Det er enkelt og let at så mikrogrønt – og overholder du nogle få dyrkningsregler, får du et godt resultat. Karse kan du dyrke frem til høst på ca. 8 dage, de andre tager lidt længere tid, op til 2 uger.
Tre slags mikrogrønt: til venstre bukkehorn, i midten chia og til højre kløver. Foto: Karna Maj
Læs mere om de enkelte ting i faktaboksen sidst i artiklen.
Som nybegynder kan man vælge at finde en netbutik, hvor man kan købe det hele som et samlet sæt lige til at gå i gang med. Men bliver man vild med at så spirer, er det billigere at købe store portioner frø og selv finde vækstmedium.
Klar til at så – der er beholdere til at så i, vatrondeller, hampemåtte og frø. Foto: Karna Maj
Tag din beholder, fyld et voksemedie i bunden. Det kan være et lag vat, et stykke tilpasset hampemåtte eller 1 cm såjord.
Det betyder ikke noget for dyrkningen, at voksemediet ikke passer helt til beholderen. Foto: Karna Maj
Vand voksemediet til. Vat og hampemåtte skal vandes helt op og overskydende vand hældes fra. Jord skal lige som ved såning af frø have en tilpas fugtighed. Jorden må være så fugtig, at du lige netop kan presse nogle dråber vand ud af den. Fugt jordoverfladen ved at forstøve vand ud over.
Her kan man tydeligt se, hvor meget vand hampemåtten kan optage. Foto: Karna Maj
Drys frø ud på overfladen af det fugtige voksemedie. Det er et lille areal at høste på, derfor gælder det om at få mange planter. Frøene skal derfor sås tæt, og det kræver lidt erfaring med de forskellige arter at få dem sået med den mest optimale tæthed. Men eksperimenter, og husk, at du skal så nyt igen om en uge, så det er hurtigt også at høste erfaringer.
Frøene skal sås tæt – her er brugt den tæthed, som Tinygardens.dk anbefaler i deres færdige sæt. Fra venstre bukkehornsfrø, chiafrø og kløverfrø. Foto: Karna Maj
Forstøv lidt vand ud over frøene, så de også bliver fugtige på oversiden. Det er vigtigt, at frøene ikke tørrer ud, mens de spirer. Det gør du lettest ved at dække med et låg, hvis du har et sådant, sætte en tallerken eller omvendt beholder over, sætte det i en plastpose, dække det med wrap, eller noget helt andet. Det er bedst, at der ikke dækkes 100% lufttæt. I plastpose og wrap kan man lave små huller. I stedet for at dække det såede, kan man forstøve med vand flere gange om dagen under spiringen.
Genbrugskøb af smart sæt med 3 firkantede glasskåle – såkaldt cabaretfad, plus løse ditto, som kan bruges som låg, til frøene spirer godt. Næste hold kan placeres nedenunder den mikrogrønt, der høstes af, mens frøene spirer. Foto: Karna Maj
Dækket skal væk, så snart frøene spirer, da der ellers kan dannes mug. Man skal lige være opmærksom på, at alle frø af kålfamilien udvikler fine hvide rodhår ca. fra 3. dag efter såning, og det er ikke mug.
Alle kimplanter af kålfamilien kan sætte hvide rodhår – det er ikke mug. Foto: Karna Maj
Anbring beholderen med de såede frø i et vindue uden sol, indtil frøene er spirede helt. Ellers tørrer frøene let ud, og frøskallerne løsner sig ikke godt nok, men bliver siddende på bladene.
Forstøv evt. med vand mindst en gang om dagen i starten. Sørg hele tiden for, at voksemediet holdes fugtigt.
Når kimbladene begynder at komme frem, kan man fjerne overdækningen. Spray med vand, så frøskallerne kan løsne sig. Frøene er sået samtidig – de spirer hurtigere sået ovenpå såjord. Foto: Karna Maj
Når kimbladene folder sig ud, flyttes mikrogrøntet til en solrig plads, hvor det kan få mere lys. Husk at vande mindst en gang om dagen, evt. med forstøveren.
Nu er det tid til at så næste hold, hvis man vil have en løbende forsyning af mikrogrønt.
Bukkehorn er den art, som har de største kimblade. Her får den lidt af den sparsomme sollys i februar. Frøskallerne på bukkehordn slipper først, når kimbladene folder sig helt ud. Foto: Karna Maj
Efter yderligere 2–3 dage er kimbladene så store, at høsten kan begynde, og der kan nu høstes i 4–5 dage i bedste kvalitet. Dyrker man i jord, kan man lade planterne vokse sig større inden høst.
