Fremtidens valnødder

I den økologiske drift er det ekstra vigtigt, at vi stiller store krav til plantematerialet. Sunde og hårdføre planter lader sig bedre indpasse i en sprøjtefri drift. Nærværende artikel beskriver forfatterens avlsarbejde med valnødder, og det har udviklet sig til en spændende hobby.

Udbredelse

Valnøddetræet formodes at være opstået som art i bjergegne af det nuværende Iran og Afganistan. Herfra har det gennem årtusinder ved menneskets og egen hjælp spredt sig østover til Kina og mod nordvest til Østeuropa, Rusland og altså også helt til det sydlige Skandinavien. Flere steder er der opstået lokale »racer«, der passer til klimaet det pågældende sted. De mest hårdføre træer menes at findes i den Karpatiske bjergkæde i Polen og Ukraine.

Danske valnøddetræer

De danske valnøddetræer stammer fra meget forskellige kilder. Nogle er efterkommere af ældre træer her i landet, mens andre nok stammer fra udsæd af nødder importeret fra sydligere himmelstrøg. Et faktum er det, at de færreste træer passer til vores klima. De fleste træer har problemer med at modne deres skud om efteråret. Disse bliver derfor let ofre for tidlig efterårsfrost. Herved svides også de små blomsteranlæg, der især findes i endeknopperne. Når det er sagt, skal det også siges, at der findes masser af valnøddetræer i Danmark, der giver deres ejere megen glæde og ofte også en god høst. Min påstand er imidlertid: Det er intet imod, hvad det kunne være, hvis træerne passede bedre til vores klima.

Valnøddetræer i Danmark, der jo eksisterer på nordgrænsen af, hvad der er muligt for arten, skal kunne økonomisere med den energimængde, det er muligt at samle sammen i løbet af en dansk sommer. Det vil i praksis sige, at de skal kunne stoppe væksten tidligt på sæsonen, gerne allerede ved Skt. Hans, og bruge resten af sommeren til at udvikle de energirige kerner, danne næste års blomsteranlæg og modne de eksisterende skud. Alt for ofte ser vi, at træerne pludselig begynder at vokse igen i august måned. Herved mistes den opsparede energi til sensommervækst, der måske alligevel fryser bort i løbet af vinteren.

Mangeblomstret valnød

Juglans regia ‘Multiflora 1’ med klaser af valnødder. Foto: Lars Holmboe Westergaard

Heldigvis er træernes vokserytme, deres fænologi, stærkt styret af generne, og det er muligt at se på selv helt små træer, hvordan de vil arte sig videre frem. Derfor er det muligt at foretage et »tidligt udvalg« af lovende træer og bruge resten til grundstammer. Det sparer en masse tid og ikke mindst plads.

Forædling af valnøddetræer er imidlertid et meget langsigtet projekt, som jeg aldrig var gået i gang med, hvis ikke jeg gennem en kollega i Canada havde hørt om en unik russisk avlslinie, der har to for valnødder meget usædvanlige egenskaber:

• De blomstrer abnormt hurtigt, efter at et frø (en valnød) er sået
• Blomsterne sidder ikke som normalt 2- 4 sammen, men i vindruelignende klaser på op til 25–30 stk.

Se, det var der perspektiv i. I stedet for at vente de normale 6–12 år, før man så resultatet af en krydsning, kunne man nu nøjes med 2–3 år. Da træerne samtidig havde ry for at være meget hårdføre, kunne det næsten ikke være bedre. Da jeg alligevel skulle til Michigan et halvt års tid senere, valgte jeg at lægge vejen forbi min kollega i Canada. Og jo, han ville da godt forære mig to valnødder fra den russiske avlslinie. De var resultatet af en bestøvning med den populære sort ‘Hansen’ og altså nærmest deres vægt værd i guld.

