I februar har jeg skiftevis siddet ved siden af kakkelovnen og læst i bogen og måttet en tur ud i kulden for at se på min køkkenhave. Beslutningen tager langsomt form.
Om vinteren er jeg altid meget utilfreds med min køkkenhave. Der mangler grønne planter. Og solsortene skraber vinterdækket af hestemøg ud på gangene, hvor vi skal gå. Kombinationen solsorte og jorddække er i øvrigt også et problem resten af året. Desuden er hovedgangene for smalle, og der er ikke fliser på sidegangene, så træskoene bliver til lerklumper, når jeg henter porrer og kål i vinterhalvåret.
Men ikke mindst så kunne jeg godt tænke mig en anderledes køkkenhave. Ikke fordi der er noget i vejen med min produktive køkkenhave, hvor lange lige rækker af frodige grønsager sørger for forsyningen størstedel af året. Men grønsager kan også bruges til at skabe en anderledes og spændende haveoplevelse. Det er det, jeg læser om i bogen.
Bogen. Det er Joy Larkcoms »Creative Vegetable Gardening«. En stor flot bog med masser af farvebilleder af kreative og flotte køkkenhaver, nogle anlagt efter den klassiske stil kendt fra den ornamentale urtehavestil med strengt geometrisk opdelte bede, urterne udplantet i mønstre, flotte flisebelægninger, lave hække osv. Som det kan f.eks. ses i haverne ved Château Villandry i Frankrig eller Barnsley House i England. Jeg har ikke været nogen af stederne og synes at stilen er lidt for dekorativ – mange kvadratmeter med pink pyntekål på række og geled er ikke min stil.
Men – som det også understreges i bogen – er der andre mindre formelle måder at bruge de designregler, som knytter sig til det, franskmændene og englænderne kalder en potager. Man finder sin egen stil – det behøver ikke at være strengt geometrisk opdelt, man kan lige så godt plante frit i grøftekantsstil som i mønstre. Man må finde sit eget kompromis mellem produktivitet og dekoration. I små haver, som potageren også er meget velegnet til, er der ikke plads til brede gange og høje brede hække. Enhver må finde sin egen udgave, efter sit eget temperament, efter havens størrelse og beliggenhed.
Joy Larkcom har ikke kun besøgt mange forskellige potagerer, men har også selv anlagt nogle stykker, og hun giver med sin bog et godt grundlag for selv at gå i gang. Bogen gennemgår de designmuligheder, som det er en god ide at overveje inden og mens, man anlægger en sådan have. Men måske vil det være en god ide først at afprøve, om man er til den slags haveleg.
Facon og farve på grønsagernes blade kan bruges kreativt som her i Bergianska Trädgården, Stockholm. Foto: Winnie Poulsen
I de sidste par somre har jeg eksperimenteret i mine eksisterende bede med at anvende grønsager og blomster på forskellige dekorative måder. I de fleste af bedene har det dog været underordnet kravet om et godt udbytte, mens jeg andre steder har givet plads til f.eks et helt bed med salat i alle farver og faconer, selv om det var åbenbart for enhver, at det kunne vi ikke nå at spise. Og faktisk kneb det med at nænne at høste salathovederne. Bedet var da også i en periode det mest imponerende i hele haven, inklusive blomsterbedene.
Men jeg har også måttet erkende, at det ikke altid er så let at få grønsagsbede til at se pæne ud hele tiden. De er flotte, når afgrøden står på sit bedste stadium. Når man høster, skal der plantes nye og forholdvis store planter. Eller man skal så flere rækker og så fjerne de overflødige planter efterhånden.
Det kræver afgjort, at man kan lide at lave udplantningsplanter. Og at man har en vis fornemmelse for, hvad en given plante fylder på forskellige udviklingstrin. Og i forhold til naboplanternes udvikling. Det kræver lidt erfaring. Er man usikker, må man vælge at afsætte lidt rigelig med plads og bruge et dekorativ jorddække. Planter, hvis blade ikke har plads til at folde sig fuldt ud, er ikke dekorative.
Når man arbejder kreativt med grønsager og blomster, bruger man bl.a. bladenes farve, form, tekstur, planternes facon, blomsterpragt, frøstande, duft m.m. Det er en god begyndelse at iagttage planterne og deres »personlighed« og eksperimentere i det små, inden man beslutter sig for at anlægge en dekorativ urtehave i større stil.
Joy Larkcom anbefaler i sin bog specielle sorter, men ikke alle kan fås i Danmark. Gå selv på jagt i frø- og plantekatalogerne – nedenfor en inspirationsliste til, hvad man kan se efter. Til bund i bedene skal der dog bruges helt almindelige grønsager med grønne blade, ellers bliver det til ren farvelade.
Gule: citrontimian, salvie, portulak
Lysegrøn: salat, basilikum, cikorie
Røde/rødbrune: salat, rødbeder, bladbede, grønkål, perilla, basilikum, pak choi, pyntekål, cikorie, melde
Rødlilla – blålilla: sorter af rødkål, blomkål, bønner
Blågrå: løg, porrer, kål
Grålig: lavendel, salvie, artiskok
Palmekål, artiskok, gulerødder, dild
Glinsende, filtede, glatte, krusede, melede
Kvan, stangbønner, fennikel, majs, rabarber, squash, artiskok, kål i blomst
Morgenfruer, tagetes, appelsintagetes (dufter), valmuer, kamille, pralbønner, kinaløg, koriander, purløg, nasturtium, timian, hør
En sommers leg med valmuer mellem rosenkål, selvsået matrem og persille i blomst til insekterne. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Byg dit Højbed med eg eller robinietræ
Grøntsager/urter direkte fra drivhuset
Land Højbede og Plantekasser
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Anlæg og inspiration > Kreativ urtehave
Kommentarer
Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…