Fjern mælkebøtterne

Mælkebøtter har genstridige rødder, som er 20–25 cm lange – og nogen gange endnu længere. Og det er vigtigt at få dem fjernet effektivt, da de ellers meget hurtigt efter at de smukke gule blomster visner, sætter masser af frø, som villigt spirer i havens bede og græsplæne.

Det er derfor en rigtig god ide i det tidlige forår at gå på mælkebøttejagt i hele haven.

Brug et mælkebøttejern i græsplænen

I græsplænen er den der et par løsninger til at slippe af med mælkebøtterne. Et mælkebøttejern koster ca. 50 kr og holder et helt liv. En almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges.

En anden mulighed er en mælkebøttefjerner, hvor man står op og hiver mælkebøtterne op med det meste af roden – se artiklen Hiv ukrudt op med mælkebøttefjerner. Det koster små 400 kr.

Med et mælkebøttejern er det vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Dvs. at en stor mælkebøtte skal stikkes, så 6–8 cm rod kommer med op. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op.

Et sejt træk – og hele roden kommer op

I bede og på gangarealer skal man ikke falde for fristelsen til bare at hakke mælkebøtterne om i jordoverfladen, for de er tilbage med nye grønne blade og blomster i løbet af ganske kort tid. Her kan man også bruge mælkebøttejernet, men der er også mulighed for at få hele roden med op, så man er 100% sikker på, at den ikke kommer igen.

Hvis jorden er meget løs, tilpas fugtig og mælkebøtten ikke er alt for stor, kan man mange gange bare lige stikke fingrene ned i jorden og tage fat om roden – ikke toppen – og med et meget langt og sejt træk hive roden op.

Er mælkebøtten større eller jorden mere fast, skal der hjælpemidler til. Som regel er der ikke plads til at grave rødderne op, og man kan da bruge følgende teknik, som kun kræver en hakke, og den har man som regel alligevel i hånden, når man får øje på endnu en mælkebøtte. Metoden kræver dog, at jorden er tilpas fugtig.

Det skal lige bemærkes, at man kan få nogle lidt grimme brune fingre, hvis man hiver mange op, og det kan tale for at investere i en mælkebøttefjerner.

Hak jorden væk på den ene side af roden, så man kan få fat på roden. Foto: Karna Maj

Når jorden er hakket væk på den ene side af roden, kan man hive roden lidt over mod den fri side, så man kan komme til at få et godt fast tag om selve roden. Foto: Karna Maj

Når man har rigtig godt fat om roden, hiver man opad med et langsomt, vedholdende og sejt træk, indtil den pludselig giver slip. Foto: Karna Maj

Rødder i forskellig størrelse og længde. Selvfølgelig sker det at roden i stedet for knækker, men det er som oftest i de tilfælde, hvor roden forgrener sig, og så får man alligevel med den her metode et rimeligt stykke rod med op. Foto: Karna Maj

Mælkebøtter kan komposteres

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Det er derfor en god ide at komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Eller godt ned i samlebunken til varmkompost, hvor frøene vil blive ødelagt, hvis man får bunken op på de 60–70° C.