Ingrid Marie – et dansk æble

‘Ingrid Marie’ er et dansk æble og i modsætning til mange andre æblesorter, er det ikke fremavlet. Sorten stammer fra et selvsået træ i haven ved landsbyskolen i Høed. I følge overleveringen skulle det lille æbletræ en dag havde skudt op midt mellem nogle hindbærbuske i den lokale skoles have. Skolelæreren, i hvis have træet stod, syntes at det var velsmagende og smukt og opkaldte det efter sin afdøde datter. Æblet blev »opdaget« i 1910.

Ingrid Maries ophav

I haven i Høed stod et ‘Cox Orange’ træ, så man har gættet på, at kernen til Ingrid Marie-træet var kommet fra dette træ, men man har indtil 2003 ikke været sikker på hvilke to sorter, der var forældresortene.

Nu har svenske forskere i et forskningsprojekt ved Institutionen för Växtvetenskap/Balsgaard, hvor man bl.a. er i gang med at beskrive genetikken for 200 æblesorter, afsløret, at Ingrid Marie er en krydsning mellem ‘Cox Orange’ og ‘Guldborg’. Med andre ord en engelsk-dansk krydsning, da ‘Guldborg’ også er en af de gode gamle, danske æblesorter.

‘Ingrid Marie’ er senere blevet krydset med ‘Filippa’, og dette har givet os den gode sort ‘Aroma’.

Rød Ingrid Marie – Karin Schneider

Når man i dag køber et ‘Ingrid Marie’-æbletræ i planteskolen, er det en ‘Rød Ingrid Marie’, man køber. Denne klon har en mere rød farve. ‘Rød Ingrid Marie’ hedder egentlig ‘Karin Schneider’, men dette er aldrig rigtig slået igennem.

Den røde klon opstod hos frugtavler Aksel Schneider på Lolland i 1950. Han havde frugtplantagen Sofiedal ved Nørre Alslev på Nordfalster, og her opdagede hans 4 årige datter Karin et træ med meget mørkerøde frugter. De var meget rødere end det oprindelige Ingrid Marie, som er ret grøn. Der blev taget podekviste fra træet og sendt til Landbohøjskolen. Det viste sig, at der var tale om en ny klon af sorten, og den fik navnet ‘Karin Schneider’.

Smag

‘Ingrid Marie’ er et velsmagende æble, men har som helt moden æble ikke et sprødt frugtkød, som de fleste idag foretrækker til et spiseæble. Lige når det er ved at være helt modent, har det dog en kort tid en fin konsistens og smag som spiseæble. Men der er stadig mange ældre mennesker, som sætter stor pris på fuldmodne Ingrid Marie æbler som spiseæbler. ‘Ingrid Marie’-æbler er fremragende æbler til madlavning, ikke mindst æblemos.

I ovenævnte forsøg kortlægger man også, hvor allergenfremkaldende de forskellige æblesorter er. Blandt de sorter med et højt indhold af allergene stoffer er ‘Ingrid Marie’ sammen med de meget udbredte handelssorter ‘Golden Delicious’ og ‘Granny Smith’. Sorter med lavt allergen indhold er ‘Belle de Boskoop’ og ‘Gloster’. Denne viden skal bruges til fremover at undgå at bruge højallergene sorter i forædlingen af nye æblesorter.

Brugssæson

Typiske Ingrid Marie-æbler med flot rød kind på det grønne æble. Foto: Karna Maj

‘Ingrid Marie’-æbler er plukkemodne allerede i september. Selv om det nu er ‘Rød Ingrid Marie’, der dyrkes, bliver æblerne kun helt røde, hvis de får megen sol. Sidder de inde midt i træet kan de være næsten grønne. De fleste ‘Ingrid Marie’-æbler har en flot rød kind.

‘Ingrid Marie’-æbler er modne fra først i oktober og kan holde sig til januar, men er bedst i efterårsmånederne og frem til jul.

Let af dyrke

‘Ingrid Marie’ er en meget letdyrkelig sort og meget frugtbar. Den er ret sund og anbefales til økologisk dyrkning. Den har en lidt ru overflade, og den kan få lidt skurv. Nogle år kan der være tendens til revnedannelse ved blomsterenden.

Sorten angribes ofte af gul monilia på en del af frugterne, men dette betyder ikke så meget, da der som regel er masser af æbler. Det er vigtigt at fjerne evt. frugtmumier (indtørrede rådne æbler), så smitten ikke overføres til næste års æbler.