Havtorn

Helt ude vestpå, med blæst, havgus og sandede jorde findes en perle blandt vildtvoksende, danske frugtbuske. Havtorn, sandtorn, strandpil, sandtidse, ørkenbusk – ja, kært barn har mange navne. Vi kan også finde den andre steder i landet, her kan den f.eks. hedde klintepil og klintetidse. Det botaniske navn er Hippóphaë rhamnoídes, men jeg vil nøjes med at kalde den havtorn.

Den nøjsomme havtorn

Havtorn er oftest en 2–3 m høj busk, men kan undertiden udvikle sig til et træ på 5–6 m. Det er ikke til at tage fejl af en sandtorn, der med sine smalle sølvglinsende blade lyser flot op i landskabet. Hvis planten får godt med lys, bliver den en meget bred, tæt, tornet busk. Da havtorn er kraftigt rodskuddannende, kan den danne store områder med tæt ufremkommeligt krat, et paradis for fuglene.

Det er en uhyre nøjsom busk, som trives fint på selv den mest magre jord. Når det kan lade sig gøre, skyldes det, at den har et samliv med strålesvampe, som i rodknoldene er i stand til at binde luftens frie kvælstof. Det gør, at den kan klare sig i det rene sand.

Blomster og frugtsætning

I april blomster planten med små uanselige blomster. Der skal både han– og hunplanter til, for at der kan sættes frugt, men er det opfyldt, vil den i september stå med masser af orangegule frugter. Et utrolig flot syn, og så er det oven i købet dejlige, sunde frugter.

Skal der komme noget ud af frøene, kræver det så meget lys, at de skal langt væk fra plantens egen skygge for at kunne spire og vokse til.

Frugtens anvendelse

Frugterne er utroligt vitaminrige. Foruden et meget stort C–vitaminindhold, indeholder de bl.a. A–, B–, E– og P–vitaminer. De orange frugters smag er syrlig, men efter frost bliver de noget mildere. I perioder med sult, har havtorn været et godt vitamintilskud til den fattige familie. På landet spiste man førhen en blanding af mælk, sirup og havtorn; jeg har ikke prøvet det, men det skulle være godt. Og den giver i hvert fald snapsen en god og fin smag. Den er bestemt også glimrende både til marmelade og grød.

De senere år er man begyndt at eksperimentere med sandtorn som lægemiddel, og den skal bl.a. have en gavnlig virkning mod mavesår. Af kernerne kan der presses olie, som bruges til cremer.

Den besværlige høst

Foto: Jens Thejsen

Hvis man nu får lyst til høste frugter af havtorn, kan det være en lidt besværlig sag. Frugterne er ikke til at komme til, og har man endelig fået fat, så splatter de ud mellem fingrene. En metode kan være at lægge et stykke stof under busken og derefter ryste planten. En anden metode er at skære grene med mange frugter af og komme dem i fryseren en halv times tid. Derefter kan frugterne let bankes af.

At plante havtorn

Havtorn skal passe ind i landskabet, så efter min opfattelse skal ikke alle til at plante havtorn, men har man et stykke mager jord, kan det være en ide. Men husk på, at den kræver plads og lys for at blive virkelig flot. Plantes den for frugternes skyld, skal man have mindst en han– og en hunplante, men en hanplante kan sagtens klare op til mange hunplanter. Med sit flotte sølvagtige løv og de smukke frugter er den også en god prydplante, og de utroligt mange rodskud gør den til en fin sandbindingsplante på skråninger og klitter.

Læs mere om indholdsstoffer i havtorn i en afhandling af Staffan C. Andersson, Department of Horticulture and Department of Plant breeding and Biotechnology
Alnarp: Carotenoids, Tocochromanols and Chlorophylls in Sea Buckthorn Berries (Hippophae rhamnoides) and Rose Hips (Rosa sp.). Variation during Ripening, and among Cultivars/Species and Years.