Vand og jorddæk

Det er ikke sjovt at se på, at haven planter hænger med bladene. Og selv om man vander hver dag med vandkanden, så hænger de næste dag igen. Selv en grundvanding med 30 mm vand, kan ikke altid forhindre, at planterne hænger med bladene igen allerede efter 1–2 døgn, når solen bager ned på dem.

Salat og knudekål med slappe blade – de sender et signal om, at de mangler vand. Foto: Karna Maj

Fordampningen er større end vandoptaget

De slappe blade er et signal om, at planternes rødder ikke kan følge med til at optage nok vand fra jorden, når solen bager og fordampningen fra bladene er meget stor. Og samtidig fordamper vandet lynhurtig igen fra den øverste del af jorden. Problemet er størst, når vi har tørkeperiode tidligt på sommeren, når planterne endnu ikke har et fuldt etableret rodsystem. Desuden er der en del plantearter, som kun har rødder i de øverste 15–25 cm. Det gælder f.eks. jordbær og salat.

Grundvand i stedet for at sjatvande

Det eneste fornuftige set ud fra plantens synspunkt er konstant fugtig jord i rodzonen, men det er meget vandkrævende at holde det i en tør periode.

Sjatvander man ved kun at holde det øveste jordlag fugtigt, gør man planterne en bjørnetjeneste. Hvis man glemmer at vande, så er katastrofen lige om hjørnet, da man har »trænet« rødderne til, at de skal sende rødderne op i jordoverfladen – det er her vandet er. Hvis der er en enkelt plante, som skal vandes, er det bedre at give den 10 l på en gang end en sjat hver aften. Er det et helt bed eller et større areal, så vand med 30 mm vand – det kalder man at grundvande. Hver kvadratmeter skal have 30 l vand – man kan så aflæse på vandmåleren, hvornår det har fået nok. Det er mere, end man tror.

Vand godt og dybt, så snart platerne begynder at hænge med bladene – inden de tager skade. Foto: Karna Maj

Isoler jordoverfladen så fordampningen minimeres

Derfor er det bedst at grundvande og efterfølgende isolere jorden med et lag, som isolerer mod fordampning. Minimum er at kultivere jorden, så der dannes et tørt smuldrende lag jord.

Det er bedste er at jorddække med et lag organisk materiale. Det forhindrer, at vandet fordamper samtidig med, at jorden er fugtig helt op under jorddækket. Med andre ord, så får plantens rødder et meget stort område at hente vand fra, og de er ikke så udsat for skader, hvis vandingen udebliver et stykke tid.

Jorddække lagt ud efter vanding. Alt organiske materiale kan bruges – her blade af skvalderkål. Selv et lille lag virker, men det skal helst være 4–5 cm tykt, da det hurtigt tørrer ind. Udlæg løbende nyt lag i løbet af sommeren, da der komposterer på stedet. Foto: Karna Maj

Problem med skrabende solsorte og små planter

Jorddække kan det være svært at etablere, mens planterne er små, især hvis man har aktive solsorte, som skraber i jorddækket for at finde orm nede i den lækre fugtige jord. Her må man »nøjes« med kultiveret jord, indtil det er muligt at dække.

Små planter som disse ret nyspirede persillerødder kan slet ikke jorddækkes. Her må man i stedet for kultivere, når vandet er trukket godt ned, så der dannes et løst isolerende lag jord. Foto: Karna Maj

Mange flere fordele med jorddække

Der er mange flere fordele for jorden og planterne, når man bruger jorddække i haven. Desværre kan det være svært at skaffe materiale nok. Læs mere i artiklerne:

• Jorddække i køkkenhaven
• Jorddække og jorddækkematerialer