Mangfoldighed eller monokultur

I naturen er mangfoldighed det normale. Planterne sørger bl.a.via deres forskellige former for frøspredning for, at deres afkom bliver spredt ud i omgivelserne – at de får et voksested væk fra moderplanten. Nogle spirer og bliver til nye planter – hvis de finder et godt voksested. Andre planter spreder sig ved udløbere over eller under jorden som jordbær og skvalderkål. Uanset spredningmåden klarer de konkurrencen på de nye voksested mellem de mange andre arter. En blandet plantebestand udnytter bedst jordens ressourcer og solens lys ved at have forskellig slags rødder, forskelligt næringsbehov, forskelligt bladhang, forskellig plantehøjde osv.

En varieret vegetation giver livsgrundlag for mange forskellige dyr, fugle, insekter osv. Artsrigdom giver økologisk ligevægt. Jo bedre ligevægt, jo færre sygdomme og skadedyr, jo sundere jord og jo bedre plantevækst.

Monokultur er unaturligt

Monokultur med kun en enkelt planteart er ikke naturligt, det er noget mennesket energisk forsøger at gennemføre i sin dyrkning. En kamp mod naturen, med hakkejern eller giftsprøjte.

Når monokulturen lykkes, bliver der også få arter i dyrenes, insekternes og mikroorganismernes verden. Og efterhånden som mangfoldigheden forsvinder fra et område, sætter en mængde dyrkningsmæssige problemer ind.

Det er nok værd at tænke på, når man skal planlægge næste års havedyrkning.

Jordtræthed, skadedyr og sygdomme

Her er brugt en avanceret form for sædskifte, hvor mangfoldigheden er stor. Den Økologiske Have. Foto: Jette Jøker

Hvis man år efter år dyrker f.eks. tomater på et areal, opstår der jordtræthed. Jordtræthed er et ikke helt klarlagt fænomen, hvor planterne simpelthen ikke trives, hvis der har været dyrket samme planteart på stedet i flere år.

Hvis man dyrker kål og kartofler på det samme sted i flere år, vil man før eller siden få problemer. Alvorlige problemer i form af kålbrok, kartoffelnematoder osv. Sygdomme som helt kan ødelægge dyrkningen. Kålbrok vil det tage en halv snes år at slippe af med igen – og i denne periode kan man slet ikke dyrke kål.

Men det er ikke kun disse to grønsager og disse to sygdomme, det drejer sig om, selv om de er den værste trussel. Alle planter har bestemte sygdomme og skadedyr, som man opformer, når man for tit dyrker planter fra den samme plantefamilie på et stykke jord – ikke mindst som monokultur.

Sædskifte er nødvendigt

Hvis man vil være sikker på både her og nu og på langt sigt at få succes me d sin køkkenhave, er det helt nødvendigt at dyrke haven, så afgrøderne ikke dyrkes det samme sted hvert år. De skal skifte sted – man kalder det sædskifte eller vekseldrift. Hvis man vil øge mangfoldigheden og dermed få færre problemer med skadedyr og sygdomme, kan man bruge blandingskultur og grøngødning. Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle grønsager vokser lige godt ved siden af hinanden. Det findes gode og dårlige naboplanter.