Det var lidt svært at finde det danske ord for netop denne buket type, så jeg valgte det engelske ord, som beskriver bukettens udseende ret præcis. Nemlig et vildt udseende med både spiselige, duftende og romantiske blomster. Fantasien og udvalget sætter ingen grænser: så snup saksen og gå ud og klip.
Haven og naturen byder på et overflod af blomster lige nu, og det er en fornøjelse at gå på opdagelse med øjnene og ikke mindst med næsen. Det dufter fantastisk, speciel om morgenen og om aftenen, hvor det også er det allerbedste tidspunkt at klippe blomster til buketter på. Stil blomsterne hurtigt i vand et køligt sted og lad dem vænne sig til de »nye omgivelser« en halv times tid.
En lidt vild og romantisk cottagebuket. Foto: Sarah Rosenmeier
Klematisrankerne bruge som buketholder lagt ud over trækassen og vandskålen. Foto: Sarah Rosenmeier
En trækasse, en skål med vand, en saks.
Tørre klematisranker (eller andre ranker), jordbærblomster, purløgblomster, løvstikkeblade, skvalderkålblomster, akelejefrøstande, lodden løvefod, blåkant, iris, vilde roser, vortemælk og storkenæb.
Form klematisrankerne til en løs kugle, som lægges over vandskålen i trækassen. Denne »buketholder« hjælper dig med at holde blomsterne på plads i vandskålen og trækassen. Du kan nu nemt stikke alle blomsterstænglerne ind fra alle sider mellem klematisrankerne, – men hold øje med at stilkene kommer helt ned i vandskålen. Du kan fjerne de nederste blade fra stilkene, så er det nemmere at stikke dem mellem klematisrankerne.
Den færdige buket. Foto: Sarah Rosenmeier
Detaljerrigdom – der er blomster af spiselige planter i buketten, bl.a. salvie, purløg og jordbær. Foto: Sarah Rosenmeier
En smuk juni buket med helt almindelige blomster fra haven. Foto: Sarah Rosenmeier
Akelejefrøstande er meget dekorative – her sammen med lodden løvefod og de smukke vilde roser. Foto: Sarah Rosenmeier
Et frodigtgrønt løvstikkeblad er brugt i bunden af buketten – her ses også en hvid vild rose og purløgsblomst. Foto: Sarah Rosenmeier
Der er brugt mange blomster, både store og små. Foto: Sarah Rosenmeier
Her er du: Forsiden > Inspiration > Blomster og dekorationer > Cottagehave buket
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…