Grønne tage giver mange fordele

Taghaver og grønne tage er blevet et redskab for at skabe en bæredygtig byudvikling og har mange fordele for både mennesker, natur, energiforbrug og klima.

Grønne tage virker temperaturregulerende

Alle, der har boet i en storby, ved hvor ulideligt varmt, her kan være om sommeren. Men hvis blot ti procent af byens tage er dækket med planter, falder temperaturen to grader, viser amerikanske beregninger.

– Grønne tage er temperaturregulerende og reducerer energiforbruget, både til aircondition om sommeren og opvarmning om vinteren. To grader i den værste sommerhede er meget, og det får stor betydning nu, hvor vi kan forvente varmere somre på grund af klimaforandringerne, pointerer Jana Hernandez, der er ansat af Informationscentret Grønne Tage i Malmö.

40 procent af vores samlede energiforbrug i Danmark går til opvarmning af bygninger. Et plantedække på taget isolerer og holder på varmen om vinteren.

De flade tage er ideelle til Sedum, men man skal se dem fra oven for at se, at de adskiller sig fra almindelige flade tage med pap. Foto: Gustav Bech Jensen

Grønne biotoper

Grønne tage skaber plads til nye levesteder for fugle, insekter og andre smådyr.

Dæmper støj og forlænger tagets levetid

Grønne tage dæmper trafikstøj og beskytter samtidig f.eks. tagpap mod den skadelige og nedbrydende UV-stråling, så taget holder længere. Hvor lang tid hersker der en vis uenighed om. Nogle siger ti år længere, andre anslår tyve år. Men at holdbarheden forlænges med adskillige år, og at man dermed sparer både materialer og penge, er der ingen, der anfægter.

Alternativ til kloak

Et af de argumenter for grønne tage, der for alvor har fået politikere og kommunale embedsmænd til at spidse ører, handler om vand, klimaforandringer og udbygning af kloaknettet.

Som følge af de globale klima­forandringer lyder vejrudsigten på vores breddegrader for de kommende årtier på mere voldsomt vejr med skybrud og kraftige regnskyl, og i mange storbyer vil det kræve en omfattende og bekostelig udbygning af ledningsnettet at lede vandet bort.

Men i stedet for at bruge de mange millioner på flere kloakrør, begynder politikerne så småt at indse, er der måske er mere perspektiv og almindelig snusfornuft i at anlægge flere grønne tage, der virker som en stor svamp og kan opsuge en stor del af vandet.

Mere end halvdelen af den årlige mængde regnvand, der falder på et grønt tag, opsuges af planterne eller fordamper, før det overhovedet når nedløbs­røret. Hertil kommer, at resten af afstrømningen forsinkes. Med grønne tage vil kloaksystemet derfor ikke bliver nær så hårdt belastet som tidligere – selv i perioder med heftig regn.

Hvor store mængder regnvand et grønt tag kan opsuge, afhænger af vegetationen og jordlagets tykkelse. Jo mere vegetation, jo mere vand opsuges. En decideret taghave, som taghaven i Reading, forbruger stort set alt regnvand, men der skal selvfølge­lig være afløbssystemer eller opsamlingskapacitet, når det regner voldsomt. I Malmø har man åbne kanaler, der bortleder regnvandet til diverse damme og små søer, hvilket betyder, at der stort set ikke afledes regnvand til det kommunale kloaknet.

På billedet ses, hvordan tagmåtterne er ­bygget op: Øverst er Sedum-planterne. De vokser i 25–30 mm jord, som ligger på et ­armeringsnet. Nederst er et lag fiberdug. Foto: Gustav Bech Jensen

Klimagevinst

Grønne tage er også en gevinst for klimaet. Canadiske beregninger viser, at et grønt tag på 1.000 m² årligt kan spare 1.780 ton CO². Ifølge Danmarks Naturfredningsforening holder tallene under danske forhold. Det betyder, at et grønt tag på et gennemsnitligt dansk parcelhus kan spare cirka et ton CO² om året.

Grønne tage og parkanlæg har en markant effekt på de såkaldte varmeøer, der dannes i byerne om sommeren. Grønne planter virker afkølende ved at reflektere sollyset. De fanger en del af varmeenergien i luften, som senere udledes som fordamping fra planternes overflade. Planterne i sig selv giver ikke nogen særlig CO²-besparelse, men et grønt tag virker isolerende og reducerer behovet for opvarming om vinteren og nedsætter tilsvarende behovet for aircondition om sommeren. Forbruget af energi til aircondition er enormt i f.eks. Asien.