Alt kan gro i en vindueskarm

Under 1. og 2. verdenskrig blev der i England og USA givet statslige opfordringer til folket om at være selvforsynende. En opfordring, der gjaldt land og by. Det var med til at styrke økonomien og samle folk i et fælles projekt, der gavnede de krigsførende lande. Samme opfordring lød under 30’ernes depression og arbejdsløshed, hvor der skulle sættes skub i de ledige hænder med meningsfulde projekter, og det var en nødvendighed at sætte billig mad på bordet i de økonomisk hårdt trængte familier. Selvforsyning var vejen frem i krigs- og krisetider, og selv de mest undseelige jordlodder og urtepotter blev i byer som New York og London inddraget til at lave victory gardens, som de blev kaldt.

Søg på nettet under søgeord som »victory garden« eller »dig for victory«, og du vil blive ført ind i en verden af nye og gamle sejrshaver. Ikke mindst i USA, hvor vor tids finanskrise har fået mange mennesker til at søge hjælp i historiens foretagsomhed. Det er en sand fryd at se videoklip og læse blogs om, hvor lidt der skal til for, at det kan gro i urtepotter, baggårde og vindueskarme.

Lad det være sagt med det samme: det er aldrig lykkedes for mig at have en vindueskarm fuld af skønne krydderurter, som jeg kan gå og nippe af hen over sommeren. Jeg opgav ideen for mange år siden, da det altid endte med, at der gik lus i det hele, der så bare kunne smides ud, og jeg for øvrigt måtte bruge et par timer på at vaske en klistret vindueskarm ned. Fraværet af regnskyl og insekter gør, at der skal arbejdes for sagen, og ikke mindst krydderurterne er jeg nødt til at have i krukker i gården. Vinduet bliver nu mest brugt i det tidlige forår som en slags drivhus for frø, der skal begynde sæsonen indenfor, inden de kan flyttes ud. Eller til tomater, salat og lidt ærter.

Forkultivering, spirer og grønne planter i vindueskarmen på 1.sal. Foto: Tine Juel

Tomat og salat

Tomat og salat kan dyrkes indenfor. Tomatplanterne køber jeg i april/maj og stiller i en potte et lyst og varmt sted. Jeg aner ikke noget om sorter, men jeg ved, at cherrytomater er et hit, og at planterne næsten altid giver en masse tomater. Det eneste, du skal tage højde for, er, at en lille plante vokser som død og djævel, når sommervarmen tager fat. Så nogle dage skal der vandes flere gange. Og der skal gødes. Og planten skal bindes op og nippes, så den kan holde sig rank og strunk, og så de
mange blade ikke suger næringen fra tomaterne.

Salat kan du også dyrke med stor succes. Jeg bruger klementinkasser fra julen. De er ikke så kønne sidst på sommeren, men der er huller og god ventilation i dem. Følg anvisningen på frøposen og så løbende hen over sommeren. Plant gerne i to kasser forskudt af hinanden, så du kan skifte den gamle jord ud med ny og næringsrig muld. Der findes et væld af salater. Prøv at blande forskellige frø, når du sår. På den måde kan du både se og smage dig frem til, hvad der vil gro og smage godt i din vindueskarm.

Jeg køber frøposer i de dagligvarebutikker, jeg normalt handler i, og jeg tager, hvad der er. Det betyder, at jeg sår efter udvalget i den lokale Netto og Brugsen. Indimellem spæder jeg til med frø indkøbt i svenske supermarkeder, for de har sjovt nok lidt andre frø end i Danmark. For eksempel frø til blå, gule, røde og hvide gulerødder, og det er jo ikke til at stå for. Vil duhave økofrø, danske frø, særlige sorter eller et indblik i, hvor mange vidunderlige sager du kan få til atgro, så er nettet vejen frem. Du skalbare søge efter salg af frø eller på engelsk: garden seeds.

Tomater på væggen. Foto: Tine Juel

Cocktailhaven

Da mine havearealer er små, er skønne temahaver som en hvid have a la det engelske herresæde Sissinghurst umuligt. Og dog. Cocktailhaven er vel en slags tema, når sommeren stunder til, og nætter og drinks bliver lange. Server selleri til bloody mary, kom mynte i mojito og skovjordbær i daiquiri.

Mynte og skovjordbær er flerårige, og blegselleri kan sås fra frø. Det tager sin tid, så de skal sås i martsapril i en lun vindueskarm. Frøene skal ikke dækkes af jord, men bare drysses på overfladen, da lyset får dem til at spire. Plant dem om i potter, der stilles udenfor. Vand og gød hyppigt.

Ærter og bønner

Ærter og bønner kan også dyrkes i en vindueskarm eller et par krukker i haven. Begge dele skal bindes op. Det kan gøres ved at sætte snore op langs væggene i vinduet eller stikke pinde i potten og binde dem sammen i toppen. I de senere år er der kommet ærtesorter, der er så lavtvoksende, at de kan plantes i en altankasse. Det står på frøposerne, om det er høje eller lave.

Det sjove ved ærter og bønner er, at du kan tage, hvad du har på køkkenhylderne og stikke det i jorden. Tag friske grønne ærter ud af en håndfuld bælge den ene sommer, lad dem ligge tørt til foråret, udblød dem i vand et døgns tid, og plant dem i jord. Tørrede bønner, som f.eks. borlotti-bønner, skal udblødes i vand et døgn, inden de stikkes i jorden.

Denne tekst er fra Dorthe Chakravartys bog Selvforsynende på 1. sal – gør det selv, brug hvad du har, udgivet på Gyldendal. Heri kan du finde mere inspiration til at dyrke på 1. sal og i gården. Bogen er ikke kun om at dyrke, men om alt det, man kan lave selv – lige fra at strikke sokker, sy nyt af gammelt til at bage, sylte og lave urtesalt. En personlig bog om at få livsglæde ved at gøre tingene selv.

Krukken med rabarber står i gården. Foto: Tine Juel