok, men frugterne visner.

Det første par år efter plantningen bør man fjerne blomsterne, buskene skal nu bruge sine kræfter på at danne et godt rodnet og kraftige grene.

Beskæring giver mange bær

Det er også en myte, at blåbærbuske ikke bør beskæres. Man kan lade være med at beskære og vil alligevel få bær. Men ønsker man en god høst – en fuldvoksen og velholdt highbush kan give 4–8 kg om året – skal man bruge sin saks. De kan sagtens tåle det, og i naturen er de ofte udsat for skovbrande, der dræber alt over jorden og dermed fornyer busken.

En hovedregel er, at alt det, der ikke vokser opad, skal væk. Lave, vandrette og filtrede grene med buttede blomsterknopper fjernes ubetinget hvert forår og ved plantning. Målet er buske med mindst ti kraftige, oprette grene, to af hver i alderen fra et til fem år. Efter det femte år fjernes de ved grunden, når de har båret frugt.

Lave lowbush-typer kan man nøjes med at klippe hårdt ned med en hækkesaks, når de bliver for filtrede efter nogle år.

Høst af bær

Så bliver det høsttid, og hvis man ikke har gjort noget for at holde fuglene væk, kan det være lige meget, for de elsker bærrene over alt andet.

Et blåbær opnår først sin fulde sødme og aroma tre-fire dage efter, at det også ved stilken er blevet helt blåt og nemt slipper. Det skal praktisk taget selv falde ned i hånden, når man rører ved det. Det lærer man efterhånden. Bærrene eftermodner ikke, og er man kommet til at plukke dem for tidligt, og de er sure, kan de stadig bruges i bagværk og til saft.

Bærrene kan bruges med det samme eller fryses ned. Duggen er et vokslag, og det forhindrer dem i at hænge sammen, når de fryses, så man kan nemt tage den portion frem, der er brug fort.

Læs også artiklen Stiklingeformering af blåbær