Der bliver brugt mange ressourcer på renholdelse af flisearealer. I stedet for hele tiden at fjerne uønskede planter i belægninger med brede fuger, kan man overveje at dyrke planter, som kan holde ukrudtet væk, når først de er etablerede. Det giver samtidig arealet et helt andet udtryk med grønne planter i fugerne.
Det er især i belægninger med en meget bred fuge, f.eks. piksten, chaussesten, brosten og Ølandsbrud, at man kan overveje at gå en anden vej. I stedet for at holde fugerne fri for plantevækst, kan man plante/så noget, som tåler sliddet, er helt lavt, evt. blomstrer, og er så tæt, at det kan holde uønsket plantevækst væk. Ofte vil det på en god måde integrere belægningen i det grønne haverum; det virker ikke så ørkenagtigt. Det vil – som alt andet – kræve en indsats i etableringsfasen og derefter en gang håndlugning 1–2 gange om året.
Man kan også bare lade ukrudtet gro for at lade det være fugeplanter. Men nu er ukrudtsfloraen jo så varieret, at der både kommer stort og småt ukrudt, og en belægning, som det var meningen, man skulle kunne færdes på, skal ikke stå med meterhøjt plantedække. Jeg har dog set det praktiseret, hvor man så tog græstrimmeren og gav det en omgang nogle gange om året. I forhold til at holde det rent, med f.eks. en ukrudtsbrænder, giver det en arbejdsbesparelse. Men det er ikke alle steder, man vil kunne acceptere dette plejeniveau, og samtidig bliver belægningens levetid (tid inden omlægning) forkortet. Igen må man gøre sig klart, hvordan man ønsker, at det skal se ud, helst allerede i etableringsfasen.
Vi ved ikke så forfærdeligt meget om fugeplanter. Det er ikke ofte brugt i det offentlige rum, da det er dyrt i etablering og der er få erfaringer på lang sigt. Viden skal derfor hentes i de private haver, og jeg vil her formidle den smule, jeg har om fugeplanter.
Når vi ikke ønsker plantevækst (ukrudt) i fugerne, fylder vi dem helt op, gerne med et fugemateriale planter ikke trives i. Vi fylder dem helt op, fordi ukrudtet så er nemt at slå ihjel og til dels slides væk.
Hvis vi ønsker at etablere fugeplanter skal vi nærmest gøre det modsatte. Fugerne skal ikke fyldes helt op (½ -1 cm frirum), og fugematerialet skal være noget, de kan gro i. Du gør dig selv en tjeneste ved at lave dit fugemateriale af så vidt mulig ukrudtsfrie materialer, brug f.eks. så- eller plantejord, som er ukrudtsfri, blandet op i sand. Sand kan indeholde ukrudtsfrø, hvis det har været opbevaret et sted med ukrudt, der har smidt frø.
Der er ikke så mange slags jeg umiddelbart vil anbefale som fugeplanter, men der må jo gerne eksperimenteres. Meget afhænger af de forhold, der er på stedet. Plantevalget skal ske udfra voksebetingelserne på stedet: sol/skygge, slitage og udseende.
Det var de planter, jeg har erfaring med, og som jeg kan anbefale. De er alle vintergrønne.
Der er jo mange andre, f.eks. flere Sedum, kattefod, Antennaria, markarve (sandvåner), Arenaria, og mange af dem, vi kalder »stenbedsplanter«. Men, alt efter temperament, kan det nemt blive for meget af det gode, når fugeplanter breder sig ind i bedene. Personlig synes jeg ikke det gør noget – det er med til at bløde linierne op.
En af dem der breder sig er fin tornnød, Acaena microphylla. Desuden vedbendtorskemund, Cymbalaria muralis, og håret torskemund, Cymbalaria pallida. Den første af de to er til sol og den sidste til mere skygge, men de gror begge fortrinligt alle vegne.
Frøfirmaet Nykilde har i 2007 lanceret to forskellige frøblandinger beregnet til at gro i fuger mellem stenene i vores belægninger. De tåler slid og er tørketålende. Den ene er med forskellige græsser, den anden med urter. Urteblandingen skal gro i fuld sol for at trives. Græsset tåler en smule skygge. På Nykilde.dk (under frøblandinger) kan du finde lister over, hvilke planter blandingerne indeholder, frømængde per kvadratmeter til udsåning, og pris på blandingerne. Husk at det er arealet af fugerne, og ikke hele flisearealet.
Jeg kan ikke fortælle om fugeplanter uden også at nævne en haveform, som englænderne kalder »gravelgardens«, frit oversat »grushaver«. Forestil dig en grusplads (eller en gårdsplads med knoldet brolægning) med planter alle vegne. Et stort blomsterbed, hvor planterne selvfølgelig er af den slags, der gror naturligt under disse betingelser. Der hvor man færdes, slides de ned til jordniveau, andre steder står de meterhøjt. Det er ikke vedligeholdelsesfrit, men smukt det er det. Men det er en helt anden historie.
Da der er så få erfaringer på dette område, vil jeg gerne opfordre haveejere både med gode og dårlige erfaringer omkring brug af forskellige fugeplanter til at komme med kommentarer. Indsend ogsa gerne billeder af gode løsninger til redaktionen, så vil vi sætte dem på nedenfor artiklen til inspiration.
Flisebelægning, hvor fugerne er helt tilvokset med mos. Foto: Karna Maj
Her har en kommune valgt at slå græsset, der vokser i de brede fuger i et fliseareal. Foto: Karna Maj
Her er masser af plads i mellem stenene i en ujævn stensbelægning. Mos og andre lavtvoksende ukrudtsarter er godt i gang med at etablere sig. Men der er også stadig enkelte græstotter, som bør luges væk. Foto: Karna Maj
Smalbladet Timian, Thymus serpyllum. Foto: Karna Maj
Her er mos og den ganske lave firling ved at etablere sig i fugerne. Foto: Niels Junggreen Have
Vedbendtorskemund, Cymbalaria muralis. Foto: Karna Maj
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Ukrudt > Fugeplanter i stedet for ukrudt
Kommentarer
Der er 13 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…