Efterårshindbær er nemme og lækre

Efterårshindbær er intet mindre end geniale. Ingen orm, lang høsttid, store bær og et enormt udbytte. Sorten Autumn Bliss er den bedst kendte og mest populære – og det er da også den, som vokser i min have.

Jeg er totalt vild med mine efterårshindbær. Hver morgen, når jeg tusser en tur rundt i haven, må jeg lige omkring dem og nyde en stor håndfuld – og om eftermiddagen, når andre mennesker drikker kaffe eller grøn the for at klare hjernen, smutter jeg i hindbærbedet og snupper et friskplukket energi-boost.

Lækre hindbær i flere måneder – og uden orm. Foto: Inge A. Futtrup

Efterårshindbær bliver høje og brede

Efterårshindbær bliver både høje og brede. De skal helst bindes solidt op, for selvom deres stængler er kraftige, så har de også mange blade og bliver temmelig tunge i regnvejr. Med det resultat, at de lægger sig henad jorden eller måske ligefrem knækker.

Autumn Bliss er en god efterårssort. Foto: Inge A. Futtrup

Jeg må indrømme, at det er kommet bag på mig, hvor høje disse efterårshindbær bliver. Jeg har egentlig altid troet, at min jord ikke rigtig egnede sig til hindbær, men det har Autumn Bliss da i den grad modbevist. De er over 2 meter høje, sunde og frodige.

Min oprindelige plan var blot at bruge det rionet, som jeg også anvender til ærter, som støtte til hindbærrene. Siden måtte jeg supplere med adskillige jernpæle samt et par ruller tyk opbindingstråd, men hindbærrene fortsatte bare med at strække sig i både højden og bredden. Så til næste år skal der laves noget mere solidt til dem.

Efterårshindbær bliver høje, så de skal bindes op. Foto: Karna Maj

Men eet er, at disse fantastiske efterårshindbær fylder godt i landskabet. Det er der jo så mange planter, der gør. Men det har da også i den grad overrasket mig, hvor stort et udbytte de giver. Af og til kommer jeg ligefrem til at tænke på Odins gris Særimner, der blev kogt og spist hver aften, for så den følgende morgen at være rask og rørig igen. På samme måde kan jeg nærmest ribbe hindbærrankerne for bær … næste dag bugner de atter. Og sådan har det været siden starten af august.

Sådan skal efterårshindbær plantes og passes

Efterårshindbær skal klippes helt ned i marts måned. Det er dog en regel med modifikationer, for man kan godt nøjes med at klippe et par af planterne delvist ned til omkring 25–50 centimeters højde. Så vil disse give bær midt på sommeren ganske som almindelige hindbær, mens de nye planter, som skyder op i god fart, vil sætte bær fra starten af august og helt frem til nattefrosten tager pusten fra dem.

Jeg synes, det er bedst at plante efterårshindbærrene om foråret. På det tidspunkt er de som nævnt klippet ned og derfor lette at håndtere.

Efterårshindbær giver et stort udbytte

Mine efterårshindbær står i et lag halm. Det holder fint på fugten i jorden, men selvfølgelig har jeg også måtte vande i denne tørre sommer.

Halmen søger desuden for, at ukrudtet ikke spirer frem. Så bortset fra lidt løbende støtte og opbinding, har jeg ikke gjort noget som helst … andet end at spise løs.

I løbet af oktober vil jeg give hindbærbedet et drys halvomsat kompost eller anden form for jordforbedringsmiddel, f.eks. champost, samt lidt organisk gødning. Og så vil jeg ellers prikke min mand på skulderen og minde ham om, at han skal lave nogle høje og solide stolper i vinterens løb, så mine hindbær har optimal støtte til næste år.