Æbledyrkning

Minderne om de store æbletræer fra barndommens tid er talrige. Lige fra æblerov i naboens have til frugtknopper over hele kroppen, fordi man absolut ikke kunne vente på, at æblerne blev røde. Oplevelserne med æbletræer er mange og har brændt sig fast i hukommelsen. De fleste mener også, at æblerne var bedre i barndommens have. Det passer nok ikke altid, minder har det tit med at blive bedre og bedre med årene.

Æbletræer er ikke kun til nytte, de er i lige så høj grad prydtræer året rundt. I januar sidder rimfrosten som hvide nåle på de nøgne grene, i maj er der overflod af hvide blomster med et sart rosa skær, i sensommeren smukke frugter med røde kinder, og i oktober et smukt gulligt løvfald.

Det er ikke svært at blive selvforsynende med med masser af velsmagende og usprøjtede æbler, det kræver kun lidt tålmodighed og viden om æbletræer og deres dyrkning.

Grundstamme

Grundstammen er roden på træet. Æblesorter podes på grundstammer af flere årsager. For det første bestemmer valget af grundstammen, hvordan væksthastighed og frugtbæring skal være. En svag grundstamme giver som regel tidlig og forholdsvis stor frugtsætning, mens en kraftig grundstamme giver sen bæring samt stor plantetilvækst. Den anden vigtige årsag til podning på grundstamme er, at stiklingformering er vanskelig, og at væksten bliver ukontrollabel og udelukkende bestemmes af sortens gener.

Derfor skal man vælge grundstamme ud fra sortsegenskaber og det sted, hvor man ønsker at plante træet.

Køb kvalitetstræer

Jo bedre plantekvalitet, man køber, jo pænere vil træet udvikle sig. Planteskolerne forhandler næsten kun frugttræer i potter. Det er også acceptabelt, hvis man tager nogle forhold i betragtning, inden købet finder sted.

For det første skal træet være forankret i potten. Prøv at løfte træet i stammen og se, om potten hænger fast. Hvis ikke, kan rodnettet være beskadiget eller ødelagt. Der, hvor æblesorten er podet på grundstammen, skal træet have et lille »knæk«. Det er bedst, hvis podestedet er 20–30 cm over pottens kant, absolut minimum er 10–15 cm.

Stammehøjde og grenvinkler

Stammen skal være lige, og i ca. 60–70 centimeters højde skal der være udviklet min. 4–5 kraftige grene med en tykkelse på ca. 2–3 cm, det kan variere lidt pga. sorternes individuelle vækst. Dette giver en lavtsiddende krone. Hvis man vil have et frugttræ med høj stamme, skal man forsøge at få fat i et 1-årigt ubeskåret træ, ellers må man bruge et podet på frøstamme.

Jo større grenvinkler, jo bedre. Grene med spidse grenvinkler er svage og kan let knække ved stor bæring. Store grenvinkler øger ligeledes frugtsætningen. Skudspidserne skal være uden skader og vitale. Træet skal være forsynet med etiket med sortsnavn.

Plantning og etablering

September og oktober er og bliver det bedste plantetidspunkt for træer i potter. Jorden er stadig lun, hvilket gør, at planten hurtig begynder at etablere sit rodnet, og jorden er som regel blevet fugtig igen. Er træet derimod barrodet, bør der først plantes efter løvfald.

Plantehullet skal minimum have en diameter på en god halv meter. Løs jord letter rodetableringen. Hvis jorden er tung, er det godt at lægge 10 cm sand eller småsten i bunden af hullet som dræn. Hullet fyldes helt op med vand, som får lov til at trække ned, så jorden er vandmættet. Træet tages ud af potten og rødderne rettes lidt ud.

Rødder, som »snurrer rundt« i potten, og som ikke kan rettes ud, klippes hårdt og brutalt af. Potteklumpen skal helst plantes, så den dækkes med et lag almindelig havejord, men podestedet skal være 10–15 cm over jordoverfladen. Når planten er anbragt, dækker man til med den opgravede jord. Jorden trampes ikke til, men der vandes godt med 1–2 kander vand. Til sidst dækkes med groft plantemateriale eller grov kompost, som kan holde på fugtigheden og gøde.

Gødskning af æbletræer

Med hensyn til gødskning af æbletræer forholder det sig sådan, at en kvælstofholdig gødning øger vækst og bladsætning, mens frugtsætningen nedprioriteres af træet. Det er en god ide de første par år efter plantningen at tilføre træet en kvælstofholdig gødning, hvilket fremmer etablering af rodnettet og dannelsen af kronen.

