Kompostorme og vinterkulde

Kompostorm, Eisenia foetida, er overfladeorm, som lever naturligt af planteaffaldet, der ligger på jordoverfladen og blandet lidt ned i det allerøverste jordlag. I nogle kilder står der, at de kan gå ned i 20 cm dybde. Jeg har aldrig fundet kompostorm et stykke nede i min havejord, men til gengæld kravler de ofte op og ind mellem bladene i mine kålhoveder.

Kompostorm æder organisk materiale i store mængder og omsætter det til en meget næringsrig ormehumus. Desuden formerer de sig rigtig hurtigt, når der er lunt og godt i kompostbunken.

Men vinteren er en udfordring for kompostbeholderens ormebestand. Det følgende er især baseret på mine erfaringer og iagttagelser.

Kompostorm formerer sig hurtigt, og her i september er der virkelig trængel og de æder hurtigt affaldet. Foto: Karna Maj

Kompostorm fryser ihjel

Kompostorm dør, hvis de udsættes for frost, men i naturen har det ikke den store betydning, da der er masser af ormekokoner, som klækkes næste forår, når det igen begynder at bliver lunt vejr. Kokoner er små, aflange og gullige. Men der går tre måneder fra klækning, til de er klar til at formere sig.

Kompostbeholderen skal helst have levende orm, der kan æde vores grønne affald hele året. Er der ingen orm, går affaldet i stedet for i forrådnelse, hvis vi bare fylder det våde affald ned i kompostbeholderen.

Det er vigtigt at huske, at kompostbeholderen er ædeplads for ormene. Der skal være rigeligt med føde, men de skal også kunne følge nogenlunde med til at æde mængden, vi serverer. Man regner med, at en orm æder 0,2 gram pr. dag. Har man en gennemsnitligt daglig affaldsmængde fra køkkenet på 1 kg, skal man således have en ormebestand på 5.000, for at de kan følge med.

Det er derfor vigtigt at holde liv i kompostormene året rundt i kompostbeholderen. Dør de alle, er det dyrt og besværligt at skulle købe nye orm i foråret. Alternativt må man vente med at komme af med det grønne affald, til en ny generation klækkes og begynder at opformere sig efter nogle måneder.

Kompostorm i den kolde vinter 2013 – her har jeg den 26. februar fjernet det øverste lag affald for at kunne se, om ormene stadig er i live. Foto: Karna Maj

Sådan holder du liv i dine kompostorm

Hvert efterår tager jeg nogle håndfulde kompostorm og sætter ned i min store kompostbunke med havekompost – den bundfryser ikke, så her overlever de med sikkerhed, og det er artens livsforsikring i min have. De lever godt vinteren igennem, men jeg har endnu ikke haft brug for at hente dem tilbage.

Jeg har i rigtig mange år haft en kompostbeholder, der har vrimlet med orm hele året. Det er en helt almindelig Humus kompostbeholder, leveret af kommunen for mange år siden. Selv de tre kolde vintre i 2010–2013 har ikke kunnet tage livet af mine kompostorm, men de har ligget inaktive i de kolde perioder. Jeg har forsigtigt kigget til dem – de ligger i laget under det friske grønne affald i en stor slimet klump og inde midt i beholderen. Ikke som man kunne tro nede midt i beholderen, som jeg sørger for er halvt fyldt om efteråret for at give dem mere volumen af delvist uomsat kompost. Det nederste er kommet i allerede fra foråret, og er om vinteren så omsat, at der kun er få orm i dette lag.

Ormene ligger i det lag, hvor der sker en minimal omsætning og dermed også en minimal varmeudvikling selv i meget koldt vejr. Måske kan de varme hinanden, når de klumper sig sammen – jeg har ikke kunnet finde oplysninger herom.

Ædelysten er minimal i frostvejr

Om vinteren spiser de ikke så meget, når det er koldt, men får vi en mild periode, synker det hurtigt i mængden af dem tilførte grønne kompost.

Jeg tilfører hele vinteren både kompost og strøelse – som regel høvlspåner af ubehandlet træ, så komposten ikke bliver for fugtig og går i forrådnelse. Kun i meget kolde perioder letter jeg ikke på låget for at tilføre kompost. Jeg tror det er vigtigt, at der løbende tilføres grønt affald – så tørt som muligt. Tænk på det allerede i køkkenet.

Kompostorm æder store mængder organisk affald fra køkkenet, når temperaturen er optimal ved 20–25° C. Foto: Karna Maj

Beskyt kompostbeholderen

Man kan vikle noget isolerende rundt om kompostbeholderen og således mindske afkølingen udefra. Man kan f.eks. investere i en såkaldt vintermåtte, som bruges i byggeriet. Den kan vikles rundt om kompostbeholderen. Stiger temperaturen bare lidt i beholderens affaldmængde, øges omsætningen og dermed varmeafgivelsen fra komposteringen. Og måtten isolerer, så »varmen« holdes inde.

Jeg tilfører engang et drys mel til kompostmaterialet i kolde perioder, da det er letomsætteligt og kan give en varmeudvikling. Jeg opdagede det ved en tilfældighed engang, hvor jeg skulle af med en pose fyldt med melorm – varmeudviklingen var ved at tage livet af ormene.

Kompostbeholder under frostfri forhold om vinteren

Har man mulighed for at have en kasse i et frostfrit udhus med kompostorme, kan man fodre kompostormene her i de koldeste måneder og så fylde indholdet ud i kompostbeholderen i det tidlige forår. Vær opmærksom på, at kompost afgiver væske, så det skal opsamles.