Karsen vokser hurtigt til, og den skal spises i løbet af 4–5 dage, mens den er allerbedst. Foto: Karna Maj
Det hele er høstet. Voksemediet er helt gennemvokset af rødder og kan kommes med i det grønne affald.
Karsefrø kan du købe alle steder, hvor der sælges frø og oftest med mange frø i posen til prisen. De andre arter, der kan spires mikrogrønt af, køber du som frø til spiring. De fås som oftest i poser med 50 g til 500 g, alt efter frøstørrelse. Måske har du en pose radisefrø fra sidste år – dem kan du godt starte med at så til mikrogrønt.
Der skal ikke bruges et egentlig voksemedium, for at frøene kan blive til kimplanter. Der skal bare være et vokseunderlag, hvorfra frøene kan hente vand, og rødderne kan forankres i, så planterne står oprejst. Energien til at udvikle kimplanterne er i frøene.
Derfor har det traditionelt været vat, man har brugt. Tidligere var en pose bomuldsvat noget, der var i alle husholdninger, og derfor lige for hånden og dejligt renligt at bruge. En pose vat er i dag ikke noget, vi normalt bruger, måske lige bortset fra vatrondeller, som i øvrigt fint kan bruges i to lag.
Erhvervet dyrker i stigende grad masser af forskellige typer mikrogrønt til salg i supermarkederne. I de økologiske bakker bruges der ofte hampemåtte, og det er et fint materiale til dyrkning af mikrogrønt. Enkelte forhandlere sælger det sammen med frø, men der mangler forhandlere, som har det i større stykker, så man selv kan klippe det til, så det passer til de beholdere, man har lyst til at så i. Det fremstilles i økologisk kvalitet.
Selvfølgelig kan man også dyrke i jord, og frø sået i købt såjord spirer og vokser hurtigere end frø sået på vat og hamp, de var høstklare to dage tidligere. Men jord sviner lidt, når man fylder beholderen, og man skal have fat i en sæk såjord, og det er ikke just lagervare i vinterhalvåret. Det kan ikke anbefales at bruge egen såjord lavet af kompost, da der vil spire en masse ukrudtsfrø frem. Den købte såjord skal have en struktur, så spirerne ikke løfter jordpartikler med op, når de vokser op. Den skal være grovfibret og ikke ligne jord. Den jord, jeg har lavet forsøg med har været såjord fra Farmergødning, og det har været problemfrit. Men andre mærker er sikkert lige så gode.
Først og fremmest skal den beholder, man sår i, kunne holde vand og klare stående fugtighed i to uger. Der er blevet sået karsefrø i alt fra bunden af mælkekartoner dekoreret med børnenes udklippede påskekyllinger til antikke porcelænsfade.
Så i noget, som du har lyst til at sætte på bordet med mikrogrønt i. Tænk på, hvad farve det spirede får, når du vælger beholder. Det er en god ide at vælge en ret lav beholder, så kimplanterne kommer op over kanten, ellers er det svært at klippe toppen af. Har du ikke noget, der egner sig, så kig i genbrugsbutikkerne.
Nogle eksperter mener, at man skal satse på at dyrke i bakker med huller i bunden, så man kan vande ved at nedsænke i vand.Det skulle især være en fordel, hvis man dyrker til udvikling af 1. hold blade, da de større planter let vælter med vanding ovenfra.
Det er vigtigt at vælge noget, som er beregnet til fødevarer. Lad være med at bruge blikdåser og andet smart, hvis indhold er betænkeligt. Spirerne skal jo være sunde at spise. Gamle mælkekartoner er heller ikke smart, da de er vanskelige at gøre helt rene. Hygiejne er en god regel også ved dyrkning af mikrogrønt. Glasbeholdere er gode, de er sikre, lette at vaske af, og man kan følge udviklingen af rødderne og se, om der mangler vand.
Det er en god ide at bruge en forstøver til at vande med og holde frøene fugtige, mens de spirer. Den kan fås for under en 20’er.
Har du ikke en forstøver, kan du forsigtigt stænke vand på med en ren flaskerenser eller opvaskebørste. Som når man stænker tøj til strygning.
I vinterperioden er et bedst at dyrke mikrogrønt i boligens mest lyse og solrige vindueskarme. Fra midt i marts til oktober er det bedst at dyrke i mindre solrige vindueskarme, f.eks. øst og vest. Her tørrer bakkerne heller ikke så hurtigt ud.
Her er du: Forsiden > Inspiration > Vindueskarm > Sådan dyrker du mikrogrønt
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…