Men det skal være en langsomt virkende gødning, f.eks. grov kompost, hvori der indgår husdyrgødning. Ikke en kraftig gødning som en meget omsat husdyrgødning eller ormehumus. For kraftig en gødskning øger problemerne med angreb af skadedyr. Hornspåner eller hornmel afgiver langsomt over ca. 2 år det store indhold på ca. 14% kvælstof, men det er svært at skaffe.

Ældre frugttræer i bæring har ikke brug for kvælstof af betydning.

Fordele ved at købe usprøjtede frugttræer

Ved produktion af frugttræer gennemgår træerne hyppige plansprøjtninger med insekt- og svampemidler, hvilket medfører at de bliver sarte overfor skadedyr, sammenlignet med ikke sprøjtede planter, der er stærke overfor svampe– og skadedyrsangreb. Derfor kan man godt opleve, at de næsten »suger« specielt bladlus til sig de første vækst-sæsoner. Det aftager, og i løbet af et par år øges træets styrke. Skadedyrenes antal begrænses ved at sørge for gode forhold for nyttedyrene, bl.a. insektplanter.

Man kan købe frugttræer i økologisk kvalitet i nogle planteskoler, og de er at foretrække, da de er mere modstandsdygtige fra starten.

Kvaliteten af økologiske æbler

Det er af betydning for kvaliteten af æblerne, hvilke sorter man vælger at dyrke. Nogle sorter er mere modtagelige for specielt skurvsvampe end andre. Der findes helt skurvresistente sorter, men desværre har forædlerne »glemt« at lave sorter, som samtidig smager godt. Æblekvaliteten kan godt svinge fra år til år, og det kan ske, at hele høsten går til i skurv, hvor der andre år intet er. Her spiller vejrliget den væsentligste rolle. Helt sikkert er det, at man må lære at leve med lidt skurv på æblerne. Det har ingen negativ betydning for smagen, tværtimod udvikler æbler med lidt skurv og skrammer en kraftigere smag end æbler uden. Den eneste ulempe er, at holdbarheden kan forringes, da lagersvampe lettere kan trænge ind i æblet.

En ting er helt sikkert, det er utrolig let at dyrke æbler, der smager meget bedre end langt de fleste købte æbler.

Valg af sorter

Hvis man ikke kender sorterne, så køb nogle æbler og prøvesmag dem, inden I vælger sorter. De fleste af den danske sorter er lette at dyrke, men en række sorter kræver ekstremt gode forhold, hvis man skal have succes med dem i en privathave, hvor der ikke sprøjtes. Så det kan være en god ide at se på sortsegenskaber, inden man vælger sorter til haven.

Bestøvning

For at være sikker på en god bæring, er man nødt til at sikre sig, at bestøvnings-forholdene er i orden. Ved valg af sorter, bør man sikre sig, at der er æblesorter i nærheden (max. ca. 100 m), som kan bestøve. Træer, der kræver gode bestøvningsforhold (f.eks. Belle de Boskoop og Jonagold), skal have 2 gode bestøversorter i nærheden. Hvis du kun har plads til et træ, kan du få en gren fra en god bestøversort og sætte den i en spand vand nedenfor træet. Det vil i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt. Du kan også købe et duo- eller et triotræ, henholdsvis med 2 eller 3 sorter podet på ét træ. De ville kunne bestøve hinanden, men ofte bliver træet uharmonisk pga. sorternes individuelle væksthastigheder.

Opbevaring af æbler

En af de sikreste måder at lagre æbler på er at lægge dem i kasser, helst af træ, og stille dem i skyggen et køligt sted. Æblekasserne tildækkes med tæppe eller lignende ved let nattefrost (et par grader). Når der for alvor kommer nattefrost, sættes kasserne ind, f.eks. i et skur, en garage, en lade eller på loftet, hvor de kan beskyttes mod frost.

Du kan også kule dem ned på følgende måde: først graver du et rundt hul på ca. 40 centimeters dybde, dækker bunden med et halmlag og lægger æblerne ovenpå. Så dækkes æblerne med halm for tilsidst at blive dækket med et ca. 10 cm. tykt jordlag for at lukke kulen.

Uanset opbevaringsform, bør æbler efterses jævnligt. Frasorter evt. rådne æbler og hold øje med musene.