Hjemme i Danmark spirede begge frøene, og det skulle snart vise sig, at det ene af de to nye træer opfyldte selv de mest optimistiske af mine forventninger til det. Da træet var ét år gammelt og 12 centimeter højt, var der fire hunblomster i endeknoppen. Disse blev fjernet, da jeg skønnede, at træet endnu ikke kunne bære frugt. Året efter var der 22 blomster i en enkelt klase, der ligeledes blev fjernet. Dette træ har den største trang til at sætte frugt, jeg nogensinde har set, og jeg har givet det kaldenavnet Juglans regia ‘Multiflora I’. Den mangeblomstrede valnød (se billedet side 15).

Avlsarbejdet

Karpatisk valnød, Juglans regia, skal vurderes på mange kvaliteter. Størrelsen er kun en af dem. Til venstre ‘Havrebjerg’, til højre en dobbelt valnød. Foto: Lars Holmboe Westergaard

Dette træ udgør nu kernen i et avlsprogram som bygger på genetiske principper. For at undgå indavl krydses ‘Multiflora I’ med tre eksisterende sorter, der hver især besidder en eller flere af de her på nordgrænsen ønskede egenskaber. De fremtidige sorter forventes at kunne findes i krydsninger mellem disses afkom. Kun de træer, der kommer 100% helskindet gennem vinteren og blomstrer første år efter såningen beholdes i avlen.

Hvad er det så for egenskaber, vi ønsker af fremtidens valnødder? Jeg har allerede nævnt at vækstrytmen er helt central for træets evne til at overvintre, modstå sygdomme og bære frugt af god kvalitet. Men hvad er egentlig ‘god kvalitet’? Den egenskab, man oftest hører nævnt, er størrelsen på nødden. Jeg mener, at dette er en fejl. Der findes virkelig valnødder i Danmark af imponerende dimensioner, men for stort set dem alle gælder, at eventyret ophører i samme øjeblik man får hul på skallen. Dårligt udviklede kerner med lavt indhold af tørstof er, hvad der næsten altid møder en. Vi har simpelthen ikke klima i Danmark til disse sorter.

Den ideelle sort

Jeg vil i det følgende prøve at beskrive målet for mit avlsarbejde. Det ideelle træ for danske klimaforhold: Træet har den ovenfor omtalte vækstrytme og er så modstandsdygtigt mod bladpletsygdomme, at det ikke behøver at blive sprøjtet. Det bliver aldrig ret stort, da det bruger energien på at sætte frugt frem for at producere lange skud. Nødderne er små til middelstore og helt runde. Skallen er tynd, lys og glat og lukker godt omkring kernen. Denne er kompakt, lys og har en mild og sød smag. Kernen er let at friføre fra skallen og vægten udgør mere end 50% af nøddens samlede vægt. Sorten ‘Hansen’ kan i Canada producere nødder med kerneprocenter på 60–65. Det normale i Danmark ligger på 30–45%.

Nødderne skal kunne knækkes uden brug af nøddeknækker, dvs. mellem to fingre. Det skal være sådan, at de kan bruges som en snack – at man kan tage en håndfuld med i lommen, når man skal gå tur, og spise dem undervejs. Alle disse gode egenskaber findes i dag i Danmark. Opgaven består i at samle dem i en enkelt, eller bedre 2–3 gode sorter, som så kan formeres ved podning.

Dette ville være en håbløs opgave i et enkelt liv, hvis ikke det havde været for den russiske avlslinie. Selv med denne kommer det nok til at vare endnu 5–10 år. Vi taler jo her om godt gammeldags avlsarbejde og ikke om gensplejsning.

Jeg mener at det er værd at vente på, og selve processen er jo utroligt spændende. Hvert forår afventes med spænding: Hvilke træer overlevede vinteren uden skader? Senere på foråret kommer de kontrollerede bestøvninger og håbet om en god sætning. Det store antal nødder, der ikke skal sås, er blot en ekstra og velkommen bonus i vores husholdning.

På Lars Holmboe Westergaards hjemmeside Westergaards Planteskole kan man finde mere om forædling af både valnødder og hasselnødder.