Tænk på ukrudtet, inden du lægger fliser

Overskriften burde måske i stedet være: »Tænk på ukrudtet, inden du vælger fugemateriale«, det er nemlig det vigtigste, når vi snakker ukrudt og belægning. Men der er da også nogle overvejelser vedrørende belægningens udformning, du bør gøre, inden du går i gang.

Fyldte fuger

Det vigtigste er fugematerialet, og at fugerne er fyldt helt op.

Problemet med manglende fugemateriale i fugerne er, at der bliver plads til ukrudtsfrø, og at det har gode spirebetingelser. Der er tilpas fugtigt, læ, lys, fred og ro. Og visne blade, bær osv. kan lægge sig nede i fugerne, formulde og give næring til plantevæksten.

Hvis fugen er fyldt helt op, bliver frøet ikke så nemt hængende og skulle det ske, at det spirer, så slides det nemt itu og dør. Det er nødvendigt at fylde efter med fugemateriale med mellemrum. På en ny belægning ville jeg gå den efter en gang om ugen i starten. Senere bør 1–2 gange om året være nok.

Fugebredde – bred eller smal?

Husk at stenene i din belægning aldrig må ligge »knas«, dvs. helt tæt uden fuge. For det første vil især kørsel med biler få hjørner og kanter til at knække af, da belægningen arbejder under belastning, og det er den energi, som fugematerialet skal opfange. For det andet er det næsten umuligt at feje/vande fugemateriale ned i så smal en fuge. Tro mig, så har ukrudtet for alvor gode betingelser. En 6 cm dyb fuge (stenens tykkelse), der kun er 1 mm bred, men hvor ukrudtsplanten har rodsystemet langt nede i mellem – den er umulig at rense. Meget frø er ganske småt og kan sagtens komme derned.

Når dette er sagt kommer jeg jo ikke uden om, at jo større og bredere fuge, jo mere plads er der til ukrudtet. Så store fliser med en skarp, lige kant giver mindre fuge end en mindre belægningssten med rumlede kanter.

I belægninger med en meget bred fuge, f.eks. piksten og Ølandsbrud, kan man overveje at gå en anden vej. I stedet for at holde fugerne fri for plantevækst kan man plante eller så fugeplanter, som tåler sliddet, er helt lave, evt. blomstrer og er så tætte, at de kan holde uønsket plantevækst væk.

Fugematerialer

Traditionelt fylder man fuger i belægninger med strandsand, og renholder belægningen ved at feje med jævne mellemrum og holde fugerne godt fyldte, så ukrudtet ikke har så let ved at etabkere sig. Der findes en lang række teknikker til at bekæmpe ukrudt på flisearealer, herunder også at bruge en ukrudtsbrænder.

Stenmel er erfaringsmæssigt et godt fugemateriale. Det pakker godt og bliver fast, dvs. det bliver liggende og er iltfattigt, hvilket vil virke hæmmende på planters vækst.

Sidst i 90-erne begyndte man at interessere sig for nye materialer til at komme i fugerne. Det var især kommunerne, som ønskede dette, når nu de ikke måtte sprøjte mere. Der eksperimenteres fortsat. og der kommer hele tiden nye erfaringer og nye produkter. Der er forskellige produkter på markedet, bl.a. fugesand med egenskaber, som gør, at ukrudtsfrø ikke spirer.

Fugesand skal ikke vurderes af Miljøstyrelsen i forhold til miljøet, så man er henvist til selv at tage stilling til, om man ønsker at anvende det pågældende produkt til den aktuelle belægning. Hvis man er i tvivl, så kontakt firmaet, der producerer fugematerialet, direkte. Man kan ikke forvente, at personalet i byggemarkeder og lignende steder har indsigt i kemiske sammensætninger og virkninger.

Fugesand med høj pH-værdi

Et eksempel på et af de ny fugematerialer er Danfugesand, som har så høj en pH-værdi, at ukrudtsfrø ikke kan spire i sandet i fugerne. For at det skal virke, kræver det dog, at materialet er i hele fugens dybde, min. 5–6 cm. Det betyder i praksis, at det kun kan bruges ved nyanlæg. Det forhindrer ikke flerårigt ukrudt, som har rødder under fliserne i at vokse op igennem. Er dette tilfældet, må man fjerne det eller afdække med fibertex under fliserne. Det er ligeledes vigtigt, at man holder fugerne fyldte, og at man hvert eller hvertandet år fjerner det allerøveste lag og erstatter det med nyt, da det efterhånden bliver forurenet med jord fra organisk materiale, der formulder, og det nedsætter virkningen. Virkningen skulle ifølge firmaet ikke udvaskes af regn – man har testet for, hvad der svarer til 10 års nedbør.

Pas på i forhold til børn, dyr og fugle

Fugesand med en høj pH-værdi er mærket med advarsel om, at det er et lokalirriterende stof. For Danfugesand er der tale om, at sandets overflade har en pH-værdi på 10–11, oplyser firmaet. Til sammenligning har mørtel en pH-værdi på 11–12 og brun sæbe 13. Man skal derfor ikke fylde overskud af sandet i børnenes sandkasse eller hælde det ind til hønsene. Hvis man har små børn, bør man også overveje, om det er det rigtige at bruge til fugerne på terrassen, hvor børnene leger, og man går med bare fødder. Hvis små børn kommer sandet i munden, vil det i følge firmaet smage sæbeagtigt, og de vil antagelig forsøge at spytte det ud. Det er også usikkert, om det kan irritere hunde- og kattepoter ved stadig påvirkning. Antagelig vil havens fugle ikke æde det, men heller ikke dette kan siges med sikkerhed. Men som sagt ovenfor, så er det overladt til den enkelte at vurdere, om man ønsker at bruge det.