Bekæmpelse af kållarver

Hvide kålsommerfugle er smukke insekter, når de sværmer over havens bede og henter nektar i bl.a. merians lyserøde blomster. Desværre æder deres larver vores kål, så de er ikke nær så velkomne som nældens takvinge og admiralen, der nøjes med at lægge æg på brændenælder. Kålsommerfuglen lægger æg på alle planter i kålfamilien, ud over havekålene er det de orientalske bladgrønsager, olieræddike, rybs, raps, og desuden kan larver også findes på brøndkarse, nasturtium (blomsterkarse) og peberrod.

Vi vil have eneret på havens planter og udbytte og går i panik, når der mangler en bid hist og her. Men vi har selv inviteret til ædegilde ved at dyrke så mange lækre planter, f.eks. hele bede med kål. Med en beskeden indsats, kan vi dog sikre vores del af udbyttet – uden at bruge insektgift.

Larverne af stor kålsommerfugl kan anrette stor skade, da de ofte er mange på hver plante. Foto: Karna Maj

Dækning med fiberdug og insektnet

Hvis man vil have sine kål helt i fred, kan man dække dem med fiberdug eller insektnet. Men det skal selvfølgelig være inden, kålsommerfuglene lægger æggene. Hvis man vil være helt sikker på, at der ikke kommer kållarver med ind under fiberdugen, skal de dækkes ved plantning.

I maj og juni er der dog kun meget få kålsommerfugle, kålugler og haveugler endnu. Normalt er det tidligt nok at dække omkring Sct. Hans, da det først plejer at være omkring 1. juli, at der for alvor dukker kållarver op. De små grønne og hvidlige kållarver angriber hovedkål, hvor de graver sig ind i de inderste blade, netop som hoveddannelsen starter. Larver af stor kålsommerfugl, som er flerfarvede (se foto ovenfor), kan man finde enkelte af i maj og juni og lidt flere i juli, men antallet kulminerer først for alvor i august, som regel sidste halvdel af august.

Indsaml kållarverne og fjern æg og æghobe

Æghob lagt af stor kålsommerfugl på undersiden af rødkålsblad. Foto: Karna Maj

Det er dog ikke det store arbejde at pille kållarver af et par gange om ugen, hvis man kun har nogle få rækker kål. Små børn er gode til det – det kan blive en hel sport for dem mod en belønning. Bedst er det selvfølgelig at finde de æg og æghobe bagpå kålbladene og mase dem, inden larvestadiet.

Stor kålsommerfugl lægger sine gule æg i æghobe bag på kålbladene. Der går 10–12 dage, inden æggene klækkes, og larverne kommer ud. Lille kålsommerfugl lægger sine æg enkeltvis. De er først hvidlige, bliver derefter mørkgule eller orange, og lige inden klækning bliver de grålige. Der går ca. 5 dage, inden æggene af lille kålsommerfugl klækkes, i varmt vejr dog kun 2 dage.

Naturlige nyttedyr æder æg og larver

Hvis man er heldig, kommer kålens snyltehveps på besøg og lægger sine æg inde i kållarverne. Her klækkes snyltehvepsens larve og æder kållarven op indefra. Hvepse (gedehamse) er faktisk rovdyr, og de har kålsommerfuglens æg på menukortet. Man kan se, at de flyver nede mellem kålbladene.

Høns tager også deres del, hvis man tør slippe dem løs i køkkenhaven.

Bakteriepræparatet Bacillus thurigiensis

I perioder med mange kållarver kan man bruge bakteriepræparatet Bacillus thurigiensis, som er godkendt til økologisk dyrkning. Det virker også mod porremøllets larve. Det forhandles under navnet »Dipel«. Det sprøjtes på bladene, og når larverne æder dem, holder de op med at spise og dør i løbet af nogle dage. Desværre er det kun virksomt nogle få dage, så der er hurtigt nye angreb, som kræver ny behandling. I praksis kan man behandle med 10–14 dages mellemrum, inden de nyklækkede larver bliver alt for store.

Vær forsigtig med, hvor det sprøjtes. Alle sommerfugle, dvs. også møl, viklere, ugler, målere og de flotte dagsommerfugle dør, hvis de spiser det. Så sprøjt kun på de afgrøder, hvor man vil stoppe et hold larver.

Selv om det er et biologisk middel, er det ikke naturligt i store mængder i naturen. Skadedyrene er da også begyndt at blive resistente mod det i USA, hvor det bruges ofte og i store doser, og hvor det er gensplejset ind i majsplanter.