Vorterod i haven

Vorterod er en af vore tidligste forårsplanter, som i naturen danner tætte bevoksninger i løvskove, krat og hegn. Den trives på almindelig muldbund, og derfor også rigtig godt i haven, hvor den danner et smukt grønt tæppe fyldt med skinnende gule blomster, som man bliver i godt humør af at se på.

Under frugtræer er et gult tæppe af vorterod et smukt bunddække mellem påskeliljer og rabarber. Foto: Karna Maj

Hvis man har en naturpræget have med gamle træer, buske og mere ekstensive områder, er mange glade for denne smukke bunddækkeplante i foråret. Problemet er, at hvis man har den i haven, kan det være svært at begrænse den til de arealer, hvor den godt må være. Man kan let bruge et halvt haveliv på et bekæmpe den, så det er en god strategi at lade den være alle de steder, hvor den ikke direkte generer.

Vorterod

En god bunddækkeplante. Foto: Karna Maj

Vorterod, Ficaria verna, er en flerårig plante med 10–25 cm lange stængler, så en enkelt plante kan dække et stort areal. Bladene er friskgrønne og hjerteformede.

Lige under jorden findes tykke, kødfulde ammerødder, hvor planten har oplagret sin næring. Derudover har planten også almindelige sugerødder. Helt nede ved jorden ved bladstilkene har planten normalt også yngleknopper, som ligger løst på jordoverfladen, når planten er visnet ned efter blomstring.

I efteråret genoptager planten sin vækst, og der kommer nye skud frem fra yngleknopper og ammerødder. Planten er oppe med de første blade allerede i februar/marts. Den bruger næringen i ammerødderne til at sætte nye blade og danner derpå nye ammerødder.

Til gengæld er der stort set ingen frøsætning.

Begrænsning af vorterod

Når man kender vorterodens vækstcyclus, har man et grundlag for at gå i gang med at fjerne den fra arealer, hvor man ikke ønsker at bruge dens smukke grønne og gule forårsdække. Men tænk lige på, at der i stedet for kommer andet ukrudt, som skal hakkes, og som ikke visner væk af sig selv. Under hække kan den være at foretrække alene af den grund.

Hvis man skal hakke vorterod væk, skal det være konsekvent fra det tidligste forår hver gang, den viser grønne blade. På den måde når den ikke at samle ret megen næring til at danne nye ammerødder med. Men jeg tror ikke, at man får den fjernet på et år, selv om man er meget konsekvent. Når den først har dannet yngleknopper, spreder man dem, når man hakker og river flittigt hen over sommeren. Hvis man er meget grundig med hakken spreder man også ammerødderne.

Den mest effektive strategi er at fjerne planten med ammerødderne. Det er allerbedst på det tidspunkt, hvor de gamle ammerødders energi er opbrugt, nye ikke er dannet og der ikke er dannet yngleknopper. Det er let at grave planten op, da ammerødderne sidder lige under jordoverfladen. Men ammerødderne falder let af under processen, og det er umuligt at få alle samlet med op. Derfor må man efterluge næste forår, så snart bladene viser sig.

Vorterod i græsplænen

Børn og mange voksne synes at vorterod i græsplænen er smuk på linje med bellis og ærenpris – ikke mindst når det er en smuk blanding af dem alle tre i græsset. Vorterod ødelægger sjældent græsplænen. Når den bliver slået af ved første græsslåning får græsset plads til at vokse resten af sommeren. Hvis vorteroden tager overhånd, så kan man bare køre flittigt med slåmaskinen, så den ikke når at opsamle ret megen energi til næste års plantevækst.

Vorterod skal ikke i komposten

Det siger næsten sig selv, at de oplugede planter ikke skal i en kompostbunke, som spredes ud som vinterdække eller bruges halvt omsat, hvis man vil dem til livs. Kom dem i en sort plastiksæk, hvor de efterhånden omdannes til fin muld, der kan spredes ud i haven igen. Der er ingen grund til at køre dem væk fra haven.