Rød arve

Rød arve, Anagalis arvensis, er en lav enårig plante, som vokser både på marker og i haver. Hvis man har den i haven, har man helt sikkert lagt mærke til den bunddækkende plante med de smukke røde blomster og de firkantede stængler. Den ser sød og uskyldig ud, men freder man den, så den selvsår i større stil, bliver den hurtigt et ukrudtsproblem, da den i fuldvoksen tilstand kan have op til 30 cm lange stængler. Den skal nydes, men med måde.

Denne teglstensrøde blomst er svær at stå for. Foto: Karna Maj

Rød arve

Rød arve har en helt speciel teglstensrød farve. Blomsterne er kun åbne fra ca. klokken 7–14, hvorfor den i folkemunde også har fået navnet: Grine til middag. Hvis det trækker op til uvejr, lukker blomsterne sig med det samme, og det har givet den navnet: Bondens timeglas. Den blomstrer fra starten af juni til august–september.

Planten spirer frem i maj måned og ser dejlig frodig ud med de små grønne blade på de firkantede stængler, som breder sig ud over jorden og ind mellem de andre planter som et fint bunddække. Når den dukker op, er den fin og lille, men hurtigt bliver den stor. Er der mange fremspirende planter, kan de hurtigt blive et problem i f.eks. rækker med fremspirende rodfrugter. Det kan være svært at hive planten op med rod. Den knækker let, så man kun får toppen med.

Hvis rød arve har fået lov til at vokse og sætte frø året før, spirer der mange planter frem næste år i maj måned. Foto: Karna Maj

Egenskaber og brug

Rød arve er en gammel lægeplante. Den har en skarp og bitter smag på grund af indhold af saponiner. Bl.a. det meget giftige cyclamin, der især findes i rødderne. Rød arve har været brugt mod podagra og som sårhelende